Stampe om ghettoer

Diverse — Drokles on October 24, 2010 at 9:45 pm

Vi skal lige have en dosis Zenia Stampe. Hun trækker nemlig parallelen over dem alle i Politiken i forbindelse med den seneste debat om ghettoer og parallelsamfund

Ordet ”ghetto” stammer fra Venedig og blev brugt om det område, hvor man i 1500-tallet tvang jøderne til at bo. Det fattige boligkvarter var omkranset af en stor mur, og om natten sørgede kristne vagter for, at jøderne ikke skulle bryde udgangsforbuddet. Det var dog først i midten af 1900-tallet, at ordet ghetto fik sit internationale gennembrud som betegnelsen for de boligområder, hvor nazisterne stuvede jøderne sammen, før de blev deporteret til udryddelseslejrene.

Wauw. Men Stampe er i al sit vås et ganske godt udtryk for sin fløjs flugt fra virkeligheden. Følgende er grundpræmissen

Naturligvis findes der boligområder, som har problemer, og de findes både i Danmark og i udlandet. Men problemerne har social rod - ikke kulturel.

Hvis det har social rod, hvori ligger parallellen så til jøderne? Og hvorfor er volden og shariadomstolen og stenkast mod myndigheder (brandvæsen, politi, hjemmepleje) så udpræget i områder med høj koncentration af muslimer og ikke generelt i udkantsdanmark?

…sandheden er, at det er flertallets politik, der har udstødt dem. Hvor har man råd til at bo, hvis man er på starthjælp? I de almene boliger, selvfølgelig. Hvor har man lyst til at bo, når man bliver set ned på af omverdenen? Blandt sine egne i de almene boliger, selvfølgelig. Og hvor vil de ressourcestærke middelklassefamilier bo? I hvert fald ikke i områder, som bliver stemplet som ghettoer.

Det er sociale problemer, men folk vil helst bo blandt deres egne? Egne hvad? Fattige? Så det er måske alligevel kultur? - hvis altså det er vores, der får skylden udgrænsende, som den jo er. For…

Nu er forbilledet områder som China Town, Little Italy og Greektown i Toronto, hvor både beboere og gæster nyder godt af de tilbud som opstår, når minoriteter bygger netværk. En to-sproget dreng har lettere ved at klare udfordringerne i skolen, hvis han kender nogen som har gjort det før ham. En udenlandsk iværksætter kan lettere forstå de danske momsregler, hvis hun kan tale med en landsmand, som selv har startet virksomhed i Danmark.

Det er især slemt at PET har optrevlet flere af de netværk, som minoriteterne her i landet havde bygget, blot fordi de havde terror for øje. Måske derfor at hun ikke kunne finde Little Riyad. Men…

200 betjente vil aldrig kunne gøre lige så meget nytte for et udsat boligområde som 200 socialarbejdere. Husarrest og udgangsforbud vil aldrig kunne gøre det samme for integrationen som et ophold på en efterskole.

Igen integrationen! Vi kan forstå på Stampe at beboerne ikke skal sikres den lov og orden og beskyttelse mod de, der terroriserer dem i deres eget boligområde, som vi andre tager for givet, men pænt må vente på at det ene socialpædagogiske eksperiment efter det andet slår fejl. Smadder sympatisk og smadder socialt.

Åh ja vi skal lige have rundet den antisemitiske Israelbashing hun lagde ud med af

Nu har jøderne fået en stat. Og det tætteste vi kommer på områder, der lever op til datidens definition af ghetto, er paradoksalt nok de palæstinensiske områder, Gaza og Vestbredden. Her er der også en mur, vagter, fattigdom og krav om legitimation ved udgang.

Det er nu lidt upræcist. Faktisk helt forkert. Gaza og Vestbredden grænser op til arabiske lande og således er der ikke noget israelsk krav om udgang. Men der er på baggrund af bitre erfaringer skrappe krav om legitimation ved indgang til Israel.

14 Kommentarer »

  1. Ghettoerne blev skabt, fordi røde regeringer satte indvandrere foran i boligkøerne. Indvandrere fik fortrinsret til lejligheder, - man fortolkede international lovgivning om indvandreres ret til boliger og ligestilling på en måde, der sikrede dem positiv særbehandling. Det stod på i flere årtier indtil Dansk Folkeparti fik sat en stopper for den præcedens.

    Comment by Universalgeni — October 24, 2010 @ 11:44 pm
  2. Hvad er en ghetto?
    Svaret afhænger etymologisk af den historiske rod, derudover afhænger begrebet ghetto af, hvad vi forstår ved ordet i dag i høj grad set i lyset af, hvad ghettoen faktisk har udviklet sig til i forhold til anden bebyggelse og andre kvartersammensætninger og endelig af, hvad politikerne vil finde sig i.

    Efter min mening er Lars Løkke Rasmussens ‘definition’ af, hvad ghettoer er en både praktisk og politisk håndtérbar størrelse. Hvis man vil opretholde et sundt samfund, må man være villig til at gøre noget ved de problemer, som opstår, så de ikke tager overhånd.
    Det ser regeringens udspil ud til at være et godt bud på. Indvandringens karakter hænger dog indlysende sammen med ghettoiseringen. Kan man ikke håndtere indvandringens karakter og omfang, bliver det svært at forhindre ghettoisering. Ghettoens vigtigste føderute er jo politisk ustyrlig indvandring.

    Ikke desto mindre blander Mchangama sig straks i udspillet med en juridisk afsporing og en indvending om, hvad man må og ikke må gøre i bestræbelserne på at få bugt med ghettoiseringen af vort samfund. Det gør han i den bedste mening, fordi han er fagligt miljøskadet og bl.a. har en europæisk mastergrad i “Human Rights and Democratization”. Han mener bl.a., at man ikke præcist nok har defineret, hvad man skal forstå ved en ghetto, og at det f.x. ikke er juridisk holdbart at forbyde familier at blive ført sammen i ghettoer som Mjølnerparken og Vollsmose.

    Man kunne omvendt spørge Mchangama, om han anser det for en menneskeret, at familier med et ekskluderende kulturmønster tager mønstret med sig fra hjemlandet, at de koncentrerer sig i tætte bebyggelser og efterfølgende isolerer sig fra det omgivende samfund, så der uundgåeligt opstår ghettoer, som ender i rene no-go-areas.
    Er ghettoisering virkelig et samfundsmål, en menneskeret, som kalder på juridisk beskyttelse? Snik snak.

    Hvis vi politisk beslutter, at vi ikke vil have ghettodannelser i Danmark, så er den potte ude. Det er for så vidt ligegyldigt hvorfor vi gør det - om beslutningen skyldes sociale, kulturelle eller samfundsøkonomiske årsager. Problemet er kun, hvordan vi bedst gør op med ghettoerne i praksis - ikke AT vi gør det. Hvis årsagen til ghettoisering bunder i familiesammenføringer, er det dér, og ikke andre steder, vi tager fat. Hvis vi beslutter at vende familiesammenføringen om tilbage til hjemlande, gør vi det.

    Konventioner? Kan vi støde ind i den slags. Ja, men dog -konventioner er værdipolitik, som giver international prestige, de har intet med realiteter at gøre, derfor bør de omgås, så snart de skader. Det er jo erklæringer i blå luft, ønsketænkning. Der er slet ikke tale om love, kun om hensigt, fordi det ser godt ud, og nu er vor hensigt tilfældigvis en anden (som internationalt måske ser mindre godt ud) - nemlig at gøre noget ved ghettoproblemet.

    Hvad skulle vi for resten have med at gøre, som adskiller sig fra andre former for sanering af slum? I visse tilfælde måske - smukt sminkede ghettoer, der reelt dækker over det samme, kriminel, kulturel, social og økonomisk slum. Andre steder er der blot tale om regulær slum. Den slags sanerer man, når man tager sig råd, fordi man ikke længere kan holde ud at se på det eller ikke længere vil finde sig i alt det, som følger med.

    Frem for alt har netop familiesammenføringer været en pest i ghettodannelserne på grund af accellerationen. Når enhver, der har øjne i hovedet, endvidere kan se, at sammenføringer til ghettoområderne fører til parallelsamfund og bundfald, så er det samfundets forbandede pligt at finde veje til at befri sig for problemet.
    Hvis det er målet med regeringens udspil og bliver følgen af det kommende valg, så vil det blive et epokegørende vendepunkt.

    Hvad Mchangama angår, er det en skam, at han ikke anviser bedre veje end regeringens og oppositionens, således at han ad den vej kvalificerer sig. Desværre holder han sig kun til indvendinger, som er kontraproduktive.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — October 25, 2010 @ 12:59 pm
  3. Zenia Stampe har ret, når hun siger, at der ikke er nogen ghettoer i Danmark. Ja, vi har boligblokke og områder, hvor fattige mennesker bor - både mindretal og hvide danskere, men ikke ghettoer.

    Det triste ved hele diskussionen om socialt belastede områder i Danmark er, at man kun taler om etniske minoriteter. Faktum er, at fattigdom og sociale problemer er stigende blandt lavtlønnede hvide danskere.
    Hvis man virkelig ønsker at se ghettoer, skal man tage til Los Angeles eller sydstaterne i USA, Brasilien eller Filippinerne.

    Ligheden mellem jødiske ghettoer i Warszawa i Polen under nazisterne og diskussionen i Danmark i dag er, at i begge tilfælde, beskylder de fleste mindretallene - jøder og muslimer for at danne parallelsamfund. Virkeligheden er, at i begge tilfælde har det kristne flertal skabt disse områder og sendt minoriteterne hen for at leve der. Muslimske mindretal få ikke lov til at bo i de rige områder som Gentofte eller Lyngby. Folk der er for snobbede og næsten ekskluderende over for mennesker fra lavere sociale klasser.

    Jeg har boet i mange europæiske lande, i USA og i UK. Jeg ved, at de fleste hvide mennesker ikke kan lide at have sorte naboer. De frygter, at dette vil mindske værdien af deres ejendom. Boligforeninger og kommuner sender med vilje minoriteter til de områder, der allerede er beboet af socialt dårligt stillede mennesker.

    Så man skal ikke glæde sig over denne populistiske ghettoplan. I dag, er den rettet mod muslimer, i morgen vil det være fattige hvide mennesker, som bliver ofre for den.

    Venlig hilsen

    Bashy Quraishy

    Comment by Bashy Quraishy — October 26, 2010 @ 11:26 pm
  4. Til Bashy.
    Stampe har ikke ret, og vi har ghettoer, selv om man finder dem værre og der er absolut ingen reelle ligheder mellem jødernes situation og vore dage, Bashy Quraishy. Skam dig.
    Der er virkelig meget få fremmedfjendske danskere i dette land, og vi oplever ikke os selv som hvide, men som danskere - FØRST. Det problem, vi har med dig, er, at du er muslim - FØRST, og siden alt det andet. At du er muslim gør sådan set ikke noget, men det medfører, at du i Islams navn gør nat til dag og løgn til sandhed, og det har vi det ikke godt med.

    Når Dansk Folkeparti f.x. taler om de svagest stillede, er det ikke så meget danskere, partiet tænker på, som de indvandrere, der er endnu svagere stillet end de svage danskere. Hvem skulle ellers være de svageste?

    Gavmildheden, rummeligheden og kærligheden til næsten betyder, at mit folk uden at behøve det har taget imod mere end én million mennesker og givet dem et sted at være. Det er disse menneskers eget ansvar at kæmpe sig ud af ghettoen og ind i det danske samfund. Også det sker med vor hjælp, når det lykkes, men du er en offerdyrker og en hykler og du har altid været det. Derfor er du en mand uden ære i vort samfund, en mand, som uafbrudt bringer Islam i miskredit blandt os vantro.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — October 27, 2010 @ 12:55 am
  5. Kære Bashy Quraishy, de kan da ikke for alvor mene at det er danskerne der tvinger muslimerne ind nogen som helst steder når vi gennem de seneste ti år har arbejdet på højtryk for at holde dem ude af Danmark?

    De kan da ikke mene at angreb på politi, brandvæsen, ambulancer er et udtryk for danskernes strukturelle vold?

    De kan da ikke mene at fordrivelsen af netop danskere og grønlændere og alle der ikke er muslimer fra disse områder er danskernes strukturelle vold?

    Intet af det der karakteriserer de muslimske ghettoer karakteriserer jo fattige socialt samspilsramte danske områder.

    Du begår den typiske fejl af spænde hesten for kærren. Muslimerne opfører sig ikke som de gør i ghettoen fordi de er fattige. De er derimod fattige fordi de opfører sig som de gør.

    Jeg er helt enig med Emeritus. Det er grotesk at efter have postet milliarder og atter milliarder ud på at hjælpe muslimer, der helst så deres ørkensamfund indført i dette grønne og frodige land at blive beskyldt for at være ekskluderende og begå strukturel vold.

    Comment by Drokles — October 27, 2010 @ 7:40 am
  6. Til Drokles
    Forlad mig, du mener vel - spænde kærren for hesten?

    Med venlig hilsen.

    Comment by Emeritus — October 27, 2010 @ 11:02 am
  7. Hvis kvindeundertrykker ideologien iSLAM, behandlede deres mandslinge muhammed underkastede som de behandler andenrangs muhammedaner kvinderne, så ville der ingen problemer være i muhammedaner ghettoerne, fordi mandslingene ville være under stærkt kontrol og være indendørs og være iført en handlings lammende muhammedaner affaldssæk over hoved.
    Det største problem med muhammedanertroen er den manglende ligestilling af kønnene.
    Så før muhammedaner mandslingene har frigjort kvinderne og indført ligestilling, så gider jeg ikke høre på eller tage disse mandslinge muhammedaner alvorligt og hermed vil jeg opfatte deres sørgelige ordudgydelser som vrøvl og bedrag.

    Comment by li — October 27, 2010 @ 2:45 pm
  8. Results of the FRA survey among Muslim and non-Muslim youth concerning experience of discrimination, social marginalisation and violence (27/10/2010)

    The European Union Agency for Fundamental Rights (FRA) has published results from a survey of 3,000 Muslim and non-Muslim young people about their experiences of and attitudes towards discrimination, social marginalisation and violence.

    In the three Member States where the survey took place (France, Spain and the United Kingdom) most young people - regardless of their religious background - do not support violence. On the other hand, those young people who have been victims of discrimination or violence are at greater risk of engaging in violence themselves.

    Venlig hilsen
    Bashy Quraishy

    Comment by Bashy Quraishy — October 27, 2010 @ 10:03 pm
  9. Kære Qurasihy

    Dit fremdragne citat understreger altså at muslimer er mere voldelige end befolkningen i det omgivne samfund. Det er fakta!

    Men det er formen tro det omgivne samfunds skyld. Det er blot spekulation og tolkning.

    Jeg har svært ved at se, hvorledes Folkeskolen med dens massive repræsentation af SF’ere, socialdemokrater og radikale blandt lærerne udgør en kontaktflade til det muslimske samfund, der findes diskriminerende. Ligeledes med det social system, som muslimerne trækker enorme veksler på, men som betales af det omgivne og stigmatiserende samfund. Ligeledes den boligmasse, som man nu kalder ghettoer, der var bygget til den hårdt arbejdende middelklasse og således er noget af den bedste boligmasse man kan tilbyde. Og selvfølgelig alle de ekstra foranstaltninger og særordninger og positiv diskrimination det offentlige tilbyder

    Det er, som dit fremtrukne citat også afslører muslimerne der begår volden. Og de begår den mod, hvad de opfatter som de vantro. Hvad du har rodet dig ind ved at beskylde netop de vantros opførsel som årsag er hvad man kalder psykopatargumentet. Nemlig at offeret er skyld i gerningsmandens handlinger. “Se hvad du fik mig til at gøre imod dig!”

    Venlig hilsen
    Drokles

    Comment by Drokles — October 28, 2010 @ 7:32 am
  10. Ja Emeritus, det var det jeg mente. Det andet er direkte meningsforstyrrende.

    Comment by Drokles — October 28, 2010 @ 7:33 am
  11. Jeg ved ikke rigtig Li. Der er rigtig mange gode kandidater til islams største problem. Faktisk er islam vel ikke andet end en samling af enorme problemer.

    Comment by Drokles — October 28, 2010 @ 7:34 am
  12. Præcis er virkeligheden netop, som Drokles peger på med sine mange konkrete og velvalgte eksempler, og præcis en virkelighed, som er det omvendte af, hvad Bashy prøver at bilde os ind. De forklarer meget godt, hvorfor jeg bliver så vred på Bashy.

    Bashy er nemlig slet ikke i en situation, hvor han på troværdig måde kan tillade sig at søge tilflugt i venstrefløjens misforståelser ej heller i gammelkendte østerlandske mekanismer. Vi genkender motiverne i begge forklædninger.

    Hans opgave er derimod et opgør med sig selv og sine egne, således at han med tiden måske sammen med den gruppe han refererer til, kan opnå den respekt fra os, det folk, han har valgt at leve iblandt, en form for respekt, vi anerkender, og som han af al magt burde søge, fordi den bygger på kvalitet fremfor fup.

    Som første opgave vil jeg foreslå Bashy, at han befrier både sig og sine fra den sociale jammer vendt som en bebrejdelse mod det danske samfund, og at han holder op med at rive os danskere offerparalleller fra nazitiden i næsen i et forsøg på at påvirke vort formodede fælleseuropæiske skyldkompleks til sin egen fordel.

    Som næste vigtige opgave vil jeg foreslå Bashy, at han øver sig på at betragte Danmark som sin velgører, et land, som han er megen tak skyldig. Jeg ved godt, at det er en af de allersværeste øvelser for ham, men også en af de vigtigste på vejen mod en forståelse af, hvem vi er, og hvem han selv er.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — October 28, 2010 @ 10:39 am
  13. Eller for nu at tage helt fat i virkeligheden

    Tavs hotline mod diskrimination

    Københavns Kommunes hotline til borgere, som føler sig diskrimineret, får stort set ingen henvendelser overhovedet. Men den er stadig vigtig

    HOTLINEN

    Diskriminationshotlinen i Københavns Kommune blev oprettet i april 2010.

    Den har åben på hverdage mellem klokken 10-15. Telefonnummeret er 80302020.

    Den er for dem, der diskrimineres på grund af alder, politisk anskuelse, seksuel orientering, national, etnisk og social oprindelse, religion, handicap eller køn.

    Initiativet er et samarbejde mellem ni ngo’er, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Borgerrådgivningen i København.

    Det skulle være en hjælpende hånd til de 60.000 københavnere, som ifølge kommunen bliver diskrimineret – eksempelvis på grund af alder og etniske oprindelse.

    Men den næsten syv måneder gamle diskriminationshotline hos Københavns Kommune har stort set ingen borgere i røret.

    »Vi havde 40-50 henvendelser i de første par uger. Nu ringer en til tre personer om ugen. Det er skuffende og ikke godt nok,« fortæller Johan Busse, borgerrådgiver i Københavns Kommune.

    Han mener ikke, det skuffende antal henvendelser betyder, at diskrimination er et mindre problem, end kommunen hidtil har troet.

    »Nej, slet ikke. Vi mener stadigvæk, at 60.000 københavnere føler sig diskrimineret hvert år, som en tidligere undersøgelse også viste. Der er forskel på, at opleve diskrimination og så gøre noget aktivt for at stoppe det. Desværre tror jeg ikke, det er alle, som synes, det sidste er nødvendigt,« siger Johan Busse, der tror på, at hotlinen ville få flere henvendelser, hvis københavnerne var mere bevidste om, at den rent faktisk fandtes.

    De få henvendelser skyldes også, at diskriminerede borgere, ofte ikke er særlig ressourcestærke, mener Mandana Zarrehparvar, chefkonsulent hos Institut For Menneskerettigheder.

    »Ofte er det folk med få sproglige eller sociale ressourcer, der bliver diskrimineret. Det kan være en enorm overvindelse for dem at klage. De kender ofte ikke deres rettigheder eller frygter for repressalier fra eksempelvis en arbejdsgiver, som har diskrimineret dem,« mener Mandana Zarrehparvar.

    Hun påpeger, at diskriminationshotlinen er vigtig, selv om målgruppen ikke bruger den i øjeblikket.

    »Det er vigtigt, at udsatte grupper har let adgang til klagemuligheder som denne hotline. Men lige så vigtigt er det, at man kender sine rettigheder. Rettighederne gør nemlig folk bevidste om, at det nytter at klage over diskrimination,« siger Mandana Zarrehparvar.

    Q & A med Klaus Bondam

    Klaus Bondam er borgmester for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, der står bag diskriminationshotlinen i Københavns Kommune.

    En til tre personer ringer til diskriminationshotlinen om ugen. Er det tilfredsstillende?
    »Hvis det var et udtryk for, at der stort set ikke er nogen københavnere, der bliver diskrimineret, så ville svaret være ‘ja’. Men undersøgelser viser jo, at 60.000 københavnere bliver diskrimineret hvert år. Så det er desværre ikke tilfældet.«

    Hvorfor holde liv i en hotline, som stort set ingen ringer til?
    »Det er klart, at vi selvfølgelig løbende skal evaluere, om den er værd at bruge ressourcer på. Men det er for tidligt at diskutere, om hotlinen skal lukkes.«

    Hvor mange skal ringe, før det er en succes?
    »Det centrale er ikke, hvor mange der bruger hotlinen. Det centrale er, at Københavns Kommune har en effektiv antidiskriminationsstrategi. Det er selvfølgelig vigtigt, at folk er klar over, at hotlinen overhovedet findes.«

    http://www.metroxpress.dk/dk/article/2010/10/28/17/1115-90/index.xml

    Comment by Drokles — October 28, 2010 @ 6:06 pm
  14. Du har ret Drokles, iSLAM er kun et stort mangfoldigt problem.
    Jeg har aldrig hørt noget fornuftigt fra nogen som helst muhammedaner, kun fra frafaldne fhv. muhammedaner, der alle tager afstand fra denne modbydelige menneskefjendske ideologi pakket ind i en traumatiserende tvangstanke ritual religion.
    Det eneste fornuftige at gøre, er at bekæmpe denne idiotiske muhammedanertro.

    Comment by li — October 28, 2010 @ 6:14 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress