Uriasposten trues af journalister fra Nyheds Avisen

Forbrydelse og straf, Pressen — Drokles on June 8, 2007 at 3:12 am

Trads cirkus af intellektuelle strandvaskere truer Uriasposten med erstatningskrav fordi Kim Møller har haft for let spild ved at pille en af deres sjuskede artikler fra hinanden. Nyheds-Avisens argument er at Kim Møller har scannet en hel artikel, der var ganske kort, ind på blog’en og således brudt ophavsretten.

Det er noget gedigent pjat. Kim Møller har udtaget dele han fandt relevant og det har i dette konkrete tilfælde indbefattet hele artiklet og det er ikke i sig selv et brud på ophavsretten. Om ophavsretten tilhører jounalisten eller Nyheds-Avisen er heller ikke helt klartog man kan formode at journalisten handler på egen forsmåede hånd idet han tilsyneladende ikke har henvendt sig til Kim Møller og bedt ham fjerne artiklen før det bastante trusselsbrev. Alligevel har Kim Møller valgt at fjerne den indscannede artikel fra Uriasposten og det forstår vi så udemærket.

Fra det meste af blogosfæren er der støtte til Uriasposten og det er uanset politisk tilhørsforhold. Bedst er Rune Engelbrecht Larsens saglige og grundige gennemgang som jeg vil citere fra her (Rune har ikke noget imod den slags)

1. Uriasposten har indscannet artiklen og bragt den i et format, der er så lille (350 x 469 pixels), at brødteksten kun med stort besvær overhovedet kan læses - den fungerer med andre ord snarere som illustration til Kim Møllers egen tekst.

2. Kim Møller anvender ikke artiklen i kommercielt øjemed og tjener ikke én øre på at bringe den nedfotograferede artikel som illustration.

3. Der er intet i konteksten, der så meget som antyder, at Kim Møller har haft til hensigt at krænke ophavsretsloven, men alene at illustrere sin egen kommentar til diskussionen om Frank Aaen, herunder Nyhedasvisens fremstilling.

Det, der imidlertid for alvor gør Knud Brix’ forehavende problematisk, er:

4. Knud Brix har tilsyneladende slet ikke ulejliget sig med først at bede Kim Møller om at fjerne artiklen, men i stedet omgående sendt ham en regning.

En anden god gennemgang er Michael Hammers på - netop - Nyheds-Avisen.


Print    Send til ven
Krav til Uriasposten umoralsk og alt andet end debatbefordrende!

Offentliggjort 7. juni 2007 13:41 | af  Michael Hammers

Kim Møller, Uriasposten, fremstillede d. 17. marts en kritik af artiklen: ”Torturrygter om Aaen spreder sig på nettet” (Nyhedsavisen 16. marts), skrevet af journalisten Knud Brix, flankeret af journalist Anna Rossman Thejsen.

Dette foranledigede Knud Brix til at sende Møller en skrivelse, dateret d. 4.juni 07, hvori han kræver vederlag+godtgørelse, som følge af, at Møller, efter Brix opfattelse, har brudt med ophavsretsloven ved at bringe et scannet eksemplar af Brix´ artikel på Uriasposten.

I Brix´ artikel angribes Uriasposten direkte for at holde liv i, hvad Brix mener, er rygter om Aaens fortid. Det hedder konkret:

“Flere steder på nettet lever myten om Aaens torturfortid dog videre i bedste velgående. På den højreorienterede hjemmeside Uriasposten.net bruges Herborgs kronik som dokumentation, og på Wikipedia.dk er Aaens egen artikel og Herborgs kronik da også eneste kilde og sandhedsvidne til rygterne.”

Kim Møller følte sig på den baggrund stærkt misforstået, idet det ikke var, ifølge Møllers eget udsagn, hans intention at dokumentere, at Aaen har begået tortur. Derimod var Møllers ærinde at fremhæve, hvad han opfatter som hykleri fra Aaens side med særligt henblik på Aaens uhyre engagement i og omkring Christoffer Guldbrandsens film ”Den hemmelige Krig”.

Møller lavede en grundig “afsnit for afsnit” tilbagevisning af Brix artikel og argumenterede for at Brix fordrejede hans ord. Ved at bringe benævnte scannede eksemplar gav Møller endvidere læserne umiddelbar mulighed for at kunne forholde sig selvstændigt, ”objektivt”, optimalt til kontroversen.

I en offentlig og debatmæssig sammenhæng som netop beskrevet, kan man kun konstatere at Brix´ økonomiske krav og angreb på Møller er både hysterisk ”pjattet” og decideret umoralsk.

Møller har helt sagligt modargumenteret Brix´ artikel og i denne sammenhæng bragt den i dens helhed. Der er derfor ikke tale om, at Møller har forsøgt at udnytte artiklen kommercielt eller, at han i øvrigt dermed har krænket, beklikket, Brix´ personlighed eller artikel.

Firkantet juridisk set syntes Brix imidlertid at være i sin gode ret til at føle sin ophavsret krænket. Således definerer ophavsretsloven § 2 klart, at ophavsmanden til et givent litterært produkt, har eneret på at måtte gengive dette i sin helhed. Ønsker andre retten til dette, skal de spørge hos ophavsmanden først. Det har Møller ikke gjort.

Så langt, så godt. Der er dog en § 22 i ophavsretsloven, som i indeværende sammenhæng synes at kunne gøre Brix´ sag slet så sikker. Det hedder:

”Af et offentliggjort værk er det tilladt at citere i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet.”

Om denne § hedder det i Journalistforbundets egen vejledning::

”Kravet om god skik og kravet om et omfang betinget af formålet skal fortolkes som et generelt loyalitetskrav til brugeren af citatet. (…) Citater vil normalt indgå i et andet værk, men det er ikke noget absolut krav. Der er ikke nogen faste grænser for hvor meget, man kan citere i henhold til § 22, men det er undtagelsen, at et værk kan citeres i sin helhed. (…) Pressen antages at have en ganske udstrakt adgang til at citere fra artikler om politiske, økonomiske, religiøse, kulturelle og lignende forhold bragt i andre aviser og blade”

For så vidt angår ”god skik”, så må man konstatere, at Møller optræder helt loyalt overfor Brix. Han forholder sig ikke til artiklen og bruger den ikke på anden måde end det den er tænkt som, nemlig et indlæg i den offentlige debat. Ligesom det også klart fremgår at dens ophavsmand er Brix´.

Med hensyn til citatomfang, så er der altså her tale om et skøn. Om end det er undtagelsen, at f.eks. en hel artikel fremstilles/citeres, så synes det i dette specifikke tilfælde at være både sagligt og fornuftigt. Ligesom der under ingen omstændigheder er tale om personlig vinding eller andet, der kan krænke ophavsmanden.

Også MidtimodModspil, Mavepusteren, Humanisme.dk (mere Engelbrecht), Raapil støtter Uriaspostens Kim Møller. De er ikke de eneste, rent faktisk har jeg endnu ikke fundet en blog der ikke støtter Kim Møller, men disse er alle venstredrejede
og kan således ikke mistænkes for at deltage i en defamering af Frank Aaen (ikke at det var hvad Møller gjorde). Det handler om ret og rimeligt og her vises almen anstændighed. Bloggere er engagerede samfundsdebatører og ikke nassere! Vi vrøvler som vi ser det for godt og det skal smålig journalister med deres 2 1/2 årige uddannelse ikke forpeste.

1 Kommentar »

  1. [...] på Monokultur er han især berygtet for, hvad jeg kaldte intimidering af Kim Møller og Uriasposten. Efter den større fyringsrunde på Nyhedsavisen fandt Trads nyt arbejde som “projektleder i [...]

    Pingback by Monokultur » Nogle løse Tradsserier — March 30, 2015 @ 12:16 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress