Her er et skoleeksempel fra Ægypten, der demonstrerer at kraftige besparelser på lærernes F-tid og Ø-tid ikke nødvendigvis  kun inspirerer lærerne til effektivisering af deres gennemgang af elevernes arbejdsopgaver. Og det uden den mindste antydning af forskelsbehandling

For de, der ikke har så stærke nerver at de kan holde ud at se den slags afstumpethed til ende er det værd at bemærke at læreren udover den fjoget grinende fotograf ikke er alene. I den anden ende af bordet sidder en burka og to herrer klædt i hvidt. Og lige udenfor vinduerne går skolelivet sin vante gang. Lærerens karaktergivning er altså ikke noget særsyn på de kanter, som man behøver at gå stille med dørerne med.

Jeg kom først til at tænke på den klassiske Robin Hood scene fra Terry Gilliams Time Bandits. Og vi kan jo godt, som den elskelige Robin Hood, spørge om det nu også er nødvendigt at slå hver og en? Men det er det. For skolen er selvfølgelig en dannelsesinstitution, også på de kanter, og skal give eleverne kundskaber og færdigheder, der gør dem fortrolige med arabisk/muslimsk kultur og forberede eleverne til underdanighed og vold. Med andre ord er det eleverne møder i skolen en lille og beskyttet forberedelse til voksenlivet og det arabisk-muslimske samfund, som her fra Saddamtidens Irak