Forskel

Multikultur, islam — Drokles on June 20, 2007 at 3:35 am

Under overskriften Kosmopolittens særbehandling havde Berlingske Tidende et interview med den danske tidligere vicedirektør i Verdensbanken og diplomat Sven Burmester, hvori han endnu engang taler ganske sobert om islam. Det undrer de to journalister Bent Blüdnikow og Mikael Jalving at Burmester ikke regnes for kontroversiel når de stiller disse eksempler op

»Alt for ofte har der været tale om muslimer, der ikke bidrager, men belaster finanserne i vore lande. At det skaber splid og før eller senere resulterer i en gevaldig stramning af indvandrerpolitikken, kan ikke undre«.

 »Islam er den hurtigst voksende religion. Dens i praksis manglende tolerance og insisteren på at være den eneste sande tro medfører strid overalt, hvor den vinder frem«.

»Muslimen har masser af disciplin. Han bruger den blot på sit religiøse liv og glemmer den, når det drejer sig om arbejde. Ramadaen er disciplin, men fasten fremmer ikke ligefrem produktivitet og bruttonationalprodukt.«  

»Islam passer i de allerfleste af sine nuværende fremtrædelsesformer ikke til den moderne verden. Den er i moderne økonomisk og politisk forstand en fejlslagen civilisation«.

Burmester forholder sig meget tilbagelænet og undervurderer klart islam’s essens. I stedet fokuserer han på det empiriske og der ligger konklusionen lige for og kræver ikke det store intellekt. De muslimske samfund er tabersamfund, kunne man koge hans påstand ned til. Omvendt er Kina lige sagen og deri er jeg enig. Kina burde være vores naturlige rival fordi de kan inspirere os til store præstationer og sparke os ud af den fejlopfattelse at det er helt naturligt at 900.000 mennesker ikke kan arbejde og skal forsørges. Tilbage til islam 

»Jeg mener ikke vi har et indvandringsproblem. Hvad vi har, er et muslimsk problem i Europa. Jeg tror ikke, at vi ville have et problem, hvis det havde drejet sig om 200.000 kinesere her i landet. Men jeg er også optimist, og jeg tror, at det vil lykkes at skabe en moderat majoritet af muslimer. Men det er da et grimt problem, vi har, hvor en stor del af muslimerne ikke accepterer de grundværdier, som vi ellers har i dette samfund.«

Man kan høre mere Burmester på P1 Formiddag fra 29/5 eller se ham i Deadline ligeledes fra 29/5 og i Koplevs Krydsfelt fra 11/3. Koplev mente Burmesters konklusioner om islam var så interessante at han 1/4 inviterede etnograf Anette Haaber Ihle i studiet med intet andet formål end at påpege hvorfor burmester tog fejl. Og i papirudgaven til Berligske Tidendes interview er der et par citater til Burmester her gengivet til almen moro. Først det sædvanlige jammerkommode fra Niels-Erik Hansen fra Center ved Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination.

Det er åbenbart, at grænserne er blevet rykket voldsomt efter 11. september og Muhammedkrisen. Hvis man havde sagt de her ting for 10 år siden, var man ikke sluppet levende fra det, men det gør man nu - både på det folkelige plan og på det juridiske plan, hvor der bliver givet utrolig lang line. Det er blevet en del af en samlet hetz.

Vores alle sammens Jørgen Bæk Simonsen

Måden, hvorpå repræsentanter for de forskellige kulturelle og religiøse traditioner omtaler hinanden, er blevet voldsommere og mere bombastisk end tilfældet havde været for 10 år siden. Dengang var bombastiske udtalelser forbeholdt yderfløjene i de forskelllige grupperinger, hvor det i stigende omfang er almindeligt at høre, at personer, der ikke tilhører yderfløjen, også udtaler sig ret bombastisk og konsekvent om den islamiske verden.

Og så til slut, nyklassikeren i komplet sort tale, den kommende Danmarksmester, den uforlignelige vrøvler og intetsiger, mine damer og herrer! Tag godt imod Socialdemokraten Henrik Sass Larsen

Vi skal selvfølgelig tage en debat om de reelle problemer, men jeg synes generelt, det er for generelt og for hårdt udtrykt. Man kan ikke blot kalde islams civilisation for fejlslagen, for der er så mange nuancer. Hvad angår de konflikter der opstår med islams udbredelse, så har Sven Burmester da  peget på et reelt problem, for islamister spreder konfrontation i deres fodspor. Men også her synes jeg, at formuleringen er for generel og for hårdt trukket op.

Hvabehar! Så meget vrøvl klemt ind på så lidt plads. Manden er en sand virtuos. Hvem ville sige “jeg synes generelt, det er for generelt” oven ikøbet med tilføjelsen “for hårdt udtrykt der unægtligt vidner om et generelt standpunkt. Hvis det ikke er en sand mester der her er i aktion så ved jeg ikke hvad. “Man kan ikke blot kalde islams civilisation for fejlslagen, for der er så mange nuancerDer er også nuancer i en spand bræk, men derfor er det da stadig en spand bræk. Og ellers så giver Sass ellers Burmester ret selv om han lægger afstand til ham eller snarere hans formuleringer. Sass har før taget afstand fra dem han er enige med.

1 Kommentar »

  1. Befriende klar tale blottet for søforklaringer og blændværk.

    Og så den sædvanlige smøre om, at man ikke må udtale sig ”voldsomt” og ”bombastisk”.

    Måske var det en ide, at forsøge, at forholde sig til virkeligheden, i stedet for hvordan denne beskrives. Hvis nu virkeligheden er uskøn, vil retorikken afspejle dette.

    Venstrefløjen må da snart blive trætte af sig selv, med alt deres tant og fjas!

    Comment by LML — June 20, 2007 @ 6:49 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress