Godt Nytår

Diverse — Drokles on December 31, 2010 at 7:05 am

Det var så det år, hvor vi netop ikke oplevede terror på dansk eller svensk jord. No worries. Men det var endnu et af de år, hvor en eller anden form for sagkundskab forsikrede om at islam i hvert fald ikke havde noget med den globale islamiske terror at gøre. Terrorister er blot yngre mænd med et trist humør, som de gennem et blodbad ville dele med os andre. Forklaringen er ikke helt forkert, men den overser alligevel det væsentlige for da alle disse triste yngre mænd er muslimer er konklusionen jo stadig den banale at islam er det, der driver folk ud i morderisk tristesse. Mens der stadig blev spekuleret over Bombemanden fra Hotel Jørgensen’s motiv kunne man i Jyllands-Posten læse at

Han var en ganske almindelig troende muslim, og jeg havde aldrig problemer med ham. Derfor er jeg også meget overrasket over at høre, at han sidder varetægtsfængslet i København,« fortæller Abdulla Delchad.

Chok! Seneste skud på denne forklaringsforskydningsstamme kom i Weekendavisen, hvor DIIS-forsker Manni Crone slog til lyd for at radikalisering var en drivkraft i sig selv mod sammenhold og spænding. Sikkert en god forklaring, men den overser alligevel det væsentligste nemlig at alle de radikale finder ideelle sammenhold for spændende blodbad i islamisk tankegang og i fællesskab med andre muslimer fremfor hos - lad os sige - Frelsen Hær.

At Julens forpurrede terrorforsøg havde Politikens Hus, som mål var alligevel lidt ironisk da netop Seidenfaden i årets løb havde forsøgt sig med en livsforsikring mod islamisk sammenhold og spænding ved at indgå en deal med Muhammeds forurettede efterkommere. Således argumenterede Neville Seidenfaden

Det gav Politiken en mulighed for at praktisere det, vi har prædiket hele tiden. At der skulle have været ført en dialog. At dialog havde virket i Muhammedsagen. Det er en regulær undskyldning for de uforvarende konsekvenser af vores handling. Det eneste de har fået er en anerkendelse af de muslimske følelser. Det er smukt og rigtigt.

Se hvor det hjalp Tøger. Du ville vide at du godt kunne have sparet dig og din avis for yderligere ydmygelse hvis du gad forstå at der skelnes ikke mellem de vantro. Vi er alle i samme båd, som sangen siger.

Jyllands-Posten slog i sommerens løb lidt af agurketiden ihjel med endnu et eksempel på det stadigt mere segregerede samfund.

I flere år har Danmark haft muslimske friskoler. Indvandrere med tyrkisk baggrund vil have deres eget gymnasium, og nu er der også planer om en række muslimske plejehjem.

Det er paraplyorganisationen Muslimernes Fællesråd, der står bag planerne. Hjemmene skal tilbyde mad efter islamiske forskrifter, tolkning, fastansatte imamer, fejring af muslimske højtider, ligesom der vil være assistance til de fem daglige bønner og fast fredagsbøn.

Det er fair nok, land for fred. Der er jo intet odiøst i at blive fri for andre etniciteter, som der jo reelt er tale om, selv om man lader det hedde sig at man vil være blandt sine egne. Forskellen på om man vælger sine egne til eller de andre fra er kun et spørgsmål om man hykler eller ej. Jeg vil så også bare have muligheden for at være fri for muslimer i mine børns skole og på mine forældres plejehjem og regner med venstrefløjens og liberales fulde støtte til mine “vælg rigtig dansk” valg.

Også Politiken brugte agurketiden på at lufte velkendte travere, men her havde man et andet fokus, hvor tilvalg af etnicitet i hvert fald ikke er i orden.

Rokilde Festival er en lukket klub for hvide danskere og gør ikke nok for at tiltrække samfundets op mod 10 procent ikke-etniske danskere, mener phd. i musikvidenskab Henrik Marstal.

Måske skyldes den gode stemning på Roskildefestivallen netop fraværet af ikke-etniske danskere? Vold er i hvert fald ikke fremherskende på festivalpladsen trods indtaget af massive mængder alkohol. For at modvirke denne lukkede hvide klub foreslog musikeksperten med den store viden om de ikke-etniske danskere og deres integration i samfundet derfor ”…at festivalen burde invitere flere bands fra den tredje verden.” Ja det skal fedt hjælpe. Engang for ikke så længe siden var det meget på mode at tale om McDonaldificeringen af den tredie verden, hvilket vil sige at vores og især amerikanernes plastikkultur fortrængte den oprindelige kultur. Med andre ord vil folk hellere høre Britney Spears og Rolling Stones en den lokale umpa-umpa, der skal gøre det ud for musik. De eneste, der tvinger sig selv til at høre umpa-umpa er ironisk nok en bestemt type hvide vesterlændinge, der kokketere med et forløjet udsyn. Arketyperne kan oplevet som publikum ved Pierre Dørges Verdensorkesters koncerter.

Men ”Henrik Marstal mener også, at de billeder af nøgne og påvirkede mennesker, der hvert år kommer ud i pressen i hobetal, kan være med til at skræmme visse væk fra festivalen“.

»I år så jeg en splitternøgen kvinde på festivalpladsen. Man skulle tro, at de vagter, der alligevel tjekker armbånd og holder øje med, at folk ikke tager egne drikkevarer med ind, også kunne fortælle folk, at deres påklædning eller mangel på samme, måske virker stødende på nogen?«

Det der virker krænkende på nogen virker jo tiltrækkende på andre. Derfor går frihed og multikultur ikke hånd i hånd. Det er kort sagt svært for en musikfestival at tiltrække de musikforbydende shariatilhængere. Men der findes jo også anden kulturberigelse end den islamiske

»Det undrer mig år efter år, at de eneste mennesker, jeg ser, med en anden etnisk baggrund end dansk er flaskesamlende romaer, der i den grad slet ikke er med i festen«.

Tjah, men de havde jo købt eller på anden måde skaffet sig en billet. Som nogle kan lide at danse nøgne kan andre lide at samle flasker. Shariatilhængerne, som jo nok er dem, der er længst fra at blive integreret kan jo hverken lide musik, alkohol, nøgenhed eller det at forsørge sig selv. Og så har danskerne jo ikke meget fællesskab at tilbyde dem.

Forfatteren  og anæmikeren Carsten Jensen  har et godt øje til det at vores krigsdetagelse gør noget ved vores identitet og advarer på sin egen rå måde mod en forråelse af vores sind. At han undervurderer hvor ret han egentlig har kom der et lille eksempel på i P1 programmet Søndagsfrokosten, hvor han uden at reagere hørte forsvarsministeren komme med følgende rå kandidat til årets citat

En død talibaner kommer jo altså ikke tilbage!

Så sandt. Og han er således også en god talibaner! Jensen reagerede slet ikke. Selv fik jeg kaffen galt i halsen og tænkte tilbage på de uskyldige dage, hvor Svend Bernsteins begejstrede pegepind åbenbarede generalernes antiseptiske krigsopfattelse uden antydning af død og elendighed. Men noget kunne tyde på at hun har ret for ifølge Information bruger Taliban i stigende omfang børnesoldater og ligesom med Hitler tyder det jo på at klokken er ved at falde i slag. Og så kan forsvarsministeren jo oven i købet glæde sig over at en død Talibaner næppe nåede at formere sig!

TV2s historie om de City2-handlende hjemmehjælpere, der mere end de fleste forstår at udnytte deres arbejdstid effektivt fik mig til at mindes en mindre historie for nogle år tilbage. En ung liberalist havde taget arbejde på et plejehjem som uuddannet sygehjælper og efter et par måneder stod han frem i medierne med anklager mod sine tidligere kollegaer om dovenskab og massiv kaffedrikning. Det skabte selvfølgelig et mindre ramaskrig og sygehjælperne mente han overdrev og misforstod arbejdets karakter. For at det ikke skulle ende i et uskønt opgør med påstand mod påstand gik han dum som han var med til at møde sine tidligere kollegaer så de kunne tale ud om det oplevede. Her sad så en umoden knægt i direkte konfrontation med 50 kvinder, der alle kunne være hans mor, der på skift fortalte hvor kede af det de var og udtrykte deres skuffelse og deres manglende forståelse over, hvorfor han dog ikke bare kom til dem i første omgang - om han da slet ikke kunne lide dem? Woody Allen siger i Manhatten at det er svært nok at overleve bare een mor. Og den stakkels liberalist var da også så følelsesmæssigt medtaget af seancen at han ikke kunne gennemføre det efterfølgende TV-interview og bare måtte vende ryggen til journalisten og grådkvalt vakle alene afsted gennem formiddagstraffikken.

Sommerens absolutte højdepunkt skulle selvfølgelig trækkes gennem den politiske korrekthed i uskøn disharmoni med Sydafrikas 12 år gamle kulturrelle arv af et plastikhorn under afholdelsen af fodbold VM. Medierne var simpelthen slået med beundring og forbløffelse for det tyske landsholds sejre. Tyskland havde nemlig endnu et bud på idealsamfundet, hvis uomtvistelige styrke denne gang skulle bevises med fodboldstøvler. Man havde lykkeligt glemt at Jugoslavien spillede vidunderlig fodbold op til og endda under de etniske udrensninger og massemord. Det dæmpede ikke engang opstemtheden at det multikulturelle Tyskland røg ud efter en lektion i moderne fodbold smukt forelæst af det monokulturelle Spanske landshold. Det var stadig fantastisk at de tredobbelte verdensmestre overhovedet kunne nå så langt, når de kun havde den dobbelte befolkning i forhold til Spanien at hente talentmasse fra. Selv i taberfinalen svømmede medierne kun over af lovord om det tyske hold, der modigt stod op imod mægtige Uruguay. Forklaringen på det tyske mirakel var at de havde en rigtig tyrker på deres landshold. At Uruguays samlede befolkning er mindre end antallet af tyskere med tyrkisk afstamning fremkaldte ikke den ellers normale sympati for underdog’en.

Der var i året der gik også megen debat om oprettelsen af et pointsystem til opnåelse af statsborgerskab. Det var for mange på venstrefløjen et udtryk for racisme at udelukke mennesker med en bevidst uvilje mod at gøre sig den mindste anstrengelse for at opfylde rent symbolske formalia som et tegn på at ville bidrage ikkedestruktivt til vores fællesskab.  Berlingske Tidende kunne i en helt anden forbindelse fortælle at “Staten er den arbejdsplads i Danmark, der er dårligst til at integrere kvalificerede udlændinge på det danske arbejdsmarked.” og det fandt integrationsordfører for Socialdemokraterne Henrik Dam Kristensen både “paradoksal” og “deprimerende”. Paradoksalt siges der. Offentligt ansatte stemmer i overvældende grad på den røde blok og holder meget af at læse Politiken og Information og her findes måske et paradoks i deres egen selvforståelse. Men hvem ansætter de offentligt ansatte? Ja det gør de offentligt ansatte jo. Og de gør det ud fra et system, hvor man kræver visse kvalifikationer for at sikre sig at de man ansætter kan bidrage positivt til systemets opretholdelse og produktion (eller det er i hvert fald tesen). De forskellige kvalifikationer er defineret og gradueret efter hvad der i realiteten er et pointsystem. At kompromitere dette pointsystem er at kompromitere den offentlige service - og det er ingen jo interesseret i. Som heller ingen vel er interesseret i at hele samfundet kompromiteres af alskens uproduktive spielverderbere der frit myldrer ind over grænsen.

2010 blev også året for de faldne engle. En amerikansk prædikants annoncerede afbrænding af Koranen fik folk op af stolene. Nogle rasede selvmodsigende over at en mand med så få tilhængere kunne få lov til at sætte dagsordenen uden tanke på at de var de eneste der hoppede i gryden. De forslåede tabere af ytringsfrihedsdebatten holdt klog af skade ikke fanen særlig højt - eller også hører jeg dem bare ikke længere. Der kom noget forventeligt forskrækket ævl fra den lukne mellemvare af anstændige borgerlige. Men overraskende og trist (dog ikke terrormotiverende trist) var det at tidligere stoute forsvarere af ytringsfriheden ansøgte om at blive anstændig borgerlige prospects. I Politiken kom Dansk Folkepartis Søren Espersen med denne besværgelse

»Jeg synes, det er noget svineri. Jeg bryder mig ikke om bogafbrændinger - de giver nogle mærkelige associationer«, siger han med henvisning til nazisternes berygtede bogafbrændinger op til Anden Verdenskrig.

Det ligner efterhånden kun Søren Espersen alt for godt at trække nazikortet selv om det absolut ikke klæder ham. Lars Hedegaard foretog også associationstricket med nazisterne (at give negative associationer i offentligheden var i øvrigt også et af nazisternes helt store slagnumre) da han i DR2s Deadline intellektualiserede det bedste hans indre trotskist har lært ham i uskøn samklang med Fatih el-Abed og slog fast at der ikke eksisterede nogen undskyldning for at brænde en bog. Her blev Hedegaard og Espersen eleveret til Ellemann-Seidenfaden niveau, hvor man qua sin gode smag og stand kan afgøre hvilke udtryk, der er sømmelige og hvilke der er uundskyldelige.

Bøger bliver i stort omfang destrueret når de har tjent deres formål eller blot savner nogen interesse og oftest er det flammerne der tager dem på forskellige forbrændingsanlæg. Så hvorfor kan dette ikke gøres, som et udtryk? Ville man også sige svineri hvis nogen brændte Mein Kampf?  Men hvor man brænder bøger brænder man også mennesker lød udsagnet igen og igen. Jamen det er en korrelation og ikke causalitet. Den frie tankes fjender søger at udslette alle frie ytringer og afbænding af bøger er blot et led i udslettelsen af selve mindet om den frie tanke. Derfor brændte man konkret bøger i rå mængder for at de ikke skulle eksistere. Dette skete simultant med fysiske overfald på alle for deres anstødelige ytringer - som vi jo kender det mere og mere i dagens Danmark. Afbrænding af Koraner og andet fascistisk hadlitteratur sker ikke for at slette den frie tankegang, men er et symbolsk svar på en konkret trussel og en modstand mod en bestemt ide.

Nu vi er ved fascistiske symboler så var det også et år, hvor det muslimske tørklæde var oppe at vende i debatten og denne gang var sygehusene slagmarken. Patienter skulle have ret til at frabede sig behandling og pleje af personer, der insisterede på at kyse dem med totalitær symbolik mente Dansk Folkeparti. Men det var der ikke helt setmning for. Et nærmest klassisk cirkelforsvar for “retten til tørklæde”, der i praksis er en tvang, hvor muslimerne er mange nok, lød

»Hvis en patient tillægger en læge med muslimsk tørklæde skumle motiver, så kan jeg ikke se, hvordan patienten skulle være sikker på, at de skumle motiver forsvinder, bare fordi kvinden tager tørklædet af«, siger Poul Jaszczak, der selv arbejder på den gynækologiske afdeling på Herlev Hospital.

»Jeg har en god kollega, der bærer tørklæde. Det er hendes ret, og det ville være en katastrofe at tvinge hende til at tage det af. Hun er god ved patienterne, og alle respekterer hende. Derfor gør det ondt, at nogen kan finde på at sige, at man er en underlødig person, fordi man bærer tørklæde«, siger han.

Skumle motiver er et mærkeligt ord, men nuvel. De skumle motiver man aner manifesterer sig i den logik han opridser når han siger at “det ville være en katastrofe at tvinge hende til at tage det af”. For der er jo en grund til at hun har det på en grund der er så tvingende at alt andet vil være “en katastrofe”. Og det en grund skræmmer i sig selv. Vi forventer selvfølgelig at en sygeplejerske er et menneske med sin faglighed og kvalifikationer, men i muslimens uadskildelighed fra tørklædet får vi først og fremmest en religiøs agent da tørklædet er uadskildeligt fra mennesket og det konfronteres vi med i en situation, hvor vi er svage. Det er som den klassiske vittighed med den store hund, hvis ejer beroliger med at den er blid som et lam - med mindre den kan mærke at du er bange. Din frygt, følelse, indstilling er altså det potentielt katastrofale.

Burkaen var også oppe at vende og forskellige intellektuelt fortumlede mennesker foretog med jævne mellemrum jødetesten på avisernes debatsider. Det giver ingen mening at lave jødetesten for jøder går ikke med burka tænkte jeg først. Men meningen var sikkert at skifte burkaen ud med jøden så der istedet for at forbud mod burkaer var et forbud mod jøder. Dette ville nu heller ikke give nogen mening at en gruppe velassimilerede højtuddannede skatteydere blev fremstillet som værende en social belastning. Valget af netop burkaer var jo netop ganske konkret i og med at burkaer aldrig (eller meget sjældent) er i job og altid i opposition til samfundet - eller sammenholdet, som de bruger i Sverige.

Men den danske presse er faktisk fuld af racisme, hvis man underkaster den Jødetesten. Tænk blot på sporten, hvor landsholdsjøderne svigtede den danske ære i Sydafrika. Michael Laudrup, der ikke kan få stjernejøderne til sin økonomisk trængte klub og kan blive tvunget til at sælge nogle af sine bedste jøder, hvilket efterlader ham med sekundajøder. Ja det er helt almindeligt i sportsverdenen at købe og sælge jøder. Og de kasseres endda før de er fyldt fyrre.

Der er lejejøder i Irak, den amerikanske præsident har en talsjøde, TV3 har et program, der hedder Jøderne På Fortet,  TV2s Station 2 viser Politiet i kamp med jøder og der er jøder der ikke lærer børnene at læse godt nok i Folkeskolen.

Hvordan skal man foretage jødetesten når det drejer sig om bageopskrifter? Giver det overhovedet mening at lade en jøde hæve i køleskabet natten over? Eller lade dejen hæve i jøden natten over? Eller lade dejen hæve i køleskabet jøden over? Vi ved i hvert fald godt hvor vi står når man skal piske jøderne sammen med mælken eller slå jøderne ud på en pande for slet ikke at tale om de jøder, der skal i ovnen! Men okay, vi har jo jødekager.

Nok om det. Mere skelsættende, som årtiet slutter er også VKO epokens afslutning. Almindelig træthed i samarbejdet og en virkelighed der har ændret præmisserne og de politiske slagmarker er hvor hovedforklaringerne skal findes. Men Løkkes manglende evner som statsminister blev også markeret ganske tidligt. Jeg overså helt essensen i Statministerens nytårstale, da jeg gjorde mig kostelig over hans Danske Drøm. Essensen var at Løkke Rasmussen ingen ide havde om, hvad han skal som Statsminister nu han er blevet det med det ansvar der følger for nationen

For vi har brug for alle. Det gælder også de mange, der har valgt Danmark til, og som ikke i generationer har været slægts- eller skæbnebestemt til at være danskere.

Om blot en generation vil omkring en halv million danskere have en ikke vestlig baggrund. Vi får brug for hver eneste af jer. Problemet er, hvis der er for få, der er i arbejde, og hvis op mod halvdelen af de unge mænd ikke får en uddannelse. Det må være slut med, at unge laver ingenting. Alle skal i uddannelse eller arbejde.

Vi kan altså udlede fra statministerens inkluderende nytårstale at “dem” (”jer”) ikke er på arbejdmarkedet eller i uddannelse og at det er “dem”s egen skyld og at vi ikke har råd til at forsørge “dem” længere nu når “Krisen tærer på den fælles kasse“. Ganske rigtigt skønt det ikke er krisnen der tærer med dem der ikke lvar dagens gerning, men her ligger det fundamentale problem jo kun for socialdemokrater, der taler om samfundet frem for nationen og ser på statistiske øjebliksbilleder frem for historien og kulturen. Som året sluttede kunne vi endnu engang se problemet: VI er i krig med islam og i vores midte er dem, der vil os det ondt. Dem kan man ikke holde fred med gennem beskæftigelse - hvor omsonst det alligevel er.

Skellet mellem  det frie samfund og islam lever ikke bare udenfor arbejdsmarkedet, den har intet med socioøkonomiske virkninger at gøre. Derfor havde Eva Schmidt også ret uden at vide det da hun i Politiken fyndigt konkluderede at “ …man begår jo ikke terror mod et samfund, som man selv synes, man er en del af“. Netop, men hvad skal der til før mennesker, der følte sig hjemme i terrornetværk, dyrkende de vantros død egentlig er tilfredse? Somalieren, der med Weekendavisens bagsides ord kom for at økse Westergaard et godt nytår og det svenske sammensurium der ville dele deres harme over Jyllands-Postens redaktionelle linie ved at angribe apologeterne på Politikens Hus i København var jo ikke forhutlede eksistenser.

De islamiske lande, hvor man mere end nogen steder (Sverige og Politikens Hus måske undtaget) gør alt for at efterkomme og respektere islamiske skikke er sjovt nok også de lande, der er hårdest ramt af islamisk terror, om det hedder Egypten, Iran, Saudi Arabien eller Pakistan. Den barske sandhed er at islam aldrig kan være en del af noget fordi den vil underlægge sig alt det, den ikke føler sig tvunget til at benægte og bekæmpe og udslette. Derfor vil troende muslimer aldrig føle sig som en del af noget, men altid omklamret af det urene, vantro, fornedrende, dekadente alt det der skal bekæmpes, udslettes, dræbes og benægtes. Her hjælper intet job og ingen uddannelse. Vi har brug for dem, som vi har brug for håndgranat op i røven. Men

Det er ligesom med kulturen: Jeres bidrag er meget velkomne. Det var udenlandske påvirkninger, der skabte den danske guldalder. Meget af det mest pæredanske kommer udefra. Juletræet, balletten, arbejderbevægelsen! Kultur trives ikke i et drivhus. Men der skal være vilje til at få det udenlandske til at sætte danske blomster. Det skal være slut med parallelsamfund. For så går sammenhængskraften fløjten.

Terroristerne myldrer ud skabene - organiserede og handlende alene. Hvorledes vil det se ud når de er dobbelt så mange? Hvor mange skal have livvagt? And belive you me, venstrefløjen skal nok kæmpe for at stærk troende muslimer også har ret til at passe på Westergaard, som livvagter efter Århusiansk forbillede.

Indtil da må De have et rigtigt godt Nytår.

5 Kommentarer »

  1. Godt nytår! :-)

    http://www.dailystar.co.uk/news/view/169577/Winter-may-be-coldest-in-1000-years/

    Comment by Universalgeni — January 1, 2011 @ 4:50 pm
  2. Et fortrinligt sammendrag af det gamle år med den sædvanlige kant til virkeligheden.

    - - - - -

    O.T. - Sidste år ved denne tid skrev jeg på denne blog om Lars Løkke Rasmussens nytårstale:
    ‘…Alt taget i betragtning oplevede jeg på dagen Lars Løkke Rasmussens nytårstale som en fremragende oratorisk præstation - samtidig en både meget menneskelig og dansk én af slagsen…’ og ‘…Talen passede efter min mening skræddersyet og perfekt til ham og dermed til en stor del af den mandlige danske befolkning. Om den også faldt i kvindernes smag skal jeg ikke kunne sige. Dem har jeg aldrig forstået mig på - og nu er det for sent at fundere over.

    Det er virkelig en skam, at traditionel politisk røg skjuler en meget fin præstation…’

    De ord står jeg ved.
    I går holdt L.L.R. påny en fremragende nytårstale. Hvis man kan abstrahere fra, hvad man selv mener om tingene, kan ingen tage fra ham, at han nu to år i træk leverer et oratorisk mesterstykke. Talerne er samtidigt meget konsistente udtryk for ham som type.

    Derfor bliver det absolut ikke på de to talers oratoriske kvalitet, hvis han sammen med VKO skulle gå hen og tabe det forestående valg. Deres kvalitet er en statsminister værdig.

    Godt nytår til bloggen.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — January 2, 2011 @ 2:13 am
  3. Godt nytår Universalgeni og tak for linket. Her er en mere sensationel teori, men ikke desto mindre underholdende

    http://www.croatiantimes.com/news/General_News/2010-02-10/8836/Croat_scientist_warns_ice_age_could_start_in_five_years

    Comment by Drokles — January 2, 2011 @ 9:45 am
  4. Tak for ordene Emeritus og jeg kan godt huske din bedømmelse af Løkkes præstation. Dengang var jeg uenig og det er jeg også i dag.

    Men jeg er enig i at dette års tale var glimrende. Her blev snusfornuften pludselig relevant fordi den var udtryk for klar logik og nødvendig handling.

    Og godt nytår til dig også.

    Comment by Drokles — January 2, 2011 @ 9:49 am
  5. Tak for en god nytårs tale, den bedste jeg nogensinde har hørt(læst)
    Godt nytår :-)

    Comment by li — January 2, 2011 @ 5:23 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress