Et par betragtninger om Ægypten

Diverse — Drokles on February 20, 2011 at 4:44 pm

Herbert Pundik gør i Politiken foreløbig status over situationen i Ægypten

Sfinksen er forsvundet, og mumierne, i form af de egyptiske generaler, har taget magten.

Det er det foreløbige resultat af ungdomsoprøret på Tahrirpladsen i Kairo. Der var aldrig tale om en revolution i den gængse forstand, hvor en organiseret bevægelse med ledere og et politisk program omstyrter et bestående system for at installere et nyt.

I Egyptens tilfælde er alt ved det gamle. Uret er stillet tilbage til 1952, da de såkaldte frie officerer sendte kong Farouk ad søvejen i eksil til Frankrig og indførte et totalitært system, der har eksisteret siden kamufleret som parlamentarisme.

(…)

Med Tahriropstanden er det slut med den indirekte kontrol. Forfatningen er sat ud af kraft, parlamentet opløst, og som på Nassers tid er Egypten nu underlagt et militærdiktatur og styres ved dagsbefalinger.

Hvordan fremtiden vil forme sig, er ikke til at overskue. Militæret har nedsat en kommission, der om en uge skal foreslå en revision af den gamle forfatning, der gjorde præsident- og parlamentsvalg til en farce.

Egyptiske menneskeretsorganisationer er utilfredse med sammensætningen af kommissionen. Formanden er kendt for at hælde mod de muslimske brødre, og der er ingen kvindelige medlemmer – og de mandlige er konservative.

Militæret har ikke forpligtet sig til at afholde frie valg, men har blot udtrykt et håb om, at det kan ske til august eller september. I det værste tilfælde vil militæret finde et påskud til at udsætte valgene, f.eks. hvis den nuværende bølge af strejker breder sig. I bedste tilfælde vil militæret udskrive parlamentsvalg til efteråret.

(…)

Tre magtcentre vil få afgørende betydning. Kapitaleliten, der står i gæld til Mubarakfamilien, faderen og sønnen; Det Muslimske Broderskab, der indtil nu er den eneste velorganiserede bevægelse, hvis aktiviteter er blevet hærdet i Mubaraks fængsler, og som, selv om de kom sent på Tahrirpladsen, fik afgørende betydning for opstandens udfald. Samt hæren.

Brødrene har organisationen, bl.a. bygget på moskeernes netværk. Hæren har logistik, kommunikationer, det image, at den er folkets ven og beskytter, og kapitaleliten har alt det, der kan købes for penge under en valgkamp.

I dette spil om magt i et kommende parlament blandt interesser, der har meget at tabe, står de unge, der satte processen i gang, ikke stærkt. De unge leverede tv-seerne i den frie verden gratis dramatisk underholdning i samfulde 18 dage.

Den underholdning har TV2 News og Danmarks Radio været stærkt begejstret for, som Erik Valeur udstillede i fredagens Mennesker Og Medier. Indslaget kan anbefales alene ved Valeurs kærligt undrende spørgsmål, som om man kunne tænke sig en korrespondent, der ikke tog parti med demonstranterne på Tahirpladsen, men istedet betragtede dem som ballademagere, der underminerede den eneste mand, der kan holde Mellemøsten i ro. TV2-Nyhedernes chef Jacob Nybroes forsvar var væsentligst at den kritiske vinkel skam var repræsenteret og så betyder det ikke noget at den stod med småt. På Jyllands-Posten ser man også dækningen i et lidt andet lys end det jubeloptimistiske

Man får et umiddelbart indtryk af entusiasmen, forbløffelsen og begejstringen over, at demonstranter uden vold kunne vælte Mubarak på 18 dage. Læsningen af meningstilkendegivelserne rejser imidlertid også nogle spørgsmål, der selvfølgelig skal tages med de forbehold, som øjebliksbilleder fra et enkelt dagblad indebærer.

Det er tankevækkende, at tilliden til de væbnede styrker er så stærk, man kunne fristes til at sige blind, som det fremgår af de artikler, vi har offentliggjort i løbet af ugen. Det virker, som om man ikke vil tænke den kætterske tanke, at de væbnede styrker kan have grunde til at fortsætte Mubaraks regime uden Mubarak, ja, at det måske ligefrem vil være det mest naturlige, eftersom den faldne diktator havde sine rødder og magtbase i militæret. Hvorfor stilles det spørgsmål ikke? Menneskerettighedsgrupper har tilmed dokumenteret, at militæret i de forgangne tre uger har været involveret i snesevis af borgeres forsvinden og i mindst 12 tilfælde er blevet beskyldt for tortur.

Jeg ved selv ganske lidt om det tilbagestående land, så jeg besluttede at se lidt ægyptisk TV for at se på hvordan fremtiden ser ud

Festligt, folkeligt og fornøjeligt.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress