Idiot får sin bekomst

Forbrydelse og straf, Ungdomshuset, venstrefløjen — Drokles on June 7, 2007 at 12:48 am

Det er også for galt at man ikke bare kan deltage i optøjer i udenlandet uden at man kan stilles til ansvar. Fra Nyheds Avisen

- De sagde, at jeg blev anholdt, fordi jeg havde den samme type sorte kawasaki-sko på som en, der sparkede en kvindelig betjent i skridtet. Og så fordi jeg havde tøj på, der åbenbart signalerede, at jeg ville være voldelig, bare fordi jeg havde mørkt tøj, mørke solbriller på og en vandflaske i baglommen, siger en rystet Lærke til Nyhedsavisens udsendte i Heiligendamm, 20 kilometer nordvest for Rostock, hvor verdens topledere i disse dage holder G8-møde .

Lærke blev anholdt mandag lidt over middag og løsladt tirsdag aften. Under sit fængselsophold i en ombygget lagerhal fik hun kun lov til at drikke en lille smule te, og der gik 10 timer, før hun fik lov at spise.

- I tre timer havde jeg plastikbånd om håndleddene, mens jeg sad i buret. Det var vildt ubehageligt. Betjentene taler ikke engelsk, jeg taler meget lidt tysk, og det var svært at forstå, hvad der foregik. Det virkede helt som Guantanamo, siger Lærke, der måtte sove på et papunderlag i buret.

Guantanamo! Helt ærligt, hvad er det for noget. På Guantanamo tales der meget engelsk og faktisk også en del arabisk. Hvorfor kender disse unge mennesker kun navnene på amerikanske fængsler? Man må dog sige at Lærkes forældre har fundet et passende navn til deres lille burpige.

Hun fortæller om flere anholdte piger, som hun sad i nærheden af, der ikke fik lov at blive tilset af en læge.

Lærke valgte at blive i sin teltlejr i stedet for at deltage i demonstrationerne.

- Jeg kan ikke få mig selv til at tage med. Jeg føler mig meget utryg, når der er så mange betjente omkring.

Ud over Lærke har yderligere en dansker til været anholdt, men personen er ligesom hende blevet løsladt igen.

Onsdag var mange tusinde unge aktivister i gaderne for at protestere mod G8-topmødet. Aktionerne og demonstrationerne fortsætter til lørdag. Tysk politi har udkommanderet flere end 10.000 betjente.

De fleste lovovertrædere er jo gerne utrygge i nærheden af politiet og typisk for Nyheds Avisens jounalister meldes der ikke om de anholdte piger havde behov for en læge. Man har en historie om en dansker der er anholdt og så spørger man hende om hvordan det føltes. Den artikel har ikke taget længere at skrive end denne postering.

Mindst 100 danske aktivister befinder sig i øjeblikket i Heiligendamm. De fleste af dem har været her siden lørdag, hvor en fredelig demonstration udviklede sig til de foreløbig værste optøjer ved G8-mødet.

Ja sådan starter det jo altid. Det er ligesom mine sammenkomster med vennerne, der også starter ganske ædrueligt før det mærkeligt nok ender i fuldskab. Generelt er det svært ikke at grine af den slags uhæmmet klynkeri over retten til ulovligheder.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress