Asmaa-sagaen fortsætter

Godheds-industrien, Multikultur, Politik, islam — Drokles on April 26, 2007 at 3:18 am

Det er ikke bare venstrefløjen der er i oprør over sin egen uenighed i tørklædesagen, flere indvandrere tager afstand fra Asmaa’s islamiske markeringer. I Berlingske Tidende kommer kritikken fra både muslimer og ikke-muslimer og det bærer ved til det bål der kommer til at svede de selvhellige’s røvhår. Afstandtagen til Asmaa’s tørklæde er ikke en afstandtagend til fremmede eller det anderledes men et specifikt opgør med et værdisæt der i den grad befinder sig inden for det politiske. Pinligt for dem der ikke forstod det. Et par citater

Manu Sareen påpeger, at Abdol-Hamid ikke har fået mange chancer for at udtale sig om politiske synspunkter, men:

»Det er helt fair, at medierne graver i det. Der går jo ikke røg af en brand uden ild, som man siger. Det er landets fornemste talerstol, vi taler om. Det nytter ikke noget bare at sige: »Jeg har tørklæde på, færdig«, netop fordi hun repræsenterer Enhedslisten, som traditionelt adskiller religion og politik. I sidste ende falder det tilbage på partiet, som fatalt svigter egne værdier,«

(…) 

»…..hvis man vil holde sig inden for sharia-lovens retningslinjer, kan man faktisk slet ikke gå ind i Folketinget. Rettroende kvinder må ikke være i rum med fremmede mænd.« siger forfatter Mohammad Rafiq,

(…) 

»Jeg er et sekulært menneske; jeg bryder mig på ingen måde om, at flertallet i Danmark skal vænne sig til de værdier, personer som Asmaa har. Mange naive »gammeldanskere« tænker: »Herregud, hvad kan et tørklæde gøre?«, men jo flere fundamentalister, vi ser i det offentlige rum, jo mere vil de undertrykke dem, som sætter frihed og demokrati højere,« siger Hidir Atay fra foreningen »Moderate Muslimer«og kalder det »skæbnens ironi«, at mennesker, der er flygtet fra totalitære regimer skal møde fundamentalister blandt Danmarks politikere.

Imens bakker Enhedslisten op om deres islamistiske kandidat ifølge Jyllands-Posten. Det er jo det enhed betyder. De lallende multikultister er under hårdt pres, men derfor kan man jo godt skyde igen. Det der startede som et angreb på Søren Krarup er eksploderet mellem hænderne på dem, men med samme logik som George Bush, er der ikke andet at gøre end at køre linen ud. David Trads har ikke glemt sit parti og fører an i kampen for at holde debatten på det spor man havde tiltænkt; at Søren Krarup er ond! Nyhedsavisen trækker derfor gamle heste af stalden

»Homoseksuelle er handikappede, fordi de ikke kan opfylde betingelserne for et ægteskab og skabe en familie. Derfor kan de heller ikke forlange at blive ligestillet på det område,« siger Søren Krarup, som understreger, at han ikke er imod registrerede partnerskaber.

»Det er i orden, at de får styr på deres samliv. Men de kan ikke indgå et ægteskab,« siger han.

Formanden for Landsforeningen af Bøsser og Lesbiske, Mikael Boe Larsen, er rystet:»I sin holdning til homoseksuelle er han jo ikke et klap bedre end Asmaa.«

Det er ikke ligefrem detaljens journalistik og det er i detaljen djævlen ligger begravet. Det er ikke nok at konstatere at både Hitler og den jyske traffikmafia (savner den, traffikmafiaen altså) elskede motorveje og deraf konstatere, at de er to alen ud af et stykke.

Krarup anser familien for det højeste i menneskets liv og som grundstenen for samfundet. Familien er the meaning of life og det er homoseksuelle afskåret fra, hvilket er synd for dem; deraf handikap. Det er ikke det samme som at de homoseksuelle skal myrdes og derefter brænde op i helvede, som den islamiske kærlighedsreligion plæderer for.

Det er kun få dage siden, at DF’s leder, Pia Kjærsgaard, kritiserede Enhedslistens Asmaa Abdol-Hamid for at udtale sig tvetydigt om homoseksuelle og dødsstraf:

»Indtil hun fik kniven på struben af sit parti, kunne hun ikke finde ud af at afvise dødsstraf,« skrev hun i sit ugebrev.

 Det kan hendes egen partifælle Søren Krarup heller ikke:

»Jeg kan ikke afvise, at der i fremtiden opstår en situation, hvor man vil genindføre dødsstraf. I 1930′erne var man imod, men efter Anden Verdenskrig fandt man det nødvendigt at genindføre den,« siger Søren Krarup. Han understreger, at en genindførelse ikke er aktuel, og at dødsstraf »er en farlig ting, fordi dommen ikke kan appelleres, når man har slået den dømte ihjel«.

Igen manipuleres der groft i denne kampagne mod en af tidens største intellektuelle. Hvad Krarup siger er simpel logik. Man kan ikke regne med at samfundet for altid vil være stabilt og retsstaten har overskud til ideale domme. Krig sætter civilsamfundet ud af drift og det er altså under det frygtede unormale at dødsstraf kan tænkes. I Krarups optik bliver dødsstraf altså symptom på en krise i samfundet. Det var ikke de forudsætninger Asmaa talte om.

Asmaa undgik spørgsmålet ved at henvise til at dødsstraf ikke hører hjemme i et demokrati som det danske. Det er en simpel konstatering og jeg vil tilføje at det gør islam heller ikke, men Asmaa vil ikke have et demokrati som det danske, hun vil have et kalifat. Derfor er hendes holdning til dødsstraf positiv og den indeholder ikke en retsstats beskyttelse af individdet. Ydermere gælder dødsstraffen for en muslim som Asmaa forbrydelser i forhold til islamisk ret, altså hor, frafald, homoerotik osv.

Pia Kjærsgaards udtalelse faldt som svar på det hykleri Enhedslisten lægger for dagen, når de på den ene side fordømmer dødsstraf og på den anden opstiller en islamist der bliver våd i fjabben bare ved tanken om at se øksebladet falde.

Tilsværtningen kører ufortrødent videre ud fra den barnagtige doktrin om at alle parter i en konflikt er lige gode om det, den ene part gentager bare den anden part med modsat fortegn og ud af den tangent. i kommentarerne til denne arikel på Nyhedsavisen, kan man høre debatørerne hvine af fryd over denne mulighed for blindt at lade sig forarge.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress