Endelig et godt forslag: Del Irak

Multikultur — Drokles on May 21, 2007 at 1:43 pm

Jeg tror de fleste forlængst har fået samme ide, men nu tages der så småt hul på debatten i Irak. Fra Nyhedsavisen

Opgiv tanken om en samlet, stærk nation ved navn Irak. I stedet skal fremtidens Irak være et rigsfællesskab af tre stater med nogenlunde lige så meget fælles politik som Grønland, Færøerne og Danmark.

Sådan lyder den kontante udmelding fra Ali Allawi, der er en af Iraks mest respekterede politikere på den moderate fløj. Allawi har haft tre ministerposter i de midlertidige regeringer, som USA støttede efter invasionen.

Allawi mener, at Irak skal opdeles i en kurdisk, en shia-muslimsk og en sunni-muslimsk del.

»Det er den eneste løsning. De enkelte regioner må have udstrakt selvstyre og stå for deres egen sikkerhed. Alternativet er evindelige magtkampe over posterne i centralregeringen. Vi får aldrig en stærk, central regering, sådan som Irak ser ud i dag,« siger Ali Allawi.
Frygt for al-Qaeda-stat

Hans modstandere peger på, at processen kan føre til etnisk udrensning. Men ifølge Ali Allawi er udrensningen allerede i fuld gang. Der er to millioner mennesker på flugt og hovedstaden Bagdad delt mellem shia’er og sunnier.

Den danske Irak-ekspert Helle Lykke Nielsen fra Syddansk Universitet er enig i vurderingen af det splittede Irak. Men der er også problemer med at dele Irak helt op.

»For det første vil nabolande som Tyrkiet og Saudi-Arabien ikke acceptere en fuldstændig opdeling af landet, fordi de er nervøse for, hvad det vil medføre. Desuden kan man frygte, hvad der vil ske i de sunni-dominerede områder i Centralirak, hvor al-Qaeda i Irak har base. De kan måske få held til at etablere deres egen al-Qaeda-stat, hvis opdelingen bliver fuldstændig,« siger Helle Lykke Nielsen.

Det er ikke første gang at andre arabiske naboer, sætter en kæp i hjulet for en ordentlig politik. Det var især Saudi-Arabien der insisterede på at lade Saddam blive siddende på magten i Irak efter krigen om Kuwait af frygt for iransk dominans i regionen. Dengang havde man ellers alletiders chance for at lave et mere demokratisk styre da verdenssamfundet stod samlet bag koalitionen.

At Al-Qaeda får deres egen stat er ikke skræmmende. Så ved man da hvad man skal bombe. Det springende punkt er nok snarere stadigvæk Iran, der i fald at Irak deles op, vil få små stater til naboer, som enten kan trynes eller invaderes. Mahmoud Ahmadinejad omtales ofte som mellemøstens Adolf Hitler, der jo også havde stor fordel af at være omgivet af småstater. På den anden side, kan araberne jo være lige så tjente med at lyde iranske herrer som deres egen. Who gives a f….

Konklusionen er under alle omstændigheder ganske klar. Endnu en multietnisk stat er faldet fra hinanden. Det blev kun holdt sammen af det kit som Saddams Terrorvælde udgjorde.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress