Politiken efter Tøger

Diverse — Drokles on February 9, 2011 at 12:21 pm

27 Januar døde Politikens chefredaktør gennem 17 år Tøger Seidenfaden. For os realister har det i den periode været en surrealistisk oplevelse at læse om Danmark gennem Politikens briller når man selv levede i virkeligheden. Når man læste Politiken var der ikke problemer med indvandringen, ingen problemer med integrationen andet end vores racisme og ingen problemer med islam. Hvad der var af problemer i Danmark var “folket”, som Tøger selv formulerede det, ansporet af enkelte meningsdannere og amoralske politikere. Det var “tonen” i debatten, som var problemet, ikke problemet selv, som ville forsvinde i det omfang det overhovedet eksisterede, hvis blot man talte anderledes og om noget andet.

Nu er Tøger altså ikke længere chefredaktør for Politiken. 29 januar, to dage efter Tøgers død havde Politiken historien om at “Kristne og jøder flygter fra danske ghettoer

I Vollsmose går jøder og kristne under jorden, fordi de trues med tæsk og får brændt deres biler af. I Gellerup har kirken ansat vagtværn for at få bugt med beboernes hærværk. Og i københavnske områder med mange muslimske beboere anbefales jødiske gymnasieelever at søge andre steder hen.

I belastede boligkvarterer landet over gør indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande livet så surt for deres udenlandske naboer med kristen eller jødisk baggrund, at det får en stribe organisationer og eksperter til at slå alarm.

De frygter, at landets ghettoer kan udvikle sig til bastioner, hvor religiøse mindretal ikke længere er velkomne.

(…)

Lektor i statskundskab på Aarhus Universitet Peter Nannestad har blandt andet forsket i ikkevestlige indvandreres holdning til jøder. Han mener, at islam »spiller en stor rolle« i forhold til den stigende chikane mod øvrige religioner i ghettoerne.

Forleden skrev Politiken at “Kristendom hitter blandt danske muslimer” og havde et interview med en konvertit med “et opdigtet navn. Politikens redaktion kender hendes identitet.“ I går havde Politiken så den afklarende historie om navnebeskyttelse: “Konvertitter: Farligt at kvitte islam“, hvor det blandt andet hed

Noget var anderledes, da afghanske Gholam Habib Karimi vendte tilbage til sit deleværelse i Køge.

Gholam havde taget en kontroversiel beslutning og var netop blevet kristent døbt, og nu sad tre afghanske mænd på sengen og ventede på hans tilbagekomst. »De sagde, at jeg var vantro, fordi jeg havde konverteret til kristendommen. De sagde, at jeg skulle vende tilbage islam , og at jeg havde gjort Afghanistan til grin«, siger Gholam om episoden, der fandt sted for få måneder siden.

Gholam skreg, da de hev ham hårdt i ørerne og forsøgte at få ham til at læse et vers fra Koranen op. En af dem truede med at slå Gholam ihjel.
»Hans øjne var røde af vrede. Han sagde, at han ville brække min nakke og smide mig i havnen«. Gholams beretning står ikke alene. Flere konvertitter og kirkelige organisationer fortæller, at det kan være forbundet med store sociale og fysiske konsekvenser at skifte islam ud med kristendommen.

Muslimer, der kvitter deres tro for at blive kristne, risikerer trusler, chikane og i værste fald tæsk, lyder det.

»Det er risikabelt for muslimer at konvertere til kristendommen. De oplever ofte chikane, trusler eller social isolation. Vi får også henvendelser fra konvertitter og menighedsledere, der fortæller, at konvertitter sommetider er bange for at stå frem med deres nye tro«, siger Birthe Munck-Fairwood, netværkskoordinator i Tværkulturelt Center, en paraplyorganisation for 160 kristne foreninger og menigheder.

Massoud Fouroozandeh konverterede i midten af halvfemserne fra islam til kristendommen og har siden grundlagt frimenigheden Church of Love, der jævnligt døber tidligere muslimer i Aarhus, Odense og København.

»Forleden døbte jeg syv tidligere muslimer. To af dem fik efterfølgende bank«

Tøger er virkeligt død.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress