Grønne jobs min bare røv

Diverse — Drokles on February 27, 2011 at 7:59 am

Økonomien hænger sammen således at man producerer det man har behov for. Men nogen tror at den kan hænge sammen ved at producere det de synes, der burde være behov for. Og under dække af “Fair Trade” (gælder kaffe, men ikke biler), økologi og klimaneutralitet sælges aflad og en drøm om en anden verden. Men økonomisk gavner det ingen ofte tvært imod.

Men gode drømme og visioner sælger godt og politikere, der altid haR travlt med at oversælge deres begrænsede nytte springer på en hvilken som helst vogn uanset destination, blot de kan sidde i førersædet. Og de er godt hjulpet på vej af allehånde private firmaer, der kan tjene penge på de gode ideer, fra Vestas til Greenpeace, og rådgivet af en flok akademikere og embedsmænd der lurer flere jobs og ekstra bevillinger ved at aflevere rapporter, der fortæller at der er brug for mere af det ingen vil have, hurtigere. En sådan rapport så forleden dagens lys. Fra Altinget

Tænketanken Concito og energiekspert Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet sætter således tal på, hvor meget det koster det danske samfund at vente på en klimahandlingsplan.

“I følge vores beregninger har den manglende indsats, der har været i de seneste to år store økonomiske konsekvenser. Da man ikke er kommet systematisk i gang med energibesparelser på et større niveau, går det danske samfund fra 2015-2020 glip af mellem 15 og 20 milliarder kroner,” siger Brian Vad Mathiesen, der er lektor ved Institut for Samfundsudvikling og Planlægning på Aalborg Universitet.

“Det her tab på 15-20 milliarder kroner er faktisk forudsat af, at vi kommer i gang nu. Tabet bliver større, for hver dag der går. Jo længere tid du venter med at skifte teknologien ud, jo større tab er der. Det er ligesom, hvis man har en glødepære og skifter den ud med en sparepære, så sparer du energi fra dag et,” siger Brian Vad Mathiesen, der forklarer, at manglende handling betyder, at vi får et større energiforbrug i fremtiden, end vi ellers ville have haft.

Bortset fra, selvfølgelig, at en glødepære afgiver varme og at man derfor får fuld udnyttelse af dens energiforbrug i de mange kolde og mørke måneder - hvor vi jo bruger den mest -som vi har i vores del af verden. Og så har glødepæren den fordel at den ikke indeholder tungmetaller, som sparepæren gør, en detalje fødekæden og arvemassen sætter pris på.

Hvor mange suckers har dog ikke i tidens løb troet at de havde købt en “fremtidssikret” computer? Eller kan nogen huske den franske forløber for internettet? Ingen af de franske erfaringer kunne bruges og havde de haft mere succes med at udbygge det bekostelige system ville dets eksistens blot stå så meget desto mere i vejen for den overlegne og kommercielle amerikanske løsning. Franskmænd med deres Maginotlinietænkning tror altid at fremtiden har en fast dato. Det gør venstrefløjen også.

Antagelsen af at det er bedre at skifte til ny teknologi er besnærende. Men da teknologi er under konstant udvikling  giver det ikke mening at sætte en konkret tidsramme, som NU. Man udskifter teknologi, når det passer sig. Om nogle år ser fremtidens teknologi jo alligevel endnu mere lovende ud og produktion af teknologi er også forbrug af energi, hvorfor det bedre kan svare sig at beholde den store mercedes så længe den stadig kører, frem for at købe en Toyota Prius, hvert andet år. 

Beregningerne tager udgangspunkt i Stern-rapporten fra 2006, der undersøgte, hvor meget det koster ikke at omstille sig til et klimamæssigt og bæredygtigt samfund.

“Stern-rapporten siger i korthed, at det koster en nedgang på mellem fem og 20 procent af verdens bruttonationalprodukt (BNP), hvis vi ikke handler. Omvendt koster det kun én procent at undgå klimatruslen. Forskellen kan vi regne ud til at være 1,8 milliarder kroner om måneden for Danmarks vedkommende,” siger Thomas Færgeman, der er direktør i tænketanken.

Sternrapporten sætter konkrete og meget præcise tal på spekulationer og antagelser og udregner derefter et resultat. Da ingen ved, hvor meget klimaet “koster” i dag er det i udgangspunktet et modigt projekt at udregne udgifterne ved en eventuel forandring. At der er tale om eventuelle udgifter og ikke en potentiel indtjening viser med al tydelighed antagelsernes kraft. Og så i øvrigt at Stern beskriver klimaforandringerne som en “markedsfejl”.

Siden Stern lavde sin rapport, som bygger på antagelsen af at den globale temperatur stiger med op til 4 grader Celsius er temperaturen allerede steget med hele 0 grader. Og hvis man går ti år tilbage er temperaturen steget med svimlende 0 grader. Hvis den udvikling holder de næste hundrede år vil de fleste af os være døde.

På baggrund af spåmandsnonsens, som Stern Rapporten og diverse interesseorganisationer, der lever af postyr arbejder regeringen troligt med en klimavenlig energipolitik. “Regeringen energipolitiske uafhængighedserklæring” kalder Lykke Friis det og minder om de ustabile regimer og regioner, hvor energien ellers kommer fra. Så meget for arabisk demokratioptimisme. Fra TV2

De vigtigste elementer i planen er en massiv satsning på vindkraft og biomasse, som kan supplere hinanden - helt i tråd med anbefalingerne fra regeringens Klimakommission, der afleverede sin rapport i september.

(…)

Erhvervsminister Brian Mikkelsen fremhæver, at energiplanen sikrer konkurrenceevnen uden at belaste de offentlige finanser.

“Det er klart, at omstillingen ikke er gratis, for den medfører et statsligt afgiftstab. Men olieprisen er steget ni dollar siden i morges, og vi ved, at hver gang prisen på en tønde olie stiger 10 dollar, koster det erhvervslivet en miliard kroner,” siger han.

Brian Mikkelsen tilføjer, at der ligger store muligheder for beskæftigelse og eksport i den grønne omstilling.

Den stærke satsning på vindkraft vil kunne skabe 10.000-15.000 nye job frem mod 2020, og Danmarks eksport af energiteknologi ventes tredoblet de kommende 10 år. Den var allerede i 2009 på hele 59 milliarder kroner.

Ligger der virkeligt mange jobs og venter? Altså rigtige job, som ikke kræver statsstøtte? Og mister man ikke også jobs i den eksisterende energisektor? Og hvis man skaber flere jobs med vindteknologi fremfor fossil teknologi fortæller det ikke bare, hvor ineffektiv og arbejdstung den teknologi er? Og er det virkeligt “fremtiden”? Bjørn Lomborg indvender i Slate

But the biggest problem in these analyses is that they often fail to recognize the higher costs or job losses that these policies will cause. Alternative energy sources such as solar and wind create significantly more expensive fuel and electricity than traditional energy sources. Increasing the cost of electricity and fuel will hurt productivity, reduce overall employment, and cut the amount of disposable income that people have. Yet many studies used by advocates of green jobs have not addressed these costs at all—overlooking both the cost of investment and the price hikes to be faced by end users.

The companies calling for political intervention to create green jobs tend to be those that stand to gain from subsidies and tariffs. But, because these policies increase the cost of fuel and electricity, they imply layoffs elsewhere, across many different economic sectors. Once these effects are taken into account, the purported increase in jobs is typically wiped out, and some economic models show lower overall employment. Despite a significant outlay, government efforts to create green jobs could end up resulting in net job losses.

Japanske erfaringer med biomasse skræmmer ifølge The Japan Times

None of the government’s 214 biomass promotion projects — with public funding coming to ¥6.55 trillion — over the past six years has produced effective results in the struggle against global warming, according to an official report released Tuesday.

The Internal Affairs and Communications Ministry, which evaluates public works projects, urged the agriculture and five other ministries conducting biomass projects using sewage sludge, garbage and wood, to take corrective action.

The Administrative Evaluation Bureau found in a study of biomass projects through March 2009 that the cumulative budget totaled about ¥6.55 trillion.

The six ministries taking part in such projects, however, have yet to confirm the financial results for 92, or 44 percent, of the 214 projects, with one bureau official saying: “The figures tell everything. The ministries need to produce certain results because they are using taxpayers’ money.”

I samme omfang som vi indretter vores økonomi retter vores økonomi også os til, som det bliver forklaret på Forbes

Heavily funded green marketing promotions fail to inform the public about the limited-capacity potentials afforded by “renewable” energy sources, most particularly in regard to urgent time frames required to substantially offset demands. Unfounded technology promises provide excuses for other agendas: expansion of government control and spending, and unwarranted mandates and subsidies for those who play the system. When bureaucrats are empowered to reward politics and promises over performance, taxpayers and captive consumers are left to cover the costs.

At selv de grønneste af politikere kender den sammenhæng afsløres af deres insisteren på at lave globale aftaler, der forpligter verdens lande (ofte benævnt økonomier) på at oprette disse. Hvis ideen var så dejlig ville man jo se et veritabelt kapløb, hvor den enkelte økonomi ingen interesse havde i at deres konkurrenter satsede i samme grad. Kunne man forestille sig at amerikanerne ikke ville bruge computere før andre også var villige? Eller at japanerne ikke ville fuldautomatisere bilfabrikkerne med mindre det blev vedtaget i FN?

I krisetider må man hellere skære i udgifterne, som Washington Examiner kan fortælle at nogen er ved at indse

Somebody should check the water Gunter Oettinger is drinking because it must contain something that restores common sense in critically important public policy discussions. Oettinger is the European Union’s energy commissioner and, according to Britain’s Guardian newspaper, he has dashed hopes of Big Green environmentalists worldwide with these words: “If we go alone to 30 percent, you will only have a faster process of deindustrialisation in Europe. I think we need industry in Europe, we need industry in the U.K., and industry means CO2 emissions.” He was referring to proposals that the EU increase its current carbon monoxide emissions reduction goal from 20 percent to 30 percent. Oettinger predicted that what is left of European industry would flee the continent and move to Asia if that happens. The net result would be loss of jobs and economic vitality in Europe and quite possibly even more emissions because Asian countries will not impose such draconian reductions on industry.

Vi skænker gerne et glas op til regeringen.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress