Gode mennesker trampes på

Diverse — Drokles on June 13, 2007 at 2:54 pm

Jyske Lov fra 1241 slår bl.a. fast

Derfor skal Loven gøres efter alles Tarv, at retsindige og fredsommelige og sagesløse kan nyde deres Fred, og uretfærdige og onde kan ræddes for det, der er skrevet i Loven, og derfor ikke tør fuldbyrde den Ondskab, som de har i Sinde.

Men sådan er det ikke idag, hvor man alt for længe har keret sig om de uretfærdiges og de ondes rettigheder og forskruede følelser. Den sagesløse er ikke længere beskyttet som fortjent og skam ham hvis han prøver at forsvare sig. Fra Politiken

Urmageren, der i januar skød og sårede to røvere, afvikler sin forretning i Kompagnistræde i København.

»Det er rimeligt indlysende, hvorfor jeg lukker. Der er ingen, som kan holde til at blive overfaldet en gang om året«, siger urmageren til politiken.dk.

(…)

Den 46-årige urmager blev truet med attrappistoler og blev slået med knytnæver og et pistolskæfte i hovedet. Han skød ifølge anklageskriftet ikke under fem gange og ramte to af røverne.

Urmageren er ikke blevet tiltalt for forsøg på manddrab, men han er tiltalt for legemsangreb af særlig rå eller farlig karakter og ulovlig våbenbesiddelse.

Han blev løsladt fra sin varetægtsfængsling i marts. Han har erkendt, at have overtrådt våbenloven og at have affyret skud mod røverne. Han siger, at han handlede i nødværge.

(…)

»Ikke andet end at være sygemeldt pga. dårlige nerver«.

Dagens Danmark.

3 Kommentarer »

  1. Vi har kasseret det princip, at gør man noget forkert, så har det en øjeblikkelig og hård konsekvens.
    Det er ikke mange dage dage siden, vi i TV så en kort reportage fra en stat i USA, hvor alle havde pligt til at besidde et skydevåben.
    Der var kriminaliteten overraskende lav.
    Hvem fristes til at bryde ind i et hus, hvor man er sikker på, at ejeren har et skydevåben?
    Det er forbundet med livsfare.

    falkeøje

    Comment by falkeøje — June 13, 2007 @ 3:35 pm
  2. Den så jeg desværre ikke. Ikke fordi jeg går ind for en liberalisering af våbenlovgivningen, jeg er bare træt af den dommedagsargumentation der følger med, så det ville være rart med noget der stred mod vedtaget logik.

    Comment by Drokles — June 13, 2007 @ 7:24 pm
  3. Når det åbenbart forholder sig sådan i ur-forretningen i Kompagnistræde, København, at den 46-årige urmager skal acceptere overfaldet årligt, er det kun logisk, at han lukker forretningen.

    Men det kan da ikke andet end at krænke ens retsfølelse, at lovlydige erhvervsdrivende, i et land som Danmark, skal lade sig tyrannisere af forbrydere.

    Umiddelbart lyder det mere som forholdene i en eller anden suspekt afkrog af Afrika, og ikke i et moderne vestligt land, hvor der hovedsagelig hersker noget så borgerligt og plat som lov og ret.

    Comment by LML — June 14, 2007 @ 9:45 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress