Et par gamle travere luftes i sommervarmen

Diverse — Drokles on June 11, 2011 at 3:36 pm

Med jævne mellemrum kommer der velkendte sure opstød fra forskrækkede eller forskrækkelige mennesker. Fra blokken af anstændige borgerlige kommunalpolitikere våndes der igen over at den lovgivende forsamling er uanstændig - “under vores værdighed”, som en udtrykker det til Information

Integrationsdebatten fylder for meget på Christiansborg i forhold til de reelle problemer, mener en række borgerlige borgmestre. De har fået nok af stramninger af udlændinge-politikken og kalder et par af regeringens seneste tiltag for ‘tåbelige’ og ‘uden effekt’

Der er for mange stramninger af udlændingepolitikken og for stor fokus på problemer med integrationen, mener en række af Konservative og Venstre-borgmestre, der har deltaget i en undersøgelse lavet af kommunernes ugebrev Momentum.

Et udtræk af undersøgelsen lavet til Information viser, at 52 procent af de borgerlige borgmestre, der har svaret, mener, at landspolitikerne har for meget fokus på stramninger frem for brugbare løsninger. 57 procent af de borgerlige borgmestre mener desuden, at integrationsdebatten fylder alt for meget på Christiansborg i forhold til de reelle problemer.

»Vi kan ikke være bekendt at være så diskriminerende over for den gruppe af mennesker, der kommer til Danmark. Indvandrerer og flygtninge har fået lov til at sejle deres egen sø i årtier, fordi vi ikke har brudt os om dem, så vi har selv skabt problemerne,« siger Niels Hermansen (V), der er borgmester i Ringsted. Han nævner det aktuelle forslag om at belønne kommuner, der kan overtale udlændinge til at forlade Danmark som et eksempel på, at stramningerne af udlændingepolitikken er gået for vidt.

Men nu er der jo ikke tale om regionale stramninger, men om nationale stramninger, hvilket ikke er en ligegyldigt distinktion. Hvis disse borgmestre føler at stramningerne udmagrer deres muligheder må vi vel først finde en anden fordelingsnøgle for “den gruppe af mennesker”. Ligesom den kommunale økonomiske udligningsordning, blot endnu lettere at administrere. Lad dem der “bryder sig om dem” modtage de islamiske horder og lad omvendt de kommuner, der helst er fri blive fri. Så kan alle kommuner blive de vindere af det spil, som de helst vil spille.

Den anden og helt store traver her i forsommeren, Danmarks fysiske grænser. Forskrækkede mennesker advarer om alle de ulykker, der falder ned over Danmark og som truer med at sprede sig til hele Europa (og vel også hele Jorden?), hvis Dansk Folkeparti skulle få deres vilje om toldere fast ved grænsen. Mange af de samme forskrækkede mennesker taler foragteligt om ren symbolpolitik uden at ænse at så er ulykkerne jo til at overse og de trygt kan gå i vandet. Men realiteternes verden handler det ikke om, men om hvad der er “under deres værdighed”. Og derfor bliver debatten ikke reelt om hvad det skal hjælpe med de bomme om det kan hjælpe osv. men i stedet om en masse genopgylpet og selvbefamlende forfængelighed.

F.eks er der selve ideen om Danmark som et lukket land, der trænger ind i sig selv. Som min fader gjorde opmærksom på er det en bizar forestilling når vi jo samtidig plager tyskerne om lov til - for egen regning mine damer og herrer - at bygge en bro og bore en tunnel til Tyskland så rejsetiden for nogle af os kan sættes endnu længere ned - måske helt ned med en hel enkelt time. Nej vi er skam på ingen måde ved at lukke os inde, men der flyder noget islamisk kultur rundt i den europæiske pøl, som vi gerne vil undgå at støde sammen med. Og især nu, hvor det for alvor rumler med vold, truende fødevarekrise og økonomisk kollaps lige syd for EU,s hullede grænse. Den udvikling vil nok præge de internationale overskrifter lidt mere end bom-debatten og vil udstille hvor provinsiel en andedamstanke det er at tro at udlandet er sensitiv overfor de mindste nuancer i dansk politik og debat.

“Brian Clough says you’re rubbish! Confidence soars!”, som en kommentar altid lød når man klarede sig godt i et legendarisk fodboldmanagerspil på Commodore 64 (navnet undslipper min hukommelse). Vores omdømme kan lide ubodelig skade af grænsekontrollen får vi repeteret og terpet nok engang. Dette omdømme kvalificeres selvfølgelig ikke og er dermed meningsløst.  Hvad ragede det os at Werner Best syntes vi var latterlige? Intet selvfølgelig, han skulle bare ud af landet, (men blev hængende i sit danske fængselseksil og slap således for at blive hængt i Nürnberg samen med vennerne). Som de nu delegitimerede muslimske regimers mening om dansk tegningekunst heller ikke afgjorde vores omdømme. Tyves og morderes og andet raks mening skal vi ikke beflitte os med. Langt mere interessant er det at frihedselskende og hårdtarbejdende mennesker over hele kloden fik agtelse for danskerne dengang end hvad en masse hjemlige idioter på venstrefløjen og almindelige muslimske tabere måtte mene. Det er jo selvmodsigende at de forskrækkede mennesker frygter at dansk bompraksis kan brede sig over den hele Jord samtidig med at de frygter for vores renome. Tværtimod jo mere chancen for at bom-ideen spreder sig jo større potentiale af mennesker findes der åbenbart, som vil respektere Danmark og danskerne det mere.

Dårlig omtale er bedre end ingen omtale sagde en snu og nazileflende forretningsmand engang og byggede på det et rejseimperium. Men ikke ifølge offentligt ansatte eksperter, der konstant og uden den mindste antydning af dokumentation altid advarer om, hvad den politiske debat i mønsterdemokratiet Danmark kan koste i tabt eksport. Kroneksemplet var Arlas fetaost, der havde det svært med salget under Muhammedkrisen, mens Danish Butter Cookies blev guffet ned det mere i USA. De nu delegitimerede despotier ansporede frådende over dansk tegningekunst til boykot af danske varer (medicinalprodukter gik vist fri) i et desperat forsøg på at aflede noget af den vrede deres eget folk havde imod dem. Ak det var kun en stakket frist for despoterne viste det sig og mens de flinkeste af dem faldt hurtigt holder de hårdeste af dem ud og skader deres egen befolkning gennem sundhedsskadelig tortur og drab - endnu mere sundhedsskadeligt end bevidstheden om at en århusiansk avis engang trykte en tegning eller tolv.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress