Det danske folkemord

Diverse — Drokles on November 10, 2010 at 8:34 am

Danmark er nedsunket til barbari” skriver dr.phil., docent Tove Skutnabb-Kangas og dr.phil., professor emeritus Robert Phillipson i en kronik i Politiken og anledningen er politikernes overvejelser om sanktioner mod de forældre, der ikke sender deres børn i vuggestue eller lærer dem at tale dansk.

Det, som bliver foreslået af Socialdemokraterne, er ikke kun skadeligt for børnene. Set fra en sociologisk og uddannelsesmæssig synsvinkel falder det faktisk ind under to af FN’s folkedrabskonventions definitioner af folkedrab. Juridisk er det en forbrydelse mod menneskeheden. Danmark er sunket meget dybt i barbari.

Folkedrabskonventionen definerer folkedrab således:

I nærværende konvention forstås ved folkedrab enhver af nedennævnte handlinger, der begås i den hensigt helt eller delvis at ødelægge en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe som sådan:

Af de fem definitioner kommer Socialdemokraternes forslag under de følgende to:

b) at tilføje medlemmer af gruppen betydelig legemlig eller åndelig/mental skade,

e) med magt at overføre en gruppes børn til en anden gruppe.

Konventionen fastslår, at enhver hensigt fra en given aktør til at ødelægge en gruppe, hvad enten denne har et nationalt, etnisk, racemæssigt eller religiøst tilhørsforhold, er et brud på konventionen.

Der skelnes ikke imellem, om aktøren er en person eller gruppe, som har privat karakter, eller om det er offentlige personer, dvs. statsoverhoved eller militær. Det bliver endvidere pointeret i artikel 3, at bl.a. følgende handlinger (som Socialdemokraterne nu foreslår) skal være strafbare:

c) direkte og offentlig tilskyndelse til folkedrab d) forsøg på folkedrab e) meddelagtighed i folkedrab

Hvis man med tvang prøver at gøre indvandrerbørn til danske børn (som Socialdemokraternes forslag lægger op til), er det (sprogligt og kulturelt) folkedrab. Hvis man påfører dem alvorlig mental skade (som bliver et sandsynligt resultat af forslaget, se senere), er det folkedrab. Danmark har ratificeret folkedrabskonventionen. Hvad andet har Danmark lovet at gøre?

Det skal lige med at mens Socialdemokraterne ved den medfølende Mette Frederiksen tvangsfjerne børn nøjes Dansk Folkeparti blot med at ville inddrage børnechecken. Om det ikke at ville give ekstra offentlige tilskud også falder ind under folkedrabskonventionen vides ikke.

Rødgrød med fløde, Tyrkiet 1915-17

Rødgrød med fløde, Tyrkiet 1915-17

Men Socialdemokraternes formynderiske og totalitære offensiv burde ikke komme bag på nogen selv om det er forfriskende at det har så skarp etnisk markør. Afskaffelsen af revselsesretten og dermed forældrenes opdragelsesmonopol blev afskaffet i 1997 og dørene slået op til at mor stat drager omsorg for alle - under hensyn til et større og fælles bedste. Og det var grundlæggende begyndelsen til et mord på selve ideen om det danske folk.

3 Kommentarer »

  1. Allerede i fredags fornemmede Andreas Kamm, hvor det bærer hen i Europa (underforstået - en appel til læseren), for han skriver en kronik i JP under overskriften ‘Flygtningebeskyttelsen skrider’. Noget mindre dramatisk end at råbe FOLKEMORD. Men det må stå klart selv for ethvert fæ, at politik hverken handler om idealisme, følelser, kærlighed eller kildevand. En kompetent regerings første prioritet handler altid om Rigets sikkerhed og muligheder for overlevelse. Når Andreas Kamms bægre er fulde, må regeringen lukke for hanerne, for han gør det ikke frivilligt.

    Lever vi som folk idealerne ud, som Tove Skutnab-Kangas prøver at true os til på sit vældige følelsesorgel, og gør vi det helt uden at respektere faresignalerne ved en sådan lemmingeadfærd, går vi ganske enkelt til grunde under vægten af vor fejltagelser.

    En hel generation af livsnydere og behovstilfredsstillere og kærlighedsopfyldere, som bare ska’ ha’, står over for resten af befolkningen, den del, som aldrig blev lært op i narcissismens grundregler af deres ophav, som medførte et liv uden grænser - at man kunne få, lige hvad man pegede på, bare man skabte sig åndssvagt og uopdragent længe nok.

    Det er for eksempel uopdragent når nogen påstår, at de absolut må til det udland, regeringen netop ikke ønsker indvandring fra, for at finde kærligheden og så - oven i købet forlange at få denne kærlighed med hjem, selv om det skulle være til forsørgelse resten af livet - Ingen begrænsninger - tak. Så er det meget vigtigere at trodse nogen, om man så skal fortryde det resten af livet. Bagefter, når ukærligheden viser sig at afløse kærligheden, kræver de selvsamme, at det offentlige rager kastanierne ud af ilden for dem, fordi det er deres ret at skabe sig, til nogen kommer og hjælper dem.

    Det skal hele livet være, lige som da man var lille og kunne tyrranisere sine forældre og pege på det, man ville ha’ i supermarkedet og få det, fordi forældre uden begreb om ansvar ikke tålte skandale offentligt.

    Og den opførsel er samtidig en blodig fornærmelse mod os andre. Morten Korch-danskerne. Er vi, som ikke er narcissister, ikke gode nok? Sammen med indvandrere er der nu 5.6 mio meget forskellige individer herhjemme at vælge imellem. Skulle det ikke række?

    Der er i overflod masser af de selvsamme indvandrere at se herhjemme som udenlands og med de forskelligste kulører. Skulle det ikke række, hvis det er kulørerne og det eksotiske, der udløser amorinerne.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — November 10, 2010 @ 2:01 pm
  2. Så: det altså folkedrab, når danske børn tvinges til at overholde sharialoven i skoler, børnehaver med videre? Det er folkedrab kun at servere halalmad for danske børn. Det er folkedrab at kønssegregere danske børn.

    Så ved vi det. Multikultur er folkedrab på danskere, fordi vi påtvinges fremmed ukultur…

    Comment by Universalgeni — November 10, 2010 @ 7:20 pm
  3. Hvis jeg har forstået de to racistiske kronikkører har ret, så hævder de jo at indvandrerbørn hverken kan eller skal være danske.

    Der er således tale om en hardcore eklkludering af mennesker baseret alene på etniske og raciale kriterier.

    Er multikulturalismen og antinationalismen iøvrigt ikke lærebogs eksempler på ideologier der er pro folkemord.

    Comment by Superman — November 10, 2010 @ 11:29 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress