Krarup om 266 b

Diverse — Drokles on October 30, 2010 at 3:10 pm

Søren Krarup tager sig en frihed i Jyllands-Postens kronik

Jeg vil tillade mig at citere mig selv fra 8/11 1970:

»For nylig forelagde landets justitsminister et forslag til lov om forbud mod diskriminering. Det blev velvilligt modtaget af Folketingets partier og vil således kunne forventes gjort til gældende lov i den nærmeste fremtid.

Men hvad er meningen med lovforslaget? For så vidt meningen er at understrege borgernes lighed for loven, er meningen god nok: For loven er og skal vi alle være lige, eftersom ingen borger kan påberåbe sig en undtagelsesstatus, der skulle hæve ham over gældende lov. Men er det denne gode mening, landets justitsminister havde i tankerne? Nej, hans hensigt med det fremsatte lovforslag var ikke at sætte en tyk og kraftig streg under borgernes lighed for loven, men hensigten var at understrege den menneskelige lighed som sådan. Det fremgår af, at lovforslaget bevidst sigter imod en indskrænkning af ytringsfriheden.

Det vil sige, at landets regering er i færd med at indføre en lovgivning, der er ideologisk i den forstand, at den tjener til fremme og fredlysning af en bestemt ideologi. Og dette modsiges ikke af, at justitsministerens lovforslag sigter efter at bringe danske love i overensstemmelse med FN’s menneskeretserklæring, for menneskeretserklæringen er et ideologisk dokument, hvis princip er den menneskelige ligheds. Man kan mene, at denne ideologi er så værdifuld, at den bør være ubestridelig. Men man kan ikke lægge den til grund for landets lovgivning uden at slå ind på en vej, der kun i formuleringerne er forskellig fra diktaturstaternes: Meningen med lovgivningen er frembringelse af en særlig holdning.«

Det var min kritik af paragraf 266 b, før loven var vedtaget, og jeg håber, at man tillader mig i dag at finde kritikken profetisk. Havde de konservative dog bare kunnet tænke! Havde den store flok af folketingsmedlemmer dog bare ulejliget sig med at overveje, hvad det nu var, de sagde ja til! Havde det danske Folketing og den danske offentlighed dog bare gjort sig den ulejlighed at forholde sig nøgternt og kritisk til egne fraser og samtidens religiøsitet!

Læs den hele!

5 Kommentarer »

  1. § 266 b. Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.
    Et er frembringelse af en særlig holdning, som hr.Krarup argumenterer om, noget andet og samtidigt, lovgivningsflertallets, og i sidste ende vælgernes, accept af at de i teksten nævnte begreber forhånelse og nedværdigelse er aldeles udefinerede og dermed frie at benytte ud fra et hvilket som helst punkt hvortil der i den juridiske kreds er aktuel støtte, opbakning eller overensstemmelse.

    Paragraffen er et uanvendeligt makværk, set herfra.

    Comment by Peter Buch — October 31, 2010 @ 4:18 pm
  2. Bemærk evt. li kommentaren, her et uddrag fra:
    http://hodja.wordpress.com/2010/10/31/melodien-der-blev-v%C3%A6k/
    -…
    Pointen er at kan muhammedanernes koran og tilbehørs hate-speak tolereres i div parabol programmer, jamen, så kan ingen islam kritiker eller den værste muhammdanertro kritik anklages ved nogen som helst domstol. …-

    Comment by Peter Buch — November 1, 2010 @ 10:11 am
  3. Jeg er helt enig Peter Buch. En Per Hansen gennemgik også dens manglende præcision

    http://monokultur.dk/2010/08/20/racismaparagraffen/

    Det første er Krarup igen, som jeg jo er helt tosset med, men broderparten er altså Per Hansen og hvis linket til Berlingske Tidende stadig virker burde du ikke snyde dig selv for den aldeles morsomme debat, som mit indlæg er et usselt sammenklip af.

    Comment by Drokles — November 3, 2010 @ 8:10 am
  4. Ja, linket til Berlingske virker skam endnu, Per Hansen er afgjort værd at nærlæse. Det synes jeg også ofte Kraup er.

    Om det skal være muligt at straffe udvalgte standpunkter, en hel, halv eller en del af en holdning eller nærmen sig ikke nærmere definerede synspunketer er en ting.
    Noget andet om der ved faktuel rigtighed i præsenterede synspunker der opfyldender krav om logik, indeholdende hele eller delvise sandheder, i tilfælde af en dom erklæres da rigtighed, logik, hel eller delvis sandhed for ikke-eksisterende?
    I sandhed- en sær problematik.

    Comment by Peter Buch — November 3, 2010 @ 11:48 pm
  5. dog training in los angeles…

    Monokultur » Krarup om 266 b…

    Trackback by dog training in los angeles — February 26, 2012 @ 4:18 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress