Håbet møder virkeligheden

Diverse — Drokles on February 8, 2011 at 12:12 pm

Claus Elholm udtrykker på sin blog på Jyllands-Posten ganske glimrende manges håb om gode ting, hvergang en folkemængde går på gaden

Hele verden følger med spænding udviklingen i Egypten i disse dage, hvor det egyptiske folk kæmper en nu blodig kamp for frihed og demokrati. Men en ting er selvfølgelig, hvad vi ser i de arabiske lande i disse uger. Noget helt andet er, hvordan udviklingen påvirker diskussionen i den vestlige verden - og dermed også i Danmark.

Hvad vi i de seneste uger har set er, at kampen for frihed og demokrati er en kamp, der synes næsten universel og forener os som mennesker på trods af race, køn og religion. Således viser egypternes og tunesernes kamp for frihed en helt anden historie end den, som vi ellers har fået tudet ørene fulde af de senere år fra ideologerne på begge sider af det politiske spektrum.

Her har vi på den ene siden fået at vide, at den verden, vi lever i, bedst kan beskrives som en kamp mellem to uforenelige civilisationer, hvor den ene står for frihed, demokrati og retfærdighed, mens den anden står for diktatur, undertrykkelse og kuede befolkninger. Den første civilisation er eftersigende vores, dvs. den vestlige, mens den anden er en muslimsk og arabisk.

Og her er det så, at den demokratiske bølge i bl.a. Tunesien og Egypten er et slag i hovedet på teorien om civilisationernes sammenstød. For med vores egne øjne har vi i de seneste par uger jo kunne set det stik modsatte. Der er nemlig intet, der tyder på, at kampen for demokrati samtidig er et opgør med religion for de næsten 95% af egyptere, der opfatter sig selv som muslimer eller de 99%, der findes i Tunesien. Tværtimod synes kravet om demokrati og frihed at være universelt, hvor vi ser muslimer i den arabiske verden kæmper for de værdier, som ellers er blevet karakteriseret som vestlige.

Elholm fortsætter med at kalde “Civilisationernes Sammenstød” for “denne forrykte teori” før han argumenterer med at multikulturalismen også har fejlet fordi muslimer ikker er interesseret i sharia. Overfor dette kommer Ralf Pittelkow ligeledes i Jyllands-Posten med nøgne tal

Egypterne er delte i vurderingen af, om islam spiller en stor politisk rolle i landet i dag. Men et massivt flertal på 85 procent mener, at det bør være sådan. Islam skal ikke bare være en tro, islam skal have magt.

Hvilken islam? Pew spørger, om folk skelner mellem ”fornyere” og ”fundamentalister” inden for islam. Det gør de fleste egyptere ikke. Men blandt dem, som skelner, er der langt flere, der identificerer sig med fundamentalisterne end med fornyerne – 59 procent mod 27.

Også andre sider af egypternes holdninger er opsigtsvækkende:

82 procent går ind for at straffe utroskab med stening til døde. 77 procent mener, at tyve og røvere bør straffes med pisk eller afhugning af en hånd. Hele 84 procent mener, at man skal straffes med døden, hvis man forlader islam!

Muslimsk demokrati er et, hvor man blot kan stemme på den bedste bøddel.

1 Kommentar »

  1. Ja, og “vores” medier er så dumme så de løber hylende med den “demokratiske” frihedsberøvende Egyptiske befolkning bestående af muhammedaner, der er så hjernedøde så de tror på pædofeten muhammeds ideologi og sharia straffe system.
    Jeg vil æde idioten wanvid pedersens nytårshat på, at inden året er omme så er Egypten endnu en muslimsk sharia stat.
    Historien gentager sig, i 1979 var alle glade for den “demokratiske” revolution i Iran og hvad har Iran idag, et modbydeligt islamisk styre.
    Det er den vej Egypten styre imod nu, desværre.

    Comment by li — February 8, 2011 @ 12:44 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress