Den elitære inklusionsmaskine Mungo Park og ramadanen
Ramadanen skal overholdes mener Mungo Park ifølge Jyllands-Posten
Der skal afholdes en ramadanmiddag. Og hvis det ikke kan blive i Folketingets Fællessal, så skal det i hvert fald ske i gåafstand fra Christiansborg.
Det mener teatret Mungo Park, som er parat til at kaste de 50.000 kroner, der blev vundet ved årets Reumert-uddeling, ind i arrangementet.
- Vi vil gerne bidrage til, at det her arrangement på den ene eller den anden side bliver gennemført, erklærer teaterdirektør Martin Lyngbo.
Hvorfor der skal afholdes en ramadanmiddag er der ingen der ved. Og hvorfor muslimer ikke kan betale for deres egen ramadanmiddag er der heller ingen der ved. Men afholdes skal den. Og det skal være så tæt på den politiske magt, som overhovedet muligt. Det nærmeste man kommer en begrundelse er følgende
- Her er der en mulighed for at bruge nogle penge, som vi ikke har budgetteret med at få, til et formål, som er i demokratiets interesse, siger Martin Lyngbo.
Den tanke kunne jeg godt tænke mig at se udviklet, men desværre gør artiklen os ikke klogere på hvorledes kunstere altid mener at fejringen af det totalitære er i demokratiets interesse. Mungo Park skriver om sig selv
Vi har hos Mungo Park en klar målsætning om at være talentfabrik for morgendagens stjerner, og har samlet en række af Danmarks bedste unge teaterfolk. Det gælder alle fra skuespillere til instruktører, dramatikere, designere og teknikere. Dette skaber en voldsomt dynamisk arbejdsplads med et højt aktivitetsniveau og initiativer i mange retninger.
Tanken bag ensembleteatret er at udvikle ikke bare den enkelte kunstner, men også samarbejdet mellem kunstnerne, ligesom gode rockbands eller fodboldhold gradvist bliver bedre til at spille sammen, efterhånden som forståelsen mellem individerne vokser.
I øvrigt har langt de fleste af teaterhistoriens største personligheder arbejdet i ensembleteatre. Både Shakespeare, Molière og Holberg var omgivet af en kreds af kunstnere, som de holdt af at arbejde med. I Danmark er der i dag ikke mange velfungerende ensembler, men i Tyskland og Mellemeuropa er det snarere reglen end undtagelsen.
Når du besøger Mungo Park - hvad enten det er til en teaterforestilling, en koncert eller blot for at drikke en øl i Mungo Bar - vil du med garanti møde mange af os. Og vi ser det som en ære at være med til at gøre dit besøg hos Mungo Park til en god oplevelse, kulturelt såvel som socialt.
Her står ikke meget om demokrati, politik, religion, socialt ansvar, inklusion (tværtimod er det elitært). Så hvorfor denne interesse med at mase islam ind på gåafstand af Christiansborg fremfor deres lokaler i Allerød eller Koling. Man bliver heller ikke klogere ved at kaste et blik på Mungo Parks ansattes efternavne:
Høyer, Kitter, Børge, Lohmann, Oftebro, Hansen, Leisner, Rich, Hansen, Christoffersen, Lyngbo, Holm, Schelin, Fogedby, Heinrich, Christensen, Brekling, Lyngbo, Trolin, Søe, Handberg, Krebs, Ellekilde, Burrows, Kassius, Jørgensen, Jørgensen, Laursen, Kreiner, Stefansson, Hørlyk, Breiner, Solholm, Rasmussen, Hjelmborg, Hansen, Tuborgh, Hansen, Dittmer, Flesborg, Svarre, Kunz, Pedersen, Madsen, Mathiesen
Ikke en eneste Ramadanholder er tilsyneladende velkommen til en “god oplevelse, kulturelt såvel som socialt” eller også har de blot ikke, hvad der skal til for en hvid “talentfabrik“.
3 Kommentarer »
RSS feed for comments on this post. TrackBack URI
En lille eftertanke,; hvad med islams store bidrag til verdens dramatikken. Eller den arabiske kulturs betydelige teatre stykker?….NEJ !
Netop den i islamiske verden var det græske teatre, med komik og dramatik bandlyst, intet skuespil her, Tak!
Mens der både var teatre i Kina og Japan og Vest-Europa i middelalder og Renesseancen, så er det totalt fraværende fra den arabiske/muslimske verden. Hvis bare Mungo Park (teatret opkaldt efter en mand der undersøgte muslimske lande(Niger))forstod, at den kultur som de respektere SÅ MEGET, hader dem og deres arbejde. Islam er inden for verdens dramatikken, en ørken.
Teatre var noget europæerne introducerede til den arabiske verden i løbet af 1800 tallet.
mvh.
Historyman
…Holber selv var træt af de idelige bryderier med skuespillerne og med publikum…p. 523
…i virkeligheden havde han også kun ærgrelse af skuespillernes indre strid og idelige pengenød…p, 530
Uddrag fra:
http://runeberg.org/dbl/7/0526.html
Nok om det.
Der skal stå Holberg, ikke Holber som første ord.