Hvorfor må man ikke sige sandheden om islam?

Diverse — Drokles on January 26, 2011 at 7:15 am

Man kan blive dømt både for racisme og for trusler for at citere fra islams kanoniske skrifter eller udlægger dens konsekvens. Hvis man holder sig lige uden for lovens snærende bånd mødes man med protester og benægtelse. Ikke bare højrefløjsere, som aktuelt Lars Hedegaard, men også foreningen af ærlige muslimer, Hitz-ut Tahrir, der netop i weekenden skabte oprør blandt de belevne klasser. SF’s Astrid Kragh udtrykte angsten for at islams renomme skulle lide overlast ved at adskille HuT fra islamisk dogmatik således og typisk i Kristeligt Dagblad

“Kønsopdeling af møder er et udtryk for et forskruet syn på kønnene fra organisationens side. Det kommer ikke bag på mig, men det bekræfter mig i, hvor uenig jeg er med organisationens syn på mange ting. Blandt andet forholdet mellem kønnene,” siger hun.

Det er “organisationen” der laver denne usømmelige opdeling af kønnet, helt grebet ud af den blå luft. Det er faktisk synd for de mange smukke ting, som står i Koranen og overfor Muhammed, der havde et sundt seksuelt forhold til et lille barn og et harskt, men retfærdigt syn på jøderne. Derfor er “organisationen” så farlig for den trækker islam gennem sølet og det vil sætte mange års massiv holdningsbearbejdning af danskerne tilbage.

“Organisationen” er organisationen alle kan være enige om at hade med “deres uhyrlige synspunkter“, som Lisbeth Knudsen formulerer det. Igen er deres synspunkter grebet ud af luften. Selv Politiken, der finder lidt trøst i mødet med andetheden kan advare mod “organisationen”

Som samfund bliver vi nu tvunget til at forholde os aktivt til en ultrakonservativ, frihedsfornægtende og fanatisk bevægelse, der udfordrer vores moderne værdier.

Ikke et ord om islam, skønt beskrivelsen passer som fod i hose. Og fordi Politiken ikke nævner islam tager den også fejl i sin ellers udmærkede antagelse om at det er bedre at se fjenden i øjnene, end at fornægte dens eksistens for Politiken fornægter nemlig selv ondets eksistens ved at fokusere på en tilfældig studiegruppes organisatoriske opbygning, frem for den islamiske ideologi, som er det frihedfornægtende og fanatiske.

HuT havde nemlig annonceret at ville “sætte fokus på pligten til væbnet modstand for muslimerne i Afghanistan og omegn” og slået fast at:  ”Det er islamisk set uacceptabelt at være passiv, og det er ikke tilstrækkeligt bare at være imod krigen på det moralske plan,” Jamen er det løgn? Er udsagnene ikke en direkte udledning af Muhammeds lære og praksis bakket op af Koranen? Jo selvfølgelig og derfor går ingen ind i en teologisk diskussion om indholdet af islam, men står på afstand og vånder sig over budbringeren. For den slags tanker er uhyrlige. Professor i forvaltningsret Claus Haagen Jensen kom derfor med følgende argument for at hindre HuT i at dele deres tanker ifølge Fyns Amts Avis leder

“En lovlig forening har ikke noget krav på også at have lov til at lave ulovlige aktiviteter,” sagde han. Og ingen kan være i tvivl om, at opfordring til vold af enhver art er lovstridig -hvilket foreningen jo reklamerer med som hensigten med stormødet.

Og? tænker jeg. Har HuT da ikke ret i deres påstand at det er en pligt for muslimer at bekæmpe de vantro? Vi har jo ikke blot religionsfrihed her i landet, men oven i købet anerkendt islam, som religion. Og det gælder med Steningspetersens ord “hele pakken”.

Udenfor Den Sorte Diamant, der ganske passende for lejligheden ligner Kabaen, havde en mod-demo taget plads med deltagelse af mere end et halvt dusin ministre fra den såkaldt borgerlige regering. Her stod så repræsentanter for den regering, der har ledet landet gennem ti år, vedtaget og forvaltet love, nu forklædt som civile for at protestere over, hvad lovlydige borgere deler af lovlydige meninger på et bibliotek. De kunne stille sig ud foran en hvilken som helst moske, hvis de var så kede af det ultrakonservative, frihedsfornægtende, fanatiske og det forskruede syn på kønene. Det gør man ikke for man valgte at sige at Danmark er et land af modsætninger og tilfældig demografi kun reguleret af internationale konventioner. Og det af angst for globalt omdømme når man færdes i det store udland, som enten trekker, diplomat eller repræsentant for Arla Foods. Og nu står man så der en kold januardag og bilder folk ind at man kerer sig om problemet, mens man tager afstand fra “organisationen” - og ikke andet.

Hvorfor vil man ikke have sandheden om islam frem? I øjeblikket arbejdes der på højtryk blandt kommuner og velrenommerede tegnestuer på at plastre danske storbyer til med arnesteder for vold mod de urene. Det er så chikt for imamen har betroet os af den slags slet ikke er aktuelle som sagerne står - lige nu! Og “organisationen” er ekstrem ud af den blå luft og den er perifær når den blot stamper 1.000 muslimer op af Mjølnerparken til protesttog mod danskernes tilstedeværelse på denne Guds grønne jord. Danskerhovederne skulle rulle.

For således er islam, du må tage hele pakken. Vores svømmehaller tilpasses deres kønsforskrækkede normer med særlige åbningstider (for kvinder hedder det sig), man presser på for at få muslimer til at være plejeforældre for danske børn, der serveres halal-mad i skoler, hvilket vil sige rent, som modsætning til det urene, tag hele pakken! Alle kyllinger slagtes halal i Danmark, der fejres eidfest på diverse rådhuse rundt om i det ganske stadigt mindre danske land, patienter skal finde sig i at konfronteres med islamisk symbolsk intimidering på vore hospitaler osv. Så hvad er mere passende end at lade muslimerne, undskyld “organisationen” tale hele islams pakke i den Sorte Kaba?

Sandheden om islam sammenkoblet med en absurd optagethed af nationalt renomme får forudsigeligt Uffe Ellemann ud i det argeste sludder. Således indleder han sin seneste postering på Berlignske Tidende

Hvordan vil man i verden omkring Danmark monstro tænke, hvis der på fredag i Det Kongelige Biblioteks fornemme lokaler i København afholdes et møde, hvor en fundamentalistisk islamisk organisation opfordrer til kamp mod danske soldater i Afghanistan? Vil man sige: Det er vel nok flot, at danskerne nægter at gå på kompromis med ytringsfriheden – som de heller ikke gjorde dengang de trykte de-der-tegninger-De-ved-nok? Eller vil man (igen) ryste på hovedet af de lidt verdensfjerne danskere, der er havnet i den rene fundamentalisme, når det gælder ytringsfrihed?

Det allerførste Ellemann kerer sig om er hvad andre mon vil tænke, nej hvad “man” vil tænke i andre lande. Før man kender det svar ved man nemlig ikke, hvad man selv skal mene og hvilke regler og normer der bør være gældende i sit eget land. Ellemanns tidligere venner (de tidligere “man”) de let anstødelige muslimer vil sikkert juble og notere sig endnu en sejr for på dem er ironi tabt. Men de muslimske masser er pludselig ikke længere “man”, målestokken for global kutyme

Jeg tror, der er mindst ét sted, hvor man vil have endog meget vanskeligt ved at forstå, at et sådan møde skal nyde den fremme, der ligger i at kunne anvende Det Kongelige Biblioteks lokaler: Det er i de lejre i Afghanistan, hvor danske soldater er stillet over for den farlige og vanskelige opgave at forsvare en lovlig afghansk regering og FN-systemet mod de anslag mod den internationale samfundsorden, som også mødearrangørerne i København ønsker at omstyrte. De soldater – og deres pårørende – kan let få indtryk af, at man hjemme ikke tænker på deres sikkerhed med den alvor, situationen kræver.

Det er givetvis rigtigt og formanden for soldaterveteraner har også befriende bramfrit meldt ud at HuB burde interneres. Desværre står konvetionerne jo i vejen og hvad ville “man” da så ikke tænke? Men Ellemanns verdensbillede koges sammen i følgende sammenstilling af de der vil myrde for at tegne de-der-tegninger-De-ved-nok med de der tillader sig at tegne de-der-tegninger-De-ved-nok.

Det er helt lovligt at have synspunkter, der går imod krigen i Afghanistan. Og det er helt lovligt at holde offentlige møder om sagen – forudsat naturligvis, at der ikke sker en eksplicit opildnen til angreb på danske soldater ude eller hjemme. Sådan et møde er altså lovligt, så længe man ikke har forbudt organisationen Hizb ut-Tahrir. Ligesom det i sin tid var lovligt at tegne karikaturer af Profeten Muhammed.

Og som det er lovligt for Ellemann at skrive fordrukkent sludder vil jeg tilføje - anstrengende for nationens mentale sundhed, som det ellers er.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress