Antisemitten Kirkegaard

Diverse — Drokles on November 13, 2010 at 6:16 pm

Søren Aaby Kirkegaard var antisemit sammen med Luther og Hitler. Fra Berlingske Tidende

Søren Kierkegaard, en af de kendteste danskere nogensinde, var en glødende antisemit. Den store filosof følte sig såvel personligt som teologisk krænket af jøder. De havde en »Forkjerlighed for Penge«, og kun døden var »værre end den blodtørstige Jøde«, erklærede han.

Berlingske Tidende kan i dag afsløre en dunkel side af den fremtrædende tænker, som i mere end 100 år har været en slags intellektuel ambassadør for Danmark og fortsat præger den internationale filosofi og kristendomsopfattelse. Kierkegaards antisemitisme har været kendt eller formodet i forskerkredse, men er ikke tidligere præsenteret for en bredere offentlighed. Det skyldes, formoder Kierke­gaard-forskeren Peter Tudvad, »at man nødigt vil bringe Kierkegaard i miskredit«.

Tudvad udsender 9. november bogen »Stadier på antisemitismens vej - Søren Kierkegaard og jøderne«.

Det sker på årsdagen for Krystalnatten 1938, hvor nazister overfaldt, myrdede og lemlæstede jøder i Tyskland. Krystalnatten efterfulgtes af Anden Verdenskrig og holocaust, mordet på seks millioner jøder.

Søren Holocaust Kirkegaard. Hvis Tudvad virkeligt gerne vil have en skandale så burde han læse jøden Israel Levins (der gennem en årrække var ansat af og arbejdede tæt sammen med Kirkegaard) erfaringer med Kirkegaard, hvor følgende hårrejsende afsløring om vores største filosof afsløres i Joakim Garffs SAK (2000. s. 259)

Levin, der ellers ikke var sart, havde nær fået kvalme, da Kirkegaard beskrev en græker, der bedrev pædofili, og udførte sin beskrivelse “med en omhu, der var uanstændig og dæmonisk. (…) Lysten brændte i hans sjæl omend hans legeme var roligt.”

Hvadbehager! En smoking gun, hvis der nogensinde har været en. Kirkegaard var pædofil og svælgede i sine lystige fantasier. Og hvem ved hvor han gik hen når Levin gik hjem? Og hvorfor rejste en mand, der ellers hadede at rejse gentagne gange til Berlin en by, hvor hans ansigt og statur ikke var kendt? Også dér gik han lange ture alene gennem den mørke by - hele tiden på udkig efter en kinderoverraskelse. Og den egentlige grund til at han og HC Andersenvar på kant af hinanden var at Andersen nægtede at lave de papirklip af Kirkegaards syge fantasier, som Kirkegaard ellers tryglede ham om. Værsgo’, der er en bestseller! Og den kan udgives op til FNs børnedag, hvis der ellers er en sådan.

5 Kommentarer »

  1. Den nemmeste måde for middelmådigheder at blive kendt på er at svine kendte til. Ikke mange havde hørt om Tudvad før han svinede Kierkegaard til. Noget lignende skete for Albert Schweitzer.

    Comment by Rinus — November 13, 2010 @ 7:11 pm
  2. Jeg tænkte det sgu nok !

    “Berlin en by, hvor hans ansigt og statur ikke var kendt? Også dér gik han lange ture alene gennem den mørke by”

    Comment by steen — November 14, 2010 @ 2:05 am
  3. Jeg er fuldstændig enig med Drokles. Der må være en grænse for, hvor små fluer man kan kneppe med Sørens pik, og hvad man kan slå sig op på af uvæsentligt.
    Men det er der åbenbart ikke for Tudvad, sandsigeren. Han VIL være kendt - lige som Joakim Garff snød sig til at blive det -oven i købet lige for tuden af Peter Tudvads egen lange næse, han som ellers virkelig fortjente anerkendelse, fordi han var mere fortjenstfuld i det videnskabelige.

    P.T. var på grund af denne verdens uretfærdighed ved at dø af indebrændthed og skinsyge, dengang Garff formastede sig til at skrive et værk som SAK i utide - og videnskabeligt ganske ufortjent fik succes med det. Det var dengang Joakim med sit værk ofrede til berømmelsens Gud, det var dengang J.G’s røg lodret og straks steg til vejrs, mens Tudvads røg tungt fortsatte med at krybe henad gulvet nede i arkivets kældre. Da fik Tudvad lyst, da kunne Tudvad have gentaget historien om Abel og Kain. Men nu er øjeblikket forpasset, nu er det slut, - for antisemitismen er blevet Tudvads befrielse og kilde til evig anerkendelse. Endnu engang har Peter fundet noget, ingen andre har hæftet sig ved? Samme Peter hæfter sig dog ikke ved, hvordan det kan være, at der ligefrem skal en arkiv-Peter som ham til, før det måske lader sig gøre at hæfte Kierkegaard og datidens antisemitisme sammen på en måde, der giver mening.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — November 14, 2010 @ 12:45 pm
  4. Dog, glemmer du, Drokles, at når du citerer Joakim Garff, så kan du ifølge Tudvad ikke være sikker på, at han har sine kilder i orden. Det kan man kun, hvis man citerer Peter Tudvad.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — November 14, 2010 @ 12:53 pm
  5. Ja Emeritus jeg kan godt huske at Tudvad nærmest virkede fortørnet over Garffs (efter min mening meget for lange) Kirkegaard-biografi.

    Comment by Drokles — November 16, 2010 @ 3:48 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress