Sejrherren Krarup III

Diverse — Drokles on May 27, 2007 at 10:09 am

Der er sket noget med sproget når det kommer til omtalen af islam i dansk politik. Ikke mindst folk som Søren Krarup har haft mange kontroversielle udtalelser og han har stået hårdt fast og taget de tæsk gennem mange år. Men nu ser det ud til at høsten nærmer sig. I ly af den “hårde debattone” har grænserne ganske rigtigt rykket sig og det er muligt at lægge afstand til det man mener er totalitært uden at frygte for at være racist. Alle kan tale rent ud af posen.

For en del år tilbage forsøgte daværende formand for SF Holger K. Nielsen at få vedtaget en dagsorden på SF’s landsmøde, der ville gøre det muligt at kritisere de dele af indvandrernes kultur, som stod i modsætning til SF’s værdier. Holger K. tabte afstemningen stort. Aldrig skal jeg glemme billedet af en vantro Holger K. der kun kunne grine hovedrystende af dette totale brud på enhver logik. Men meget har ændret sig og flere og flere SF’ere er kommet til den er kendelse at det at mene noget politisk forpligter til konsekvenser. At være medlem af SF er ikke det samme som at være god.
Fra Kristeligt Dagblad

Foragten for dansk lovgivning er helt klar

FLERKONERI: Vi skal ikke have den slags parallelsamfund i Danmark, hvor kvinder efterlades i et juridisk limbo uden rettigheder i forhold til dansk lov, men accepteret i forhold til islam

Sådan hedder overskriften af Pernille Vigsø Bagge ligestillingsordfører for SF. Ordet foragt går på muslimsk tro og det er ud af en SF’ers mund (eller fingre om man vil). Dansk bruges om det der er truet og skal forsvares og lovgivning er i stedet for rettighed. Nedenunder indgår rettighed men i forhold til lov. Krarup kunne ikke være mere tilfreds. Og så går hun ellers løs på imam Pedersen. Først har jeg fremhævet et par ord der er væsentlige for at forstå hvori SF’s sprog er blevet frit

Imam Abdul Wahid Pedersen mener, at flerkoneri er at sammenligne med danskere, som har elskere eller elskerinder. Det argument er det rene og skære idioti. Når danskere har elskerinder eller elskere, så er der ikke hverken juridiske eller kulturelle forhold, der forhindrer, at det foregår frivilligt mellem to eller flere voksne mennesker. Og kvinder kan vælge at have mange elskere på linje med mænd.

(….)

Det er naturligvis helt ude i hampen. Flerkoneri er uacceptabelt, og imam Abdul Wahid Pedersen skal ikke indføre sharialovgivning ad bagvejen i Danmark. Jeg finder det uacceptabelt, uanset hvor i verden det finder sted. Men jeg har ikke indflydelse uden for Danmarks grænser. Så jeg vil sætte megen prestige ind på at forhindre, at det skulle blive accepteret i Danmark.

Trumf skal der på

Mit budskab til Abdul Wahid Pedersen er derfor: Du kan ryge og rejse. Og alle, der er enige med imamen, kan drage med ham. Vi skal ikke have den slags parallelsamfund i Danmark, hvor kvinder efterlades i et juridisk limbo uden rettigheder i forhold til dansk lov, men accepteret i forhold til islam, for ikke at tale om de enorme risici, der følger af at blive socialt stigmatiseret og isoleret i forhold til det omgivende samfund. Vi vil ikke have det.

Nu gider jeg ikke fremdrage mere men det fortsætter lige så fortættet

Tusindvis af kvinder med muslimsk baggrund har kæmpet sig fri af patriarkalske og kvindeundertrykkende vaner og traditioner. Tusindvis af muslimske mænd er lede og kede af slægtens krav om at gifte sig på grundlag af religion, slægtskab eller sociale forpligtelser. De ønsker ligesom deres jævnaldrende danske kammerater at kunne gifte sig af kærlighed. Der er ikke noget i danske livsformer eller økonomiske vilkår, der kan begrunde, at flere kvinder må søge sammen om én forsørger. Vi har altså forladt jæger-/samlersamfundet.

Jeg er dødtræt af hele tiden at skulle forholde mig til den ene forældede og umenneskelige, kulturelt begrundede praksis efter den anden, fordi jeg møder så mange dygtige, hårdtarbejdende og søde mennesker, der kæmper en kamp uden lige for at blive en ligeværdig del af det danske samfund, men som oplever, at de bombes tilbage, hver gang Abdul Wahid Pedersen og andre religiøse fundamentalister kæfter op.

Det er ikke sådan, at fordi man har været vant til en eller anden kulturel praksis, så har man ret eller krav til at kunne praktisere den i Danmark uden videre. Og det er ikke et spørgsmål om assimilation kontra integration, for der er masser af plads i det danske samfund til kulturel variation og mangfoldighed. Men vi må stå fast på grundlæggende spilleregler for kønnenes ligestilling, lighed for loven, modstand mod parallelsamfund med egne regler og så videre.

Flere politikere har kritiseret Abdul Wahid Pedersen for at ødelægge integrationen. Det er sandt. Men det er sandt på en måde, som må betegnes som århundredets underdrivelse. Det er jo desuden kun et symptom, hvad det gør for eller ved integrationen.

Pointen er nemlig langt mere grundlæggende, nemlig at imamen, der ellers ynder at fremstå som tænksom og pragmatisk, afslører en dybereliggende foragt for dansk lovgivning og et komplet manglende begreb om ligestilling og kvinders rettigheder i forhold til en verdslig lovgivning. At flerkoneri for nogle fraskilte muslimske kvinder er eneste mulighed for forsørgelse eller sex, er jo ikke en konsekvens af den danske lovgivning. Men tværtimod en direkte konsekvens af parallelkulturen blandt visse muslimer, der hæmmer kvinders frihed i forhold til valg af livsstil og sexliv, valg af partner og så videre. Det er med andre ord nogle sociale konstruktioner internt i dele af de muslimske miljøer, som fremtvinger flerkoneriet som noget kone nr. 2,3,4… “vælger”. Det skal vi ikke understøtte, men tværtimod bruge som anledning til en styrkelse af frigørelsesprojektet.

Sejrherren Krarup! Det folk han støder fra sig tilslutter sig hans ide. Det er som Nietche sagde til sine elever; først når i forkaster mig vil i forstå mig. (uha hvor jeg blotter mig)

En teolog lukker også ubesværet op for godteposen i samme avis. Her er det rettet mod Asmaa under overskriften; Hvad tror du egentlig på, Asmaa?

Sharia handler i klassisk islam ikke kun om tro, men også om politik. Generelt kan man sige, at sharia ikke anerkender den adskillelse mellem religion og politik, som for de vestlige demokratier er så fuldstændig grundlæggende.

Så hvordan stiller du dig til alle de mange love og vejledninger for samfundet i Koranen og hadith, som Allah påbyder? Her tænker jeg ikke kun på de middelalderlige straffelove. Dem har du jo sagt, at du ikke går ind for. Men der er også sådan noget som civilretten, derunder ægteskabslovgivning med tilladelse af flerkoneri (som din trosfælle Abdul Wahid Pedersen synes så godt om), mændenes revselsesret af deres hustruer og arveretten, hvor kvinder kun arver det halve af manden.

Og så er der hele udenrigspolitikken, love om krig og fred, jihad mod de vantro og alle de andre mange vejledninger om forholdet til os ikke-muslimer.

Især det sidste kan sommetider virkelig give mig sved på panden. For det ligner noget, man kunne kalde religiøs apartheid, det vil sige en skelnen mellem muslimer som de “rene” og os andre som “urene”. Og undskyld mig, her kommer tørklædet så måske alligevel ind som et middel til at skelne mellem muslimer og alle os andre? Også forbuddet mod muslimske kvinders giftermål med ikke-muslimer samt den strengeste straf for frafald (dødsstraf) fra islam kan gøre mig nervøs. Det er ligesom noget, der ikke rigtig kan kombineres med religionsfrihed og “menneskerettighederne og ligeværd uanset race, køn og religion”, som jeg har hørt, du også går ind for.

Læg mærke til at kvinderne der skriver de to eksempler ikke behøver at komme med besværgelser over at det er ideer og ikke mennesker, de angriber, for idag er dette overflødigt. Tonen har ændret sig og det er fuldkomment legitimt at angribe islam’s grundpræmis. Om kort tid vil hele ideen om at Danmarks renome er skadet være komplet undermineret. Alle er med på den islamofobiske bølge! Tillykke Krarup!

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress