Folkekirkens nødhjælp

Diverse, Godheds-industrien, Politik, Ulande — Sobieski on June 17, 2007 at 1:32 pm

Aia Fog sætter Folkekirkens nødhjælps uhæmmede politisering under lup. Fra JP:

Politisk nødhjælp

Af Aia Fog,

Offentliggjort 16.06.07 kl. 16:43

EFTER at have læst generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp Henrik Stubkjærs tårevædede indlæg (JP 11/6) om den 78-årige palæstinenser, der pga. israelernes overgreb i form af indhegninger ikke længere kan forsørge sin store familie, er der to spørgsmål, der presser sig på.

For det første: Hvad i alverden bestiller Folkekirkens Nødhjælp i de palæstinensiske områder? Ifølge organisationen selv arbejder den på tre hovedområder: Med nødhjælp i katastrofesituationer, med at hjælpe fattige og udstødte i ulandene til at opnå langsigtet udvikling, og med at oplyse om nødens årsag.

For mig at se falder palæstinenserne helt uden for formålet: De palæstinensiske områder kan næppe betegnes som et katastroferamt uland i traditionel forstand, og det er på den baggrund meget vanskeligt at se, hvorfor Folkekirkens Nødhjælp med afsæt i deres formulerede værdier og formål skal yde nødhjælpsindsats til en befolkningsgruppe, som i forvejen kan sætte verdensrekord i EU- og FN-støttekroner.

Kristent menneskesyn
Det er betænkeligt, at en nødhjælpsorganisation, der oven i købet baserer sig på et kristent menneskesyn, og som ikke åbent bekender sig til en bestemt politisk observans, bruger uforholdsmæssigt megen energi på at promovere den palæstinensiske sag.

Det havde set bedre ud, hvis Henrik Stubkjær havde rettet fokus mod nedslagtningerne i Darfur eller oversvømmelserne i Bangladesh. For det andet: Hvornår kan jeg i JP læse et tilsvarende indlæg fra Folkekirkens Nødhjælp, der med samme hulkende empati tager udgangspunkt i den unge israelske kvinde, der hver morgen tilkæmpet smilende sender sine poder af sted med skolebussen, mens hun indvendig spørger sig selv, om det bliver i dag, at en vanvittig palæstinensisk selvmordsbomber sprænger bussen og hendes børn i luften?

Hvis jeg skal tage Folkekirkens Nødhjælp alvorligt som en kristen nødhjælpsorganisation, der »anser alle mennesker for ligeværdige« og »respekterer den enkeltes kulturelle og religiøse udgangspunkt« - så forventer jeg et sådant indlæg. Og jeg forventer, at Folkekirkens Nødhjælp holder op med at bruge anseelige beløb på at agitere for den palæstinensiske sag ved at rejse mure på Roskilde Festivalen eller bekoste dyre lobbyister for at stoppe EU-import af israelske varer.

Indtil dette sker, og Folkekirkens Nødhjælp holder op med politisere og vender indsatsen mod de sultende, nødlidende og katastroferamte, som de er sat i verden for at hjælpe, får de ikke en krone af mig.

5 Kommentarer »

  1. Og jeg undrer mig over at en privat, politisk forening har lov til at tage den danske folkekirke som gidsel for sine synspunkter, ved at misbruge folkekirkens navn.

    Comment by PB — June 18, 2007 @ 6:47 am
  2. Når der tilsyneladende ikke høres eet kvæk fra Folkekirkens præster omkring Folkekirkens Nødhjælps politiseren til fordel for Palæstinenserne må det være fordi man stiltiende accepterer og godkender denne !

    Som Aia Fog skriver det burde man fokusere på f.eks. Dafur og de menneskelige tragedier der udspiller sig der .

    Men da det er Islam der er på rov der lader man dette passerer uden eet ord !

    Intet under man mister respekten for de mennesker, der angiveligt tegner Folkekirken og dens Nødhjælpsorganisation.

    Comment by Vivi Andersen (Islamofob) — June 18, 2007 @ 9:21 am
  3. Det rigtige navn burde være folkekirkens dødshjælp.

    det ville da være ærligt.

    GG

    Comment by gert glick — June 18, 2007 @ 10:43 am
  4. [...] Præcis og Aia Fog har været ude med lignende anklager mod Folkekirkens Nødhjælp. Lau Hansen gør opmærksom på den lighed der er i den europæiske satirefremstilling af jøder og griske kapitalister, hvilket leder til venstrefløjen. Da den nye generation af diktaturtilhængere gjorde sig gældende på venstrefløjen i generationen efter krigen, kunne jødehadet igen indtage en mere prominent plads i fjendebilledet, nu under eufemismen anti-zionisme. Det var ikke kun i udlandet, at en tysk RAF-terrorist kunne få sig til at adskille de jødiske flypassagerer fra de øvrige gidsler, som generationen før ham havde gjort det ved kreaturvognene. I Danmark førte Blekingegadebanden lister over danskere af jødisk herkomst, så de var udskilt, når tiden var rede. Det var ikke et forbigående fænomen, for disse jøderegistranter hyldes stadig på visse dele af venstrefløjen. [...]

  5. [...] Stubkjær mener altså ikke at det er demokratisk, hvis de folkevalgte bestemmer, hvem og hvad man vil give penge til. Demokrati er penge til min sag! Tidligere har Aia Fog fra Dansk Folkeparti været ude med riven efter Folkekirkens Nødhjælp, som også Jesper Lau Hansen. [...]

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress