Der er noget i luften

Diverse — Drokles on August 10, 2011 at 3:25 am

Man spørger sig selv om, hvad der sker i London og flere andre engelske storbyer - hvis altså man har lyttet til mediernes brug af personer, som Jacob Illeborg og Ulla Terkelsen. For os andre er det blot endnu et logisk udbrud af vandalisme i et samfund i opløsning - opløst af en selvforagtende dyrkelse af multikulturalisme og menneskerettigheder.  Men det er det ikke for Mogens Lykketoft, der ifølge Jyllands-Posten har forårsfornemmelser.

“Det enorme nedskæringsprogram, som den britiske koalitionsregering har sat sig for at gennemføre i forhold til velfærdsstaten, rammer nogle grupper, der i forvejen er stærkt marginaliseret, og derfor får man reaktioner forskellige steder fra. Og vi har slet ikke set enden på det, for de offentlige nedskæringer er jo knap nok trådt i kraft,” siger Mogens Lykketoft og tilføjer:

“Jeg tror, Cameron vil komme til at høste en lang lang række forskelligartede sociale protester - noget af det vil tangere revolutionslignende tilstande i nogle byer, fordi det, han har sat sig for, måske i vesteuropæisk sammenhæng er den mest voldsomme nedskæring af samfundets engagement i forhold til de svage.”

Det engelske samfund er, som jeg sagde i indledningen, ganske vist tynget af overgangskrav, men selv om Lykketoft elsker lugten af brændt by om morgenen, er det er ikke lugten af kapitalismen, der kollapser under egne modsigelser. Den absurde adfærd blev udløst af en smågangsters død under en anholdelse, noget der under normale omstændigheder skulle udløse en stille skadefro maskeret bag et principielt krav om en undersøgelse af situation for at sikre at Politiet handler professionelt.

Men i et civilsamfund i opløsning bliver gangsteren til helten, ikke fordi han udfordrer magten eller uretten, men fordi han er et forbillede for den, der kun vil rage til sig af andres ejendom. Gangsteren er et forbillede for dem, der ikke vil fællesskabet med alle dens fælles regler og simple  krav om almindelig anstændighed. Det er ikke revolution, men opløsning.

En revolution baseret på disse bøller ville i bedste fald tage sig således ud

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress