Triers til dato største iscenesættelse af idioters selvsving

Diverse — Drokles on May 21, 2011 at 6:31 am

Man skulle tro at det var agurketid så megen opstandelse filminstruktøren Lars von Triers udtalelser om jøder, nazister og en kollega har vakt. Men, hvad sagde han? Fra Politiken

Det eneste, jeg kan sige, er, at jeg i lang tid troede, at jeg var jøde. Og jeg var meget glad for at være jøde. Senere kom Susanne Bier, og så var jeg pludselig ikke længere så glad for at være jøde.

(spredt latter)

Nej, det var en joke, undskyld.

Men det viste sig, at jeg alligevel ikke var en jøde, og selv om jeg havde været en jøde, ville jeg være en slags andenrangsjøde. Der er nogle hierarkier inden for det jødiske folk.

Men jeg ville rigtig gerne være jøde, men i stedet fandt jeg ud af, at jeg i virkeligheden var nazist. Min familie var tysk, Hartmann, hvilket jeg også fandt nogen tilfredsstillelse i.

(pause)

Hvad kan jeg sige … Jeg forstår Hitler. Jeg synes, han gjorde nogle forkerte ting, helt sikkert, men jeg kan se ham sidde i sin bunker hen mod slutningen …

Tydeligvis spøger Trier vellykket eller ej og det er vel ikke forbudt? Åbenbart ifølge Cannesfestivalens fantastiske reaktion på Triers udtalelser. Bered dem kære læser på et grufuldt grin

“The Festival de Cannes provides artists from around the world with an exceptional forum to present their works and defend freedom of expression and creation. The Festival’s Board of Directors, which held an extraordinary meeting this Thursday 19 May 2011, profoundly regrets that this forum has been used by Lars Von Trier to express comments that are unacceptable, intolerable, and contrary to the ideals of humanity and generosity that preside over the very existence of the Festival.

The Board of Directors firmly condemns these comments and declares Lars Von Trier a persona non grata at the Festival de Cannes, with effect immediately.”

Det siger sådan set alt om den tid vi lever i. Al dette postyr hos filmfolk der ellers hævder at kunne tolke den psykologiske dramaturgi ud af en enkelt kameravinkel.

Filminstruktøren Refn er også stødt, endda ligefrem frastødt over Lars von Triers udtalelser og på et spørgsmål fra en dansk journalist om det var fair at smide Trier ud af festivallen indleder han sit svar med et “Åh, I danskere!”. Og uden at nogen tog anstød af den negative generelisering fortsatte Refn med at forklare at danskerne går rundt i små sko fordi vi glemmer at der er andre mennesker omkring os. Det er altså ikke menneskene omkring os der går rundt i små sko fordi de ikke kan tåle lidt god værkstedshumor. Tolerence, som er hvad den lyttende part skal udøve og ikke den ytrende vendt på hovedet.

Tydeligvis søger Trier en spøg, hvor han identificerer sig med det han tror han er, jøde eller nazist, men altid i taberrollen således at han som jøde ender nederst i hierakiet eller som Hitlers sidste patetiske dage nede i bunkeren, der jo var endnu mere sølle end Osama Bin Ladens ved det at Hitler ikke havde en større pornosamling, men kun en enkelt nossekugle at hygge sig med. Vi kommer tilbage til pornoen, som nemlig også rummer en nøgle til forståelsen af Triers morsomhedder. Og ingen forarges på tyskernes vegne ved at Trier slutter direkte fra at hans far var tysker til at han så åbenbart er nazist.

Det europæiske filmmiljø var så vidt jeg husker sidste år ikke så fintfølende da det drejede sig om Roman Polanski, som var udleveringstruet til USA, hvorfra han var flygtet efter en grov timelang drugrape, som det hedder, af en 14 årig pige. Næh, man mente at amerikanerne gik i for små sko og at netop geniet var hævet over trivialiteter, som skyld og straf. Godt Hitler ikke var en stor filminstruktør.

Det er svært at se Triers synd i at se Hitler som et menneske, skønt et ganske særligt et af slagsen, med alle de roser, som Der Untergang fik især på den konto. Trier sidder jo ikke engang med Hitlers kontrafej på sin T-shirt, som var det Che. Ja Che, Argentineren, der blev modtaget med begejstring af det cubanske kommunistparti på Havana Film Festival. Ingen våndede sig jo over Steven Soderbergs hagiografiske Che, Argentineren (ikke Che - psykopaten) om den marxistiske massemorder, der blev fremstillet som en inspireret idealist, der lærte sine folk at læse - en præstation Benicio Del Torro fik palmerne for. At ignorere Che’s henrettelser svarer til at tegne et potræt af Ted Bundy, som ikke andet end en charmerende mand, der giver unge kvinder et lift i sin lille Folkevogn. Kritikeren Jeffrey Wells kaldte f.eks. Che ”politically vibrant“, ord som det er vanskeligt at forestille sig om Der Untergang.

I et interview med Screen Comment udtalte Del Torro

-SCREEN COMMENT Benicio, how do you play the part of an icon, someone who nowadays is better known as a T-shirt symbol than an actual person?

-BENICIO DEL TORO It’s not my imagination, you do a lot of reading, you meet people who have known him, you see the pros and cons of the character, you watch as much footage as you can, that’s how you go about it. I grew up in Porto Rico and I never knew much about Che when I was a kid. I only knew one side of him, there was a connotation of him being a bad guy. I remember going into a bookstore and seeing a picture of Che and he had a really warm smile. Going to Cuba and meeting tons of people that loved this man made me want to get to know him better.

Ok, he’s a communist. Og Soderberg?

SCREEN COMMENT How does one separate the man from the myth, and are you a believer in Che’s revolution?

-STEVEN SODERBERG I came into this as sort of an agnostic. I’m not personally invested in building him up or tearing him down, I’m just interested in him. I can make a film about a true believer without believing everything he believes. I’m just compelled by the fact that twice he gave up everything to go put his ass on the line for somebody else. Especially the second time, he walked away from everything, his family, his kids, to try and do it again in Bolivia. That will is really fascinating to me.

Ok, he’s a communist. Forskellen på Soderberg og Del Torro er blot at de ikke siger det for sjov.

Men det er ikke alt der spiller efter bogen for gamle helte fra den store ytringsfrihedsdebat fejler også fælt i selvretfærdighedens selvsving. Søren Espersen falder, som han ind imellem har det for vane, i sit gamle VS-vand og laver den klassiske venstrefløjskonklusion at siden det er noget ens fjender gør så må det også være galt og så til helvede med de principper man ellers påstår at kere sig om.

Med sin groteske og perverse venskabserklæring til Adolf Hitler og sine degraderende udtalelser om jøder i almindelighed og Susanne Bier i særdeleshed - og det for øjnene af hele verden ved filmfestivalen i Cannes, bør den danske regering reagere på den måde, at det fremover er slut med al yderligere støtte til Lars von Trier.

Helt ærligt: Hvad skal vi med den mand i dansk film?

Vi” “i dansk film” skal producere danske film “med den mand” såmænd. Det er den mands metier og det er det og kun det vi betaler den mand for. Vi betaler hverken den mand for at mene noget eller ikke mene noget. Den mands meninger bliver hans egen sag.

For meget dårligt kan man sige om Lars von Trier, men ét godt er der ved ham: Han siger altid det, han mener! Det, han betragter som den usminkede sandhed har det altid været Lars von Triers varemærke at sige.

(…) Så manden er jødehader og nazist

Så hvorledes hænger Triers “groteske og perverse venskabserklæring til Adolf Hitler” og hans nazisme så sammen med hans forargede udsagn om at Dannebrog var det danske Svastika? Eller med hans afsyngning af Internationale ved en tidligere Cannesfestival? Eksemplerne er legio og endda fra samme famøse pressekonference, hvor Trier også annoncerede at han på opfordring fra Kirsten Dunst og hendes “bæver” er i gang med at lave en hardcore pornofilm. Espersen skal dog efter min mening ikke sætte sine forhåbninger for højt næste gang han går i Grand uden konen.

Og hvad er det iøvrigt med Søren Espersen og nazibeskyldninger?  Når ikke der er nogen der råber det efter ham råber han det efter andre om det drejer sig om forsøg på vittigheder eller deltagelse i de Olympiske Lege i Kina. Med den trivialisering af det nazistiske eksempel bliver det jo netop også ganske ligegyldigt om man med et skuldertræk siger “OK, I’m a nazi!”

Jeg kunne ikke drømme om at foreslå at staten skulle tage partistøtten fra Dansk Folkeparti uden at det også gjalt alle andre partier, som jeg heller ikke vil fjerne filmstøtten for nogen uden at fjerne den for alle. Og selvom Søren Espersen nogen gange simpelthen er for dum kunne jeg heller ikke drømme om at spørge hvad vi skal med den mand i dansk politik.

Selv Jyllands-Posten er hoppet på vognen af forargelse over Trier, som de beskriver som et “selvoptaget og opmærksomhedskrævende barn uden for pædagogisk rækkevidde” for når nu vi har sat på plads at vi har at gøre med et røvhul er det lettere at sluge undtagelsesreglerne for den ret der ellers og meget bevidst gælder Loke såvel som Thor. Jyllands-Posten argumenterer uanfægtet af Muhammedtegningedebatten at siden Triers “sociale kompetencer” og “evner som komiker” ikke er på samme niveau, “som hans kunstneriske talent” så “gælder ytringsfriheden for ham, men det gør virkeligheden også” og “det har konsekvenser“. Tak Lors. Hele Politiken/PEN/Ellemann/Bin Laden/Seidenfaden paraden af argumenter såsom  at man har ytringsret, ikke ytringspligt/at ytringsfrihed også handler om æstetik/at der er hensynet til modtagelsen i udlandet/at der er ytringsfrihed, men… osv. rulles altså ud på den røde løber af selveste Jyllands-Posten.

Man må sige at provokatøren Lars von Trier har vundet sin til dato største sejr over mediecirkussets medløbere og hans såkaldte undskyldning gjorde det endnu mere stilfuldt da han sagde at man burde tale mere om Hitler, som jo også var et menneske med sine op- og nedture.

1 Kommentar »

  1. Bravo, for en gang skyld er jeg 100% enig. Von Trier skal da have lov at tage gas på jø… jeg mener på publikum.

    Comment by Tarik Hussein — June 15, 2011 @ 2:47 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress