Hvad skal der bygges til ære for Breivik?

Diverse — Drokles on August 2, 2011 at 2:51 pm

Sørine Gotfredsen har skabt vældig opstandelse ved i sin kronik i Berlingske Tidende at bruge venstrefløjens apologetiske logik, som den kommer til udtryk overfor islamisk terror, med Breivik i hovedrollen. Som venstrefløjen retorisk spørger om hvorfor så mange muslimer er så vrede at de vil myrde løs på os og amerikanere og jøder for så i sammen åndedrag selv at svare fordi vi og amerikanerne og jøderne især er dumme svin, der ligger som redt. Lars Trier Mogensen skriver f.eks. oprørt i Politiken

Hendes afstumpede forståelse for Breiviks krig mod ’kulturmarxisterne’ – i form af unge norske socialdemokrater, der koldt blev likvideret – minder om den franske ultranationalist Jean-Marie Le Pen, der har udbredt en lignende syg undskyldning for Breivik:

»Den norske regering og det norske samfund, som har sovet i timen, har efter min mening det største ansvar. De har ikke taget hensyn til den massive immigrations globale fare, som er hovedårsagen til denne dødelige, skøre mands ideer,« lyder det fra Le Pen.

Fælles for Sørine Gotfredsen og Jean-Marie Le Pen er, at de hidtil er blevet betragtet som repræsentanter for legitime synspunkter.

Men tragedien viser, at vi må blive endnu bedre til at værne om vores åbne demokrati. Revolutionsromantik, trusler og sværmeri for udenomsparlamentariske voldsmetoder kan og skal ikke accepteres, under nogen form.

Eksemplerne på hykleri fra venstrefløjen og Politiken er legio. 30/9 2010 skrev den nu døde Tøger Seidenfaden bl.a. følgende i Lars Trier Mogensens Politiken

Hvis vi føler en vis afmagt over for truslerne, er den dog for intet at regne i forhold til terroristernes. Slår man mennesker ihjel, fordi de har karikeret profeten som en voldsmand, gør man sig selv til gemen morder.

Men som muslim scorer man samtidig et etisk selvmål af groteske dimensioner. Intet er bedre egnet til at bekræfte de massive fordomme om muslimer og islam, der desværre trives i den offentlige debat, end den islamisk inspirerede terrorisme.

(…)

Danmark er ikke bare blevet et mål for terrorister. Vi har også fået et dårligt ry hos millioner af fredelige muslimer, der ikke forstår, hvorfor vi – som de ser det – insisterer på at håne og spotte deres profet. Dialog bider ikke på terrorister, men forsoning svækker deres propagandamuligheder og langsigtede rekrutteringsgrundlag.

(…)

Men som samfund er der meget mere, vi kunne gøre. Fra kulturel udveksling til støtte af moskebyggeri, fra diplomatisk dialog til en tydeligere fordømmelse af de muslimfjendske toner i vores hjemlige debat.

(…)

Vi har ingen illusioner om, at der under de nuværende politiske vilkår er et forsoningsgennembrud på vej. Reparation af en symbolsk krænkelse i så stor en skala tager under alle omstændigheder tid.

Seidenfaden går længere end Sørine Godtfredsen i sin terrorapologese/forståelse ikke blot fordi han vil belønne terroren med økonomisk støtte til terrorudklægningsanstalter (hvad skal vi bygge til Breitvik?), men fordi han vil give køb på sine egne idealer og vores allesammens forbande ret til at sige, hvad vi mener og hvad vi vil.

Sørine mener, og heri har hun indlysende ret, at det multikulturelle samfund er dødens pølse og grobund for potentielt væbnet konflikt. Om Breivik er udtryk for noget sådan (hvilket jeg ikke mener at han er) er en helt anden sag. Men Tøger går på Politikens vegne på kompromis med sig selv i forsøget på at milde dem, der ikke kan lide at han udfolder sig. Hvis terrorister ikke kan lide det frie ord skal vi blot lære at begrænse det. Dette er det ultimative forrædderi og Lars Trier Mogensen kunne, før han beder andre om at sone noget som helst, sone på Politikens vegne ved at pisse på Seidenfadens grav.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress