Forening af frafaldne muslimer

islam — Drokles on May 26, 2007 at 6:00 am

Godt for dem, de modige sjæle. Den frihed man opnår ved at komme til Danmark skal tages alvorligt. Fra 180 Grader

At forlade Islam er ikke nogen let sag. Hvis man ønsker at konvertere til en anden religion eller leve som ateist, er man en såkaldt apostat. Det er forbudt ifølge Koranen, og i fundamentalistiske muslimske samfund straffes det med døden.

Men nu har en gruppe eks-muslimer stiftet foreningen Central Committee of Ex-Muslims, der skal hjælpe andre muslimer med at leve uden Islam, skriver Politiken. De står frem med navn og billede på en plakat med budskabet ”We have left the religion!” og har startet hjemmesiden www.ex-muslime.com.

Blandt initiativtagerne er Morad Sheixi, en iraner, der bor i Horsens med sin kone og datter. Han bryder sig ikke om, at religion griber ind i den personlige frihed.

”Jeg tror ikke på religion. Og det er farligt at sige højt. Men nu står jeg frem offentligt for at få skabt en diskussion om politisk islam og muslimske organisationer. Meningen med foreningen er, at religion ikke må gribe ind i den personlige frihed,” siger han til Politiken.

Ikke overraskende fortsætter Islamisk Trossamfund sine dårligt skjulte trusler.

I Islamisk trossamfund på Dortheavej i København vil medlem af medieudvalget Kasem Said Ahmad ikke tage afstand fra de lande, der dømmer eks-muslimer til døden.

”Vi har ikke lyst til at tage afstand eller ikke tage afstand, fordi dødsstraf er blevet en målestok for, om muslimer i Danmark er integrerede eller ej. Det gider jeg ikke være med til,” siger han.

Politiken: Men så er der vel ikke noget at sige til, hvis danske muslimer er bange for at sige, at de ikke længere tror på Gud?
”Det ved jeg ikke noget om,” siger Kasem Said Ahmad inden han venligt, men bestemt afbryder samtalen.

Men hvorfor ikke tage afstand, hvis man mener at det er forkert at myrde mennesker med hjerne? Forbandet være dem og forbandet være deres danske reklamesøjler.

5 Kommentarer »

  1. “Venligt”??? “Venligt men bestemt”??? Sådan en linje hører hjemme i Politiken. Ikke i 180 grader…

    Comment by SilleEllis — May 26, 2007 @ 3:40 pm
  2. Det ville vist være en god ide at reklamere for den forening på siden af bybusserne i stil med Dansk Folkeparti’s reklame.

    Vi har da ytrings- og religionsfrihed her i landet, selvom det er visse buschauffører inderligt imod, men det skal man ikke tage sig af i et frit land.

    falkeøje

    Comment by falkeøje — May 26, 2007 @ 3:41 pm
  3. Ha ha! Den oprindelige artikel ER fra Politiken. 180 grader har bare lavet et referat:

    http://politiken.dk/indland/article311817.ece

    Comment by SilleEllis — May 26, 2007 @ 10:04 pm
  4. Det er rigtigt, men den var ikke til at finde på netudgaven, så jeg valgte at referere til 180 Grader. Deri ligger en lille reklame, som jeg har frataget Tøger. Jeg tænker nemlig ned i petitesser.

    Comment by Drokles — May 27, 2007 @ 8:10 am
  5. [...] “Men varför inte ta avstÃ¥nd, om man menar att det är fel att mörda människor med hjärna? Förbannade vare dem och förbannade vare deras danska reklampelare.” Skriver Monokultur. [...]

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress