Forsker dokumenterer folkeskolens historieløshed

Historie, Pædagogik — Drokles on June 20, 2007 at 8:40 am

For at skabe det nye samfund og det nye menneske må forudsætningen for det gamle slettes, altså historien. Og det er lige hvad man har haft succes med i folkeskolen siger Anders Holm Thomsen i en dh.d ifølge Berlingske Tidende

Han anklager det »undervisningsindustrielle kompleks« af lærere, udvalgsmedlemmer og ministeriets folk for at ligge under for gamle marxistiske og nutidige multikulturelle holdninger, hvor national historie er ildeset, og han kalder undervisningsminister Bertel Haarder for en »ceremonimester«, der ikke har vovet at tage et opgør og bringe historieundervisningen tilbage på rette nationale spor.

Anders Holm Thomsen, hvorfor er det gået så galt?

»Vi fik et udmærket fagformål i 1975, da Ritt Bjerregaard var undervisningsminister. Men i 1994, da den radikale Ole Vig Jensen var minister, skete der en markant svækkelse af historiefaget. I 1975 hed det direkte, at eleverne skulle være fortrolige med den tradition det danske samfund og kulturliv bygger på, og der var i princippet lagt op til at give sammenhæng i elevernes historieviden. I 1994-fagformålet svækkedes undervisningen, og man lagde vægt på at styrke elevens historiebevidsthed og identitet. Det vil sige, at man definitivt gik fra konkret viden til elevcentreret undervisning og dertil kom, at der intet var nævnt om konkret dansk historie.«

Der er dog nævnt i 1994-fagformålet, at de skal erhverve viden om »deres egen kultur«. Er det ikke lige så godt som konkret at nævne dansk historie?

»Næh, for deres egen kultur kan være hvad som helst. Det kan være lokalhistorie eller tyrkisk indvandrerkultur. For første gang nogensinde står der intet om, at eleverne skal lære om vor danske historie, og det fagformål er bindende for undervisningen den dag i dag. Det passer som fod i hose til den multikulturelle samfundsvision.«

(….)

»Det kan jeg jo se i deres udtalelser om danske læseplaner, og jeg har citeret dem i min afhandling. Lad mig da citere fra et udkast til læseplan fra 1974, hvor der står, at »arbejder man med emner som Cuba under Fidel Castro eller den kinesiske folke republik vil det være naturligt at klargøre, at der er tale om styreformer, som på de fleste punkter adskiller sig fra det, som de fleste her i landet vil forstå ved demokrati. Men udviklingen i disse lande vil være aldeles uforståelig, hvis man ikke samtidig prøver at sætte sig ind i den brede befolknings sted og prøver at forstå, hvordan den ser på tingene.«

Videnskaben dokumenterer som regel det vi ved i forvejen. Nu vil der helt sikkert stå det sædvanlige hylekor, men jeg må med udgangspunkt i min dagligdag give manden ret.

5 Kommentarer »

  1. En aldeles fremragende og læseværdig blog.

    Tak –

    Comment by Carsten Damsgaard — June 20, 2007 @ 9:24 am
  2. Jamen historieundervisningen er jo blot præget af det samme nationale selvhad, der gennemsyrer undervisningssektoren , medieverdenen og det såkaldte kulturliv.

    Jeg er ikke mod globalisering, men det bør ske med udgangspunkt i en stærk national bevisthed. Jeg mener det bør være skolens opgave, at medvirke til at opbygge en stærk natioanl bevidsthed.

    Det er muligt, at jeg er den sidste i Danamrk, der mener det, men det ændrer ikke noget ved mit synspunkt.
    fhv grisehandler

    Comment by Alfred Hansen, Sø Søby — June 20, 2007 @ 10:37 am
  3. Du er absolut ikke den sidste i Danmark, der mener det.

    Comment by Drokles — June 20, 2007 @ 10:52 am
  4. Jeg husker euforien ved de borgerliges valgsejre, men eksempler som dette viser desværre også at en bølge mister energi efterhånden.
    Feks. har Bertel Haarder stort set skuffet som minister, og de “Konservative” er vel efterhånden mere en joke, end et borgerligt konservativt parti, deres mærkesag er snart kun at chikanere Dansk Folkeparti mest mulig.
    Det er kun på trods og med DF stemmer at den nuværende regering vil kunne fortsætte efter næste valg.

    Comment by PB — June 20, 2007 @ 10:50 pm
  5. Altså, nu har jeg læst den Herre PB`s komentare nogle gange uden at komentere det, nogle ting skal man bare lade ligge, men hvad er det egentlig han vil, udover at regeringen er dum, ja jeg undres over livets mening.

    Comment by Per N — July 12, 2007 @ 6:53 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress