Bondams venner revisited

Diverse — Drokles on June 13, 2007 at 2:43 pm

Fra 180 Grader

 I et læserbrev i Politiken i går gav Bondam borgerne principielt ret i, at muren trænger til at blive renset, og fortsætter:

“… men der er også et hensyn at tage til alle dem, der stadig slikker sår efter rydningen af Ungdomshuset …”

Radikalt knæfald
Bondams eftergivenhed møder kritik fra Venstres leder i København, kulturborgmester Martin Geertsen, der kalder det “et rent knæfald for gadens parlament”:

“Det kan ikke være rigtigt, at der skal tages mere hensyn til de unge, der længe har vandaliseret en hel bydel, end til borgerne på Nørrebro,” siger han til Nyhedsavisen.

Butiksindehaverne på Nørrebro griber sig også til hovedet over Bondams beslutning. Anni Svenningsen, der i 21 år har haft pølsevogn på Nørrebros Rundel, tæt på Jagtvej 69, kalder det et udtryk for “misforstået blødsødenhed”:

“Du må godt citere mig for, at han er en idiot”
“Det er noget vås at sige. Hvorfor skal der tages mere hensyn til de unge end til mig? Hver eneste gang jeg har åbent om aftenen, må jeg vaske min pølsevogn ren for graffiti. De kommer endda og maler på den, mens jeg står og arbejder. Og der er jo ingen pæn graffiti mere. Det er sorte streger og navne det hele. Klaus Bondam har alt for travlt med at profilere sig selv i stedet for at passe sit job og løse vores problemer. Du må godt citere mig for, at han er en idiot.”

(….)

Bondam vil ikke kommentere kritikken, men vil ifølge læserbrevet få renset muren efter sommer.

Hvorfor efter sommer?

2 Kommentarer »

  1. Måske fordi han siden sin tiltræden har smidt 1.3 millioner ud til tant og fjas - herunder kosmetik til sig selv ?

    Comment by Vivi Andersen (Islamofob) — June 14, 2007 @ 7:49 am
  2. Det er helt hen i vejret. Man skulle jo næsten tro at Klaus Bondam var medlem af Enhedslisten!

    Comment by LML — June 17, 2007 @ 5:59 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress