“Hvorfor-har-vi-ingen-Zlatan” genopkastet

Diverse — Drokles on January 30, 2011 at 2:55 am

Og selvfølgelig i Politiken. Således indledes der

»Trænerne smider guld på gaden, når de opfinder ’kulturelle forklaringer’ på, hvorfor spillere med anden etnisk baggrund ikke når helt til tops i dansk fodbold og ender med en plads på landsholdet. Drop fokus på kollektivet, og gør plads til den nye spillertype, ham med minoritetsbaggrund«.

Sådan siger Martin Treumer Gregersen, som netop har udgivet bogen ’Hvorfor har vi ingen Zlatan i dansk fodbold’.

Og længere nede hedder det

»Det er rigtigt, at der er mange minoritetsunge i ungdomsrækkerne, men de bliver bremset i skiftet fra ungdomsspillere til seniorspillere. På grund af deres anderledes kultur hviler der et større pres på dem fra familien end på deres kammerater, hvis de ikke slår igennem«.

(…)

[Pol] Hvorfor kan de her spillere så ikke bare spille fodbold på ’dansk’?

»Fordi de har en anden kulturel bagage. (…)

Så grunden til at “vi” ingen Zlatan har er at “de” ikke kan tilbyde os en “Fordi de har en anden kulturel bagage“. Hvad de rent faktisk kan tilbyde os “Fordi de har en anden kulturel bagage“, er følgende også fra Politiken

I Vollsmose går jøder og kristne under jorden, fordi de trues med tæsk og får brændt deres biler af. I Gellerup har kirken ansat vagtværn for at få bugt med beboernes hærværk. Og i københavnske områder med mange muslimske beboere anbefales jødiske gymnasieelever at søge andre steder hen.

I belastede boligkvarterer landet over gør indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande livet så surt for deres udenlandske naboer med kristen eller jødisk baggrund, at det får en stribe organisationer og eksperter til at slå alarm.

De frygter, at landets ghettoer kan udvikle sig til bastioner, hvor religiøse mindretal ikke længere er velkomne.

Tilbage til den manglende Zlatan

»Fordi vi spiller efter ’en dansk spillestil og mandstype’ i fodbold – også kaldet ’den danske model’. Det betyder, at man skal være en allroundspiller, en kollektivist, en, der lytter efter træneren, har den rette karakter etc. for at passe ind og slå igennem, medmindre man har et ekstraordinært stort fodboldtalent«.

Her er meget at tage fat på. For at tage det sidste først så har Zlatan et “ekstraordinært stort fodboldtalent” og burde altså være slået igennem, hvis han eksisterede i Danmark. Det gør ekstraordinære talenter sjældent så vi var glade dengang Michael Laudrup spillede for os - når han ellers gjorde det.

Fodbold er, som holdspil generelt, et kollektivt spil og derfor giver det god mening at man lytter til træneren, der står i en  enestående god position til at afgøre hvorledes de enkelte spillere bedst udnytter deres talent til gavn for helheden. Hvem ellers? Et primaeksempel på hvorledes “discipline wins the day” var Danmarks udslettelse af det meget talentfulde hold af ongo-bongo spillere fra Nigeria i 1998, der kollektivt pludselig fik den ide at de alle, hver især ville knuse Danmark egenhændigt. Et fodboldens Agincourt.

Og som med gettho-eksemplet ovenfor så er den “minoritetsbaggrund” det hele altid handler om ganske kollektivistisk. Det er den manglende accept af civiliserede normer, der efterlader de unge mænd med minoritetsbaggrund som tabere uanset om det er i flertal eller mindretal.

Men danskerne skal være i skurkerollen uanset årsagsammenhængen. Som mennesker er danskerne trods alt de eneste der er i stand til at “justere på deres fordomme“, mens “de” jo “har en anden kulturel bagage“. Og denne forskruede tilgang til virkeligheden er så smuk og korrekt at den bliver direkte forrædderisk overfor den minoritet man så gerne vil beskytte.

Her må dansk elitefodbold tage et ansvar, hvis de vil satse på disse unge. I stedet for at stille alle de ’fornuftskrav’ om uddannelse og alt det uden for banen, som spillerne ikke kan eller magter, så giv dem dog plads, så de kan fokusere 100 procent på fodbold. Det er det skub, der skal til, for at vi kan få en dansk Zlatan.

Fornuftskravene om “uddannelse og alt det uden for banen” var nu aldrig tænkt, som en diskrimerende udskildningsmaskine, men er kommet til i bitter erfaring af at drømmen om fodbold lokker mere end unge mennesker kan overskue. Virkeligheden er nådesløs. De færreste talenter formår at blive professionelle og af dem er det de færreste der bliver stjerner. Pengene følge talentet for alle og for alle gælder det at karrieren er kort for dette fysisk krævende arbejde. Det er jo ikke megen trøst for den 32 årige Hassan at “vi” kan bryste os med “en ultimativ rollemodel for alle unge mænd med en anden etnisk baggrund“ når Hassans tid som rotationsspiller i Viborg FF stopper og han aldrig har konfronteret “alle de ’fornuftskrav’ om uddannelse og alt det uden for banen“? Desuden havde vi jo også Peter Boleslaw Schmeichel. Og vi har Caroline Wozniacki for alle de små minoritetspiger. Dem skal vi jo heller ikke glemme.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress