Braad Thomsen med smuk slutning
Christian Braad Thomsen skriver under overskriften “Krarup gødede jorden for terror” i Politiken
[Breivik] har fremhævet danske politikere som forbilleder, og det er da også i Danmark, og specielt i Søren Krarups skriverier, man finder en anbefaling af religiøst motiverede massakrer.
Breivik har fremhævet danske politikere, men da der bor andre mennesker i Danmark følger at hvem som helst af dem er de egentligt skyldige! Det er da en smuk slutning!
Og så kører Thomsen videre
Da Krarup udgav Martin Luthers antisemitiske ’Jøderne og deres løgne’ (1999), trådte han på det mest bogstavelige i nazisternes fodspor, idet Luther her anbefaler de jødemassakrer, som siden blev sat i værk af Hitler.
Okay. Det er blot ikke helt historisk korrekt, men lad det nu ligge for han er nemlig sur over andet
Krarups forsvar for massakrer på anderledes tænkende og troende har dybe rødder i kristendommen, selv om de steder i Bibelen, hvor Jesus med fundamentalistisk vrede anbefaler tilsvarende massakrer, er fortrængt af folkekirken.
De tydeligste eksempler findes hos Lukas, hvor Jesus bl.a. konkluderer: »Mine fjender, som ikke vil have mig til konge, før dem herhen og hug dem ned for mine øjne«, (19/27).
Så man er tæt på noget nazistisk hvis man oversætter og udgiver Luthers kontroversielle skriverier og man er fordækt, hvis ikke man bringer Lukascitatet på banen tydeligt nok. (Lukascitatet stammer fra Lignelsen Om De Betroede Pund og er altså ikke et Jesuspåbud om at slå folk for fode) Men således fortsætter Thomsen afsnit for afsnit, hvor Thomsens beviser på Krarups ondskab og terrorstøtte er at Krarup var imod bombningen af Serbien (ligesom FN var det), at krarup ikke mener at islam er en religion og at Krarup er i parti med mennesker der har fået injurie/racismedomme. Hvis ikke det hober sig op imod Krarup….
Men med Bibelen i spil skal vi vel også tale om splinter og bjælker i brødres øjne. Hvad gødede Braad Thomsen nemlig selv jorden til da han lavede filmen “Den man elsker” (som fik dine skattekroner i støtte kære eventuelle læser)? Filmen fik i Kristian Ditlev Jensens kronik i Berlingske Tidende denne beskrivelse?
Den 63-årige filminstruktør har nemlig været lobbyist for pædofili og incest i snart et kvart århundrede. Allerede for små 25 år siden lavede han en stærkt kontroversiel film. Cand.psych. Monica Tafdrup Notkin beskriver den således: »Christian Braad Thomsen har i 1980 lavet filmen »Den man elsker«, hvor han undrer sig over, at det ved lov er forbudt at elske (sådan rent korporligt) den, man elsker.
I filmen fortæller Thomsen, at da hans datter, Rosemaria, var to-tre måneder gammel, havde han en sexuel drøm om hende. Han drømte, at hun græd. For at trøste hende satte Thomsen hende op på hans (sic!) stive pik. Straks faldt hun til ro. Thomsen var bange for, at pikken skulle stikke ud af munden på hende, fordi hun var så lille. Men ellers var der ikke noget underligt i den drøm, fortæller Thomsen. I filmen siger han også, at han synes, at det er vanskeligt at bestemme, hvor grænsen for de erotiske udtryk mellem forældre og børn går.« (Weekendavisen, 11/8 1995).
Og der har jo været flere sager af pædofile overgreb og incest siden hen, hvilket får een til at tænke…
2 Kommentarer »
RSS feed for comments on this post. TrackBack URI
Nu er Christian Braad Thomsen jo Freud-indianer om en hals, og jeg er sikker på at han (bort)forklarer sin drøm med mesterens eget udsagn: Sommetider er en cigar blot en cigar!
Herregud, at drømme om at spidde sit eget spædbarn med sit lem er jo enhver kunstners ret. En drøm er trods alt kun en drøm, og sommetider er en stiv pik blot en stiv pik, og et spædbarn kun et spædbarn. Der behøver ikke ligge noget symbolsk i dét! Skam få den, der tænker ilde derom!
Thomsen er trods alt en kunstner, (det må han jo pr. definition være, eftersom Kunststyrelsen på skatteyderne vegne aflønner som en sådan)
Krarup, derimod (og alle andre, der ikke befinder sig i Thomsens moralsk ophøjede univers) er en slags anti-Krist.
Manden er så paranoid og syg i roen, at han overhovedet ikke er værd at beskæftige sig med. Et stille suk og et enkelt sip af rødvinen inden man bevæger sig til videre til næste emne er nok den reaktion, der er mest naturlig oven på hans udgydelser.
Han slår mest sine folder i Politiken og Informeren, hvor han prædiker for de allerede frelste som en anden Moses Hansen, og fred da være med det. I den menighed gør han i det mindste ingen skade, og vi skal jo være her allesammen.
Videre, Drokles, videre. Der er langt alvorligere sager at beskæftige sig med. Flyvemyrer f.eks.
En meget præcis beskrivelse af - hvad er det han heder? -
Christian Braad Thomsen.
Gad vide om det er ham, der har lagt navn til “braadne kar”?