Folketingsdebat om tørklædet med overraskende melding (Sejrherren Krarup II)

Multikultur, Politik, islam — Drokles on May 24, 2007 at 5:53 am

Søren Krarup fik ødelagt sit triumftog, da dannelsen af Ny Alliance stjal opmærksomheden fra hans tørklædedebat. Pointen for Krarup er at han spiller på den lange bane og derfor er han villig til at tage mange tæsk på den korte. Men det kræver at spillet bliver ført til ende. Tørklædedebatten er principiel og tvinger lunkne politikere til at tage stilling.

Krarup havde i Folketinget i går bedt Niels Helveg Petersen definere forskellen mellem symbolerne tørklædet, hagekorset og hammer og sejl efter en typisk radikal moralkvababbelse, men fik ikke noget svar. Dernæst havde Krarup påpeget det ukontroversielle i sine holdninger under henvisning til Chardot Djavanns modtagelse i pressen, da hendes kradse opgør med tørklædet i bogen Kast Sløret udkom på dansk.

Før Ny Alliance stjal overskrifterne havde Socialdemokratiet’s Helle Thorning diskret men signifikant sagt at hun ikke brød sig om tørklædet. Det var dog ikke nok til at undgå at koncensuspolitikerne holdt fast i følelsen af den forargelse som Søren Krarups udmelding havde givet. Derfor er han på banen igen, spillet skal spilles til ende. Og nu skal partierne gøre deres stilling klar i Folketinget, nu er det hovedet på blokken. Hør bare Henrik Sass Larsens måde at tage afstand fra Søren Krarup men samtidig omfavne hans pointe. Fra P1’s Orientering (hvis sammenfatning danner bagrund for mine konklusioner)

Jeg synes der er en præmis i den diskussion, der er rejst som er forkert. Og det er, at for alle kvinders vedkommende, som har en muslimsk baggrund, at de også nødvendigvis er islamister og derved lægger den samme fortolkning ind i tørklædet, som den bemeldte forfatter [Djavann] eller som andre [Krarup], som er ude og hævde, hvad det er, som islamisterne står for. Jeg er enig med spørgeren [Krarup] i at man…hvis man iklæder sig et symbol, på reverset eller som hovedbeklædning eller andet, så må man også bære det signal, som det symbol nu engang udtrykker. Det kan der så være forskellige opfattelser af, men det er også derfor vi i Socialdemokratiet faktisk har sagt, at vi vil ikke gå ind og lave forbud mod de her ting, men vi vil godt sende et signal.

Vi vil godt sende et signal til alle de unge piger i det danske samfund om, at vi synes de skulle lade være med at tage tørklæde på. Vi synes sådan set, at de skulle smide det tørklæde, snuppe friheden, tage del i ungdomsoprøret, tage del i det danske frisind, men all right. Hvis det ender med til sidst at de siger; jamen vi vil selv…vi vil have det på! så må jeg jo respektere at det er folks frie valg.

Han starter med at tage afstand fra Krarup fordi det efter hans opfattelse stempler alle muslimske piger som islamister, hvorefter han højst besynderligt fortsætter med at slå fast, at man må tage ansvar for den symbolværdi man iklæder sig med tørklædet. Og det symbol er i Henrik sass Larsen’s og Socialdemokratiet’s øjne en modsætning til frihed og frisind (ungdomsoprøret sluttede for mange år siden, så der er der ikke så meget for de unge muslimske piger at tage del i der) og han mener ikke tørklædet hører hjemme i Danmark. Sass Larsen tør ikke indrømme, at han rent faktisk er enig med Krarup men bare mere pragmagtisk.

Mere surreel var tågehornet Birthe Røhn Hornbæk da hun sagde

Jeg vil sådan set godt lægge dyb afstand til hr. Søren Krarup’s bemærkninger, men det gør jeg fordi jeg jo godt ved, hvordan de kan blive modtaget blandt andet hos muslimer.

Ja, lad os tage afstand fra folk der kan blive misforstået. Hver gang debatten kører kommer især Socialdemokraterne ud af skabet og får langsomt et sprog hvori de kan tage afstand fra det totalitære. Det er det Sass Larsens modsætningfyldte tale er udtryk for. Det kunne Socialdemokraterne ikke for et år siden og det er det spil Krarup spiller.

4 Kommentarer »

  1. [...] Hvabehar! Så meget vrøvl klemt ind på så lidt plads. Manden er en sand virtuos. Hvem ville sige “jeg synes generelt, det er for generelt” oven ikøbet med tilføjelsen “for hårdt udtrykt“ der unægtligt vidner om et generelt standpunkt. Hvis det ikke er en sand mester der her er i aktion så ved jeg ikke hvad. “Man kan ikke blot kalde islams civilisation for fejlslagen, for der er så mange nuancer” Der er også nuancer i en spand bræk, men derfor er det da stadig en spand bræk. Og ellers så giver Sass ellers Burmester ret selv om han lægger afstand til ham eller snarere hans formuleringer. Sass har før taget afstand fra dem han er enige med. [...]

    Pingback by Monokultur » Forskel — June 20, 2007 @ 4:38 am
  2. [...] Jeg helligede den lille føljeton Sejrherren Krarup (II, III, IV), der snart kan komme til sit første klimaks, til den udvikling fra da Krarup første gang satte debatten på den anden ende. For det affødte at alle begyndte at tage mod til at udvikle et sprog, der rummede kritik af islam uden at de stod i modsætning til deres partiers holdning. Mod var det eneste der skulle til, for ingen partier i Danmark deler værdier med islam. Og med debatten og det nye sprog - den hårde tones normalisering - skete der også skred i erkendelsen. I den første skrev jeg Den seneste debat om tørklæder som Søren Krarup startede med sin modstand mod at se et muslimsk tørklæde fra Folketingets talerstol har delt vandene i uhørt grad. Man kan i essensen se tørklædet som et problem eller som et stykke harmløs beklædning. Ingen kan undslå sig fra at tage principiel stilling og derfor er debatten så ophidset.      [...]

  3. [...] Det er den foreløbige kulmination på en udvikling i Socialdemokratiets genrejsning, som jeg følger lidt på afstand f.eks. i Thorning tager ved lære, Helle Thorning overrasker og Folketingsdebat med overraskende melding. Begravet under falske argumenter om vælgeranalyse og valgtaktik gryner nu tiden for et socialdemokrati, der tør tage den - for dem - så klare og logiske konsekvens at koble indvandring og velfærd sammen. Ikke bare hvad angår udgifter og indtægter til staten, der er det argument der lettest lader sig sluge. Men også - og den tid er lige om hjørnet - argumentet om det underforståede sammenhold, den nationale tillid, der danner selve præmissen for velfærdstaten. Denne anden erkendelse, erkendelsen af kultur som forudsætning for økonomi, af sammenhængen mellem indvandring og velfærd får stor betydning for hvordan vi kommer til at debatere den kvalificerede arbejdskraft, man til tider vil gøre brug af. Hvorfra de kommer og på hvilke betingelser de befinder sig i landet og hvor længe vil i stigende grad blive præget af realiteter frem for idealistiske sværmerier. Helle Thorning har, udover flotte ben, grundlæggende sunde værdier og det det vil være en fordel hvis hun turde føre politik på dem uden skelen til småtskårne politiske rådgivere. England er foran i udviklingen af det multikulturelle og det kan være en stor fordel - for os andre. For ved at se på England og andre syge nationer, kan man måske få de sidste lallende tosser til at se at selv det multikulturelle projekt er en dødssejler og islam en direkte trussel mod vores frihed og vores civilisation. Fra Nyhedsavisen London kan i fremtiden blive en by med egentlige muslimske enklaver, hvor alle ikke-muslimer er uvelkomne og risikerer at blive overfaldet, hvis de viser sig. Det er ifølge den engelske biskop Michael Nazir-Ali perspektivet, hvis ikke regeringen sadler om og gør op med tanken om det fantastiske multikulturelle samfund. Det skriver den engelske avis The Sun. Avisen citerer blandt andet fra et indlæg, som biskoppen netop har fået bragt i avisen The Sunday Telegraph. Her skriver han blandt andet: - Vi er i øjeblikket vidner til en verdensomspændende genopståen af den muslimske ekstremisme. Et af resultaterne er, at flere og flere unge muslimer bliver marginaliseret i forhold til resten af samfundet og derfor isolerer sig i separate bydele, som de omdanner til muslimske enklaver, hvor ikke-musliner er uvelkomne og risikerer at blive overfaldet. I indlægget skriver Michael Nazir-Ali direkte, at han frygter, at der allerede i dag er områder i London, hvor det snarere er den muslimske sharia-lov end engelsk lov, der gælder. [...]

    Pingback by Monokultur » Socialdemokratiet tager ved lære — January 7, 2008 @ 6:07 am
  4. [...] kan ikke vaske sig ren af rationalet som da Birthe Røhn Hornbech tog afstand fra Søren Krarups sammenstilling af tøklæder, swastika og hammer og segl, som værende totalitære symboler med følgende [...]

    Pingback by Monokultur » Hedegaard vinder debatten — October 23, 2009 @ 7:20 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress