Statsministerens nytårstale

Diverse — Drokles on January 2, 2011 at 9:42 am

Jeg kunne ikke lade være med at grine under Statsministerens nytårstale for der var noget komisk over Løkkes pædagogiske forklaring på hvorfor det er slut med den ekstravagante efterlønsordning, der var nytårstalens suveræne slagnummer. Det var næsten, som en genopførelse af Eddie Skollers gamle pædagog parodi, hvor vi igennem sang bliver fortalt at en blyant har to ender; “Den ene den er spids - AV! Det er den anden ikke!”. Det håblyst indlysende i det økonomisk uholdbare i at stadigt færre arbejder for stadigt flere accelereret ved skattefinansierede belønninger for dovneri skulle formidles uden at tale ned til vælgeren. Det var lige ved at gå galt, som da han betroede os at…

Der florerer nogle myter: Alle efterlønnere er golfspillende overlæger. Alle efterlønnere er nedslidte arbejdere. Men sådanne myter er – netop myter. De passer ikke.

Og Løkke holdt masken. Det gjorde jeg nu ikke. Men jeg var trods alt glad for at Løkke trådte ud af den politiske myte om efterlønnen, som en hellig ko. Efterlønnen har ikke den sagnopspundne opbakning i befolkning, som man måske forledes til at tro. Myten blev til i en anden tid, hvor opfattelsen af Socialdemokratiet, som den lille mands parti var ganske anderledes troskyldig og troen på forkromede konstruktioner kunne overskygge almindelig sund fornuft. De få, der gerne ville have efterlønnen gør den til det centrale punkt for deres kryds, mens de mange der skal betale den prioriterer andet og finder sig i også den ekstra udgift. Derfor bliver man straffet for at “røre” efterlønnen af de får men afgørende stemmer, der er hentet blandt blå socialdemokrater/røde borgerlige mens man omvendt ikke belønnes af de mange betalere. Men her er Løkke smart. Ved at gøre efterlønnen til det afgørende symbol på de nødvendige reformer af et system, som de fleste vel efterhånden erkender er døende satser Løkke altså på at kunne høste stemmerne fra de mange, der betaler efterlønnen og således overtrumfe de asociale døgenigte in spe. Modigt og forhåbentligt også rigtigt set.

Løkke holdt lige akkurat balancen mellem nødvendigheden og Eddie Skoller og hans tale var herefter glasklar og uimodståelig i sin logik

Efterlønsordningen rammer lige ned i de to store udfordringer: Vi skal bruge af vores fælles kasse med omhu. Og vi skal være flere om at arbejde i flere år. For det første koster efterlønnen 16 milliarder kroner hvert år. Det svarer til udgifterne til 240.000 folkeskoleelever eller 40.000 plejeboliger eller mere end tre nye supersygehuse. Om året! Hvert år! For det andet indebærer efterlønnen, at folk holder op med at arbejde, selvom de godt kunne blive ved nogle flere år. Og selvom vi har god brug for deres indsats.

(…)

Det er ikke solidaritet med de svage at betale de raske for at holde fri. Det er ikke solidaritet med de syge at betale sundhedspersonalet for at blive hjemme. Det er ikke solidaritet med den, der tager en ekstra tørn, at betale kollegaen for at lade være. Det er solidaritet, at vi alle sammen løfter, når vi skal skabe ny vækst og ny dynamik i Danmark.

Hvad er fair og hvad er solidarisk? Se det er ikke længere en selvfølge defineret af Socialdemokratiet. Venstrefløjen vil selvfølgelig først og fremmest slå på at det er forligsbrud, som er en ren Christiansborg problematik. Men dernæst vil de appelere til vælgerne ved at slå på at det er synd for nogle. Men de glemmer at det høje skattetryk er synd for flere. Deres svar på de økonomiske udfordringer er at vi alle skal arbejde 12 minutter ekstra. Eller det vil sige dummernikkerne skal arbejde 12 minutter ekstra ikke for at finansiere “240.000 folkeskoleelever eller 40.000 plejeboliger eller mere end tre nye supersygehuse. Om året! Hvert år!“, men for at finansiere efterlønnernes årelange ferie op til deres pension. Løkke derimod beder om at vi alle trækker på samme hammel. Det er smertefuldt gået op for den almindelige lønmodtager, hvor velfærdskronerne i sidste ende kommer fra. Hvad er fair og hvad er solidarisk?

Hvis man skulle se efter lunser til konservatismen faldt denne formulering (desværre som indledning til økonomiske reformer) på et tørt sted

Derfor vil jeg i aften tale om et andet valg. Et valg, der er afgørende for, at vi kan bevare og udvikle vores enestående danske fællesskab. For os selv. For vores børn. For vores børnebørn.

Jo tak, hvis vi så blot kunne stole på det. Men, der var rent faktisk tale om lidt nationalt vinklet værdipolitik, som støttebenet til de økonomiske reformer.

Vi har brug for alle danskere. Også for jer, der er kommet til Danmark fra andre lande. Danmark er et åbent samfund – på en klog måde. Det betyder, at vi stiller krav til mennesker, der vil hertil. Når man kommer til Danmark skal man bidrage til fællesskabet.

“Danmark er et åbent samfund – på en klog måde.” Ikke klog nok vil jeg mene, men det er en glimrende formulering, som har dem og os som en naturlig og forfriskende forudsætning. Og mon ikke S-SF vil forbigå den del af talen i tavs accept af realiteterne bag? I hvert fald erobrede Løkke Staunings retorik og vision i sit forsvar for et borgerligt baseret Danmark

Vores fællesskab bygger på værdier, som vi har kæmpet for gennem generationer: Ansvar for det fælles. Frihed til forskellighed. Lige muligheder for kvinder og mænd. Det er ikke værdier ét bestemt parti har patent på. Det er vores fælles værdier. Det er danske værdier. Og dem vil vi ikke give køb på. Når man vælger at leve i Danmark skal det være fordi, man vil være en del af dét fællesskab. Vi har plads til alle, der både kan og vil.

Vi har plads til alle, der både kan og vil (…) bevare og udvikle vores enestående danske fællesskab. For os selv.” er Løkkes version af “Plads for dem alle, plads for alle der vil Danmark for folket“. Stik den sosser. Og Løkke så så ganske alvorlig ud han kunne da han således begrundede sine liberale værdier i en national præmis, der jo som bekendt ikke behøver yderligere uddybning hos folket. Det at være dansk er det at være fri og friheden til forskellighed er således afgrænset af det danske. Og mere opmuntrende blev det da det flydende blev sat i forbindelse med den krig med islam, vi befinder os i, selv om ordene typisk for den vestlige politk af i dag er ganske kønsløse.

Vi danskere vil ikke gå på kompromis med vores åbne samfund. Demokrati. Ytringsfrihed. Det er værdier, der er rodfæstet i enhver dansker. Og det er værdier, som vi skal værne om. Derfor skal vi fortsat kæmpe mod den terror, der truer både vores og andre landes sikkerhed. Som vi gør det i Afghanistan.

(…)

At kæmpe for Danmarks sikkerhed. At tænde lys i mørket for en afghansk befolkning, der længe har levet i usikkerhed og fattigdom.

“Terror”, “mørket” og et liv i “usikkerhed og fattigdom” er eufemismer for det islam “der truer”. Vi håber Løkke virkeligt forstår dette for så er der da et lille håb. Godt Nytår!

10 Kommentarer »

  1. Jeg finder denne anmeldelse yderst problematisk. Man skal ikke rose en tale, der er så nysprogligt indpakket, at han ikke kan hænges op på noget. Du kan læse alt det gode ind i det, du har lyst til, men hvordan kan du være sikker på, at andre ikke læser noget andet ind i den? Talen var en manifestation af tidens ulidelige fejhed, og det store fokus på efterlønnen var et udtryk for den populære løgn om at vi mangler arbejdskraft. Der er stadig cirka 1 milllion danskere mellem 18 og 65 uden arbejde, og det hjælper sandsynligvis tæt på intet at flytte efterlønnere hen på anden understøttelse. Ikke at jeg støtter efterlønnen, det er bare tæt på irrelevant.

    Comment by Kimpo — January 2, 2011 @ 12:53 pm
  2. Arh, Kimpo, man må tage, hvad man kan få. Du har ret i at han ikke kan hænges op på noget, men han signalerer alligevel noget. Og at det noget signaleres frem for så meget andet noget finder jeg en stille optimisme i.

    Comment by Drokles — January 2, 2011 @ 12:57 pm
  3. Du har fået for meget boblevand, min gode ven!

    Comment by Kimpo — January 2, 2011 @ 2:27 pm
  4. [...] Monokultur er man nærmest i ekstase over genfødslen af Stauning og finder en næsten nationalkonservativ agenda i Løkkes ord. [...]

  5. Jeg var desværre på arbejde nytårs aften kære Kimpo for at afdrage på andre menneskers ferie så intet boblevand til mig. Skønt efterlønnen så langt fra udgør hovedbyrden så vil dens eventuelle lettelse alligevel betyde et vist løft på mine snart nedslidte skuldre.

    Comment by Drokles — January 2, 2011 @ 2:52 pm
  6. Hvad indholdet af Lars Løkkes tale angår, har Kimpo ret i, at fjernelse af efterløn eller dele af efterlønnen ikke i sig selv bidrager med én eneste arbejdsplads. Spørgsmålet er udelukkende, hvem der skal betale for at holde folk i live, på hvilken måde og hvor længe - arbejdsgiveren eller de offentlige kasser.

    Problemet med det grå guld er, at nedslidning kan føre til uarbejdsdygtighed, og at tidens gang under alle omstændigheder fratager gamle, ofte betroede medarbejdere den fremtid, de engang kunne planlægge ud fra. Det må man som samfund respektere.

    I et solidarisk fællesskab må man derfor kunne forvente, at både arbejdsgivere og -tagere er med på de politiske idéer, hver gang politikerne griber eksistentielt ind bagom firmaets eller det offentliges medarbejdere. Det sker i høj grad med ændringer i efterlønnen. Lars Løkke siger rent ud, at det offentlige ikke længere har råd til at betale gildet. Solidarisk opfattet lader arbejdsgiverne herefter være med at skubbe det det grå guld ud af arbejdsmarkedet, mens det grå guld vælger at blive noget længere.

    Det betyder også, at hvis ikke landet har råd til at have folk på efterløn, er der heller ikke råd til at finansiere, at det private arbejdsmarked i et nu-og-her-behov importerer arbejdskraft udefra, fordi den udenlandske arbejdskraft erfaringsmæssigt senere bliver lige så overflødig og understøttelseskrævende som den overflødiggjorte indenlandske arbejdskraft.
    Det er overflødigheden, der ikke er råd til - hverken den importerede eller den, der var her i forvejen. Med andre ord - arbejdsgiverne skal holde op med at spise af andres tallerkener, før de har spist op, hvad der ligger på deres egne. Så bliver det nok lettere for os alle at betale enhver sit.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — January 2, 2011 @ 3:03 pm
  7. Hmm ikke enig Emeritus. Der er mange mennesker (ikke alle, men mange) der via efterlønnen har forladt arbejdet før tid. Den forsørgelse de får gennem det offentlige tages fra det private, hvor produktionen foregår. Det vil sige at udover tabet af deres produktion, som følge af deres tidlige arbejdsexit trækker de også veksler på den resterende produktion. Derved er ordningen skyld i arbejdsløshed. Vi lever, som Løkke ganske rigtigt slår fast, af hinandens arbejde - vi lever ikke af hinandens lediggang.

    Comment by Drokles — January 2, 2011 @ 3:16 pm
  8. Til Drokles.
    Det er vel netop det, du giver udtryk for, som egentligt er indeholdt i min tekst - eller hyr? Lars Løkke signalerer med sit angreb på efterlønnen, at han både er menneskelig i udgangspunktet, og samtidig i besiddelse af den form for brutalitet og handlekraft, som er helt nødvendig, hvis man har som opgave at sanere samfundsøkonomien. Det er i hvert fald et godt sted at stille sig.

    Men det ligger hverken i den danske model, selvforståelse, samfundskontrakt eller i solidaritetsbegrebet at sparke til dem, der ligger ned, så det tager han afstand fra, men på den anden side lægger han altså ikke skjul på sit sindelag, som han vel stadig deler med de fleste - i høj grad at misbillige, at folk lægger sig ned på forhånd, når alle kan se eller godt véd, at de sagtens kan stå. Især når det er tydeligt, at vi ikke har råd til, at de ligger dér.
    Vi har i vort arbejdsliv heller aldrig brudt os om, at nogen snyder på vægten, men tværtimod beundret folk, der kunne tage ved. Sådan tror jeg stadig, det er. Her har Janteloven med god grund altid spillet en afgørende rolle i det danske samfund.

    Loven:
    Du skal ikke tro, du er noget.
    Du skal ikke tro, at du er lige så meget som os.
    Du skal ikke tro, at du er klogere end os.
    Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os.
    Du skal ikke tro, at du ved mere end os.
    Du skal ikke tro, at du er mere end os.
    Du skal ikke tro, at du dur til noget.
    Du skal ikke le ad os.
    Du skal ikke tro, at nogen bryder sig om dig.
    Du skal ikke tro, at du kan lære os noget.

    Janteloven I Sandemoses optik er som negering selvsagt ødelæggende, men det, at vi nøje kunne holde øje med hinandens gøren og laden, sikrede i virkeligheden, at enhver blev på sin plads i systemet og derfra ydede til gavn for alle - og for systemet.
    I den forstand har (måske noget usympatisk) janteloven været det uformelle (men kollegialt tvingende) arbejdskit i dagligdagen, og samtidig har janteloven som sit bidrag været en meget vigtig forudsætning for vor fælles velstand. Sandemose har blot udtrykt janteloven, så de enkelte paragraffer kom til at fremstå utvetydigt negativt. Men i Sandemoses udgave er ‘paragrafferne’ blot et partsindlæg fra en mand, som aldrig blev en del af holdet, og som absolut heller ikke ville være det. Sammenhold er sådan set en pest for enhver, der partout forlanger at være sin egen lykkes smed.

    Siden kom 68′erne, som sparkede resterne af den borgerlige arbejdsmoral ned og erstattede den med flower-power og østerlandsk røgelse. Men intet kan i krisetider erstatte udholdenheden i den gamle arbejdsmoral, samarbejdet og sammenholdet. I gode tider derimod opbygges grundlaget for alle senere ulykker.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — January 2, 2011 @ 7:36 pm
  9. Ja jeg var ikke helt klar i min uenighed Emeritus. Jeg er uenig i følgende udsagn:

    “…fjernelse af efterløn eller dele af efterlønnen ikke i sig selv bidrager med én eneste arbejdsplads”

    Efterlønnen fjerner ikke blot mennesker fra arbejdsmarkedet, men også ressourcer fra det producerende liv. Mere jordnært så vil de penge som skatteyderen betaler til efterlønneren betyde at han må spare på sit budget og nedsætte sit forbrug. F.eks. holder han op med at få pudset sine vinduer, hvilket gør vinduespudseren arbejdsløs. Det vil sige at efterlønnen er skyld i arbejdsløshed.

    Comment by Drokles — January 2, 2011 @ 11:13 pm
  10. Aha!

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — January 3, 2011 @ 12:41 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress