Krarup advarer om udhulingen af vores selvstændighed

Diverse — Drokles on December 11, 2010 at 12:51 pm

Fra Jyllands-Posten

For dansk indfødsret eller statsborgerskab er en gave, ikke en ret. Der er ingen, som har ret til at opnå dansk indfødsret. Det er det danske folk, dvs. folketinget, der tildeler værdige fremmede den gave, som indfødsretten er. Udtrykt derved at grundloven i paragraf 44 fastslår, at ”ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov”, hvorved er sagt, at det alene er det danske folketing, dvs. det danske folk, der tildeler værdige fremmede indfødsretten.

En gave. Ikke en ret. En gave givet af det danske folk. Ikke en ret, som EU eller FN kan disponere over.

Men i det seneste lovforslag om indfødsret har en FN-konvention om begrænsning af statsløshed bestemt, at 35 personer, som ikke har bestået danskprøve, som ikke har bestået indfødsretsprøve, som ikke opfylder vandelskravet, og som på andre måder er ukvalificerede, skal have dansk indfødsret. På trods af folketingets krav om kvalifikationer. På trods af de betingelser, som vi siden 2002 har indført til beskyttelse af dette nationalt sårbare område. FN-konventionen er fra 1961 og blev af Danmark ratificeret i 1977, men naturligvis kan en FN-konvention ikke sætte den danske grundlov ud af kraft. Det er stadigvæk paragraf 44 i grundloven, der gælder i spørgsmålet om dansk indfødsret. Det er stadigvæk Folketinget, der er suverænt vedrørende meddelelse af indfødsret, ikke FN eller EU.

I hvert fald hvis der fortsat skal være noget, der hedder dansk selvstændighed. Det er jo denne, grundloven er til for at beskytte. Det er for at sikre, at det danske folk er herre i eget hus, at vi har en grundlov, som ingen og intet i landet må bryde. Folketingets indfødsretsudvalg arbejder i henhold til grundlovens paragraf 44, ikke i henhold til Romtraktaten eller FN-konventioner.

Ja, godmorgen! Det var dette, jeg troede, selv om jeg på mange andre områder så dansk lovgivning og Folketingets vedtagelser sat til side af overnationale bestemmelser. Jeg troede, at i spørgsmålet om, hvem der er dansker og kan opnå dansk indfødsret, var det fortsat Danmark i form af Folketingets flertal, der bestemte og afgjorde, hvem der kunne komme på en indfødsretslov.

Læs den hele.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress