Godnat til Dansk Folkeparti

Diverse — Drokles on October 20, 2010 at 3:42 am

Fra Morten Uhrskovs Jensens blog

En stor del af de mange nytilkomne registreres ikke i statistikken over familiesammenføringer, der er et sminket lig. Disse kædeindvandrere optræder som EU-borgere, fordi de har benyttet EU´s muligheder for fri bevægelighed.

Flygtningepolitikken kan vi endnu bestemme over, men vedtages det såkaldte Stockholmprogram, vil det fra 2014 også være slut med det. Så har Danmark ingen national indflydelse på udlændingepolitikken overhovedet.

(…)

Folketingets fem største partier vil ikke tale om, at udlændingepolitikken er til at køre på historiens mødding. De mangler ikke viden om, at den er helt gal, men de er ligeglade. Danmark og danskernes fremtid interesserer dem ikke. Kun deres egen »magt« - en magt, der er til at grine af, eftersom magten reelt ligger hos EU-kommission og EU-domstol - interesserer dem.

Der er forskellige grader af svigt i det her. S og SF har aldrig haft noget virkeligt ønske om at føre en stram udlændingepolitik. V og K bør naturligvis fordømmes på det allerkraftigste, idet Dansk Folkeparti gerne havde taget et opgør med EU-domstolen (dengang EF-domstolen) tilbage i 2008, da Metock-dommen gjorde det klart, at der var noget helt galt.

Det er således ikke Dansk Folkepartis skyld, at der ikke er blevet strammet i udlændingepolitikken. Men to ting kan man med rette bebrejde Dansk Folkeparti.

1. De skulle tilbage i 2004, da EU´s opholdsdirektiv blev vedtaget, og senest i 2008, da Metock-dommen lå klar, have gjort spørgsmålet om EU´s annektering af dansk lov og ret til et kabinetsspørgsmål. DF skulle med andre ord have trukket tæppet væk under V og K, hvis ikke de ville være med til en boykot af EU-domstolen. Dansk Folkeparti vil til dette svare, at det ville blive meget værre, hvis partiet væltede VK-regeringen, og de andre kom til. Det er et argument, jeg ikke er enig i, men som jeg for så vidt kan følge.

2. Hvad der derimod er utilgiveligt, er, at Dansk Folkeparti har valgt tavsheden om den katastrofale udlændingepolitik. Dansk Folkeparti har med åbne øjne besluttet sig for, at danskerne ikke skal vide, hvordan det står til. Man har Gud hjælpe mig tænkt sig at gå ind i en valgkamp og hævde, at DF er garanten for en stram udlændingepolitik, der ikke eksisterer.

Må historiens dom blive hård.

Trist, men det frygtede jeg. Jeg vil lige lave en Krarup og referere til mig selv i min medfølelse med Uhrskov for dengang skrev jeg

Hvor lang tid tager det et dansk fornyerparti at blive en del af parnasset? For dansk Folkepartis vedkommede fra 6. oktober 1995 til i går 22. september 2008 hvor accepten af at EU står over dansk myndighed ser ud til at blive en realitet. På hvilket argument vil de stille op til det dansk Folketingsvalg næste gang, hvis ikke de søger indflydelse på den øverste myndighed for dansk lovgivning, men kun en underafdeling af et større lovgivningsapparat med rødder i den katolske kirkes formynderstyre? Fra Politiken

En dansk erklæring på tro og love og skærpet kontrol med borgernes oplysninger skal være med til at sikre, at EUs regler om fri bevægelighed ikke kan »misbruges« til illegal indvandring.

Ifølge Marlene Winds udlægning - og det er med hendes udlægning og dermed med stærkt forbehold jeg skriver - er Dansk Folkeparti nu aktivt med til at reducere Folketinget til et elevråd. De accepterer den præmis at vi skal indordne os under de regler EU stiller op uagtet at de ingen adkomst har til den magt. At vi intet kan beslutte selv andet end om offentlige bygninger skal males i ny og næ - dog kun indtil en eller anden muslimsk gruppe finder farven anstødelig eller EU finder processen konkurenceforvridende.

(…)

Men Danmark skal ikke bære det affald ud, de andre lande hober op i deres uansvarlighed. Vi skal ikke bære byrderne af andres ideologiske sværmerier og småkorrupte systemer. De ligger som de har redt og den eneste nytte de nu kan gøre er at agere det negative eksempel vi andre kan lære af. Vi skal have nøglen til egen dør og der skal ikke ligge nogle kopier noget steds. Men som det ser ud nu er Dansk Folkeparti i færd med at acceptere at EU har systemnøglen og Danmark kun får udleveret en kopi til låns med begrænset virke.

Og efter nogen tid  skrev jeg

Dansk Folkeparti har med knæfaldet for EU forladt selve ideen om at danskerne selv bestemmer i Danmark og anerkendt ideen om et større fælles bedste. Det er ikke længere Danskerne der kan “…hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land“, som Dansk Folkepartis principprogram som det første ellers slår fast. Dermed kan de ikke svare danskerne når de spørger i deres reklamer “Hvem bestemmer i Danmark? Danskerne eller EU?”. De kan ikke argumentere meningsfuldt imod indvandringen fordi suverænitetskravet på Danmark er faldet og i dets sted er trådt ideale forestillinger upåvirkelige af virkelighed og mennesker. Det handler ikke længere om, hvad vi vil være med til eller mener at kunne bære, det handler om noget større. Og de kan ikke argumentere mod EU’s bedreviden når man anerkender EUs overhøjhed. Hvor dansk er det? Selve navnet Dansk Folkeparti udtrykker jo netop, at det danske folk er suverænt. Hvis ikke det danske folks suverænitet er en bærende præmis, hvad signalerer navnet så? Et naivt håb? Eller er det snarere en interesserorganisation til varetagelse af dansk folklore?

(…)

Man vil bevæge sig ind i diskussioner om, hvordan en EU-tekst kan og skal forstås, frem for at argumenterer for hvad man vil. Og hvorfor det forholder sig således med krav og påbud oppefra og hvorledes vi skal implementere den højere orden har man ikke brug for folk der kender samfundet, men folk, der kender reglerne.

Det betyder at der vil komme en helt ny type politiker i Dansk Folkeparti, som er i stand til at forklare vælgerne den rette sammenhæng af det samfund de tror de ser og som kan forklare hvorfor politiske ønsker skal rette ind efter vedtagne idealer. Politikere, der har lært at tale efter forventninger, som med strømmen flyder stolt deres vej. Det er de skriftkloges sejr over almuen, juristeriets sejr over det politiske, kleresiets sejr over folket. Fremtidens DF-kandidater er Margrethe Vestager, Mogens Lykketoft, Uffe Ellemann, Svend Auken….

Dansk Folkeparti vil ikke længere være et nødvendigt parti, men et parti, som alle andre.

Og i en kommentar skrev jeg (hold da op, hvor er jeg slem)

Et valg på EU-modstand og Indvandring er et valg sendt af Herren til Dansk Folkeparti. Og det er et valg sendt af djævelen for de partier, der vil EU, men er bekymrede for indvandring (V, K, S, SF) fordi de skal argumentere overfor vælgerne at EU er en god ide, men at EU underminerer Danmark. De skal også bede vælgerne om at give dem en magt, som de mener skal gives videre til EU. Det bliver meget vanskeligt og Dansk Folkeparti vil dominere alle andre partier i debatter.

Hver kandidat slås for sit sæde og jo mere tro en kandidat er overfor partiet, jo sværere vil det være, mens man omvendt kan score point på en mere EU- og indvandrerkritisk argumentation. Det vil betyde at valget skifter karakter og at der kommer en konsensus af EU-modstand. Den politiske dagsorden vil være ændret og et vigtigt slag i kulturkampen vil være vundet.

For at sætte det på spidsen: Hvilken forskel gør farven på en regering, hvis den alligevel ikke kan regere?

Sådan går det når man ikke lytter til de, der kan tænke længere end deres umiddelbare galde.

4 Kommentarer »

  1. Merkel er enig med DF (regeringens lille hjælper, som Thulesen-Dahl udtrykte sig!).
    ‘Multikulti ist tot’ sagde Merkel…men hun sagde også, at Tyskland stadig skal fremstå som et gæstfrit land, og at Tyskland i den nærmeste fremtid har brug for mindst 500.000 kvalificerede medarbejdere fra udlandet fordi så mange tyskere i de kommende år trækker sig fra arbejdsmarkedet. Så tilstrømningen rører Merkel ikke ved.
    Hvad er det for et signal at sende, Frau Merkel?
    Tilstrømningen rører DF heller ikke ved. Enigheden er til at få øje på i EU.
    Men:
    Hvor finder man 500.000 kvalificerede medarbejdere i en ruf? Ingen steder.
    Problemet, ‘behovet’ og argumentationen vil være Merkels både i England, Frankrig, Belgien, Holland, Spanien, Italien, Sverige, Norge og Danmark! Og hvem kan dække behovet?

    Man finder ikke engang 500.000 kvalificerede i Mellemøsten og Afrika tilsammen. Det eneste, man finder er vestligt støttede fødselsoverskud af livslangt uuddannede mennesker.

    Lur mig. Arbejdskraftens frie bevægelighed inden for EU lokker mere end de 500.000 ukvalificerede medarbejdere, som Tyskland slet ikke har brug for - ind i landet over de ubeskyttede grænser fra lige præcis Mellemøsten og Afrika. Det samme vil ske over hele EU, og hele tiden under påskud af, at der blot er tale om arbejdskraft inden for EU og dermed legaliseret tilstrømning.

    Disse millioner vil sammen med de allerede tilkomne udgøre det falske, strategiske håb om et nyt menneske, som skulle opstå i alle EU-lande - dog dette menneske vil ikke komme til at eksistere i harmoni med de gamle europæere, som drømmen var, men i opposition til de oprindelige befolkninger - og dermed skabes et balkaniseret EU. Man har måske drømt om, et nyt europæisk menneske som ville opstå i en melting pot-effekt à la den amerikanske og på den måde revitalisere Europa, men det modsatte vil ske.
    Så:
    Hvad sagde Merkel i virkeligheden? - ‘Multikulti er død, men balkaniseringen lever’.
    Lad os finde et nyt navn for processen, så den kan fortsætte for fuld skrue, et navn som er fri for negative konnotationer. Den grænseløse gæstfriheds EU f.eks.

    Der vil ikke være politiske antydninger af en ændring i masseindvandringen til EU, før befolkningerne gør oprør og stormer parlamenterne.

    Det sker først, når krybben er tom, eller når det faktisk er for sent.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — October 21, 2010 @ 12:28 am
  2. Derfor har vi brug for vækst, vækst, vækst. Desværre med flere og flere munde at mætte og færre og færre kvalificerede i forhold til behovet.

    Comment by Emeritus — October 21, 2010 @ 12:34 am
  3. Undskyld at jeg er så lang tid om at svare Emeritus jeg har blot været lidt ophængt i denne uge.

    Ja tyskerne har en anden debatkultur, en anden historisk arv og en anden politisk virkelighed. Hvor langt Merkel tænker ved jeg ikke, sikkert ikke langt, men det er en erkendelse og et brud med et konsensus, der selvfølgelig åbner for at debatten kan få et mere realistisk indhold. I Berlingske kunne man i løget af ugen læse

    Tysklands forbundspræsident, Christian Wulff, stak tirsdag hånden ned i en politisk hvepserede, da han som det første tyske statsoverhoved nogensinde holdt en tale for det tyrkiske parlament i Ankara.

    Christian Wulff fik for nylig hård kritik fra sit eget konservative, katolske bagland, efter at han ved festlighederne i anledning af 20 året for den tyske genforening talte om, at islam er en del af Tyskland.

    Lange kristne traditioner
    Tirsdag griber Wulff så til det modsatte fortegn i det kun halvt fyldte parlament i Ankara, da han fremhæver, at muslimer i Tyskland kan dyrke deres tro i værdige rammer.

    - Samtidig forventer vi, at kristne i islamiske lande har samme ret til at udleve deres tro offentligt, uddanne teologer og bygge kirker, siger den tyske præsident, der henviser til, at kristendommen har lange traditioner i Tyrkiet:

    - Kristendommen hører uden tvivl til i Tyrkiet.

    Ordene vækker næppe begejstring hos hans tyrkiske værter. For myndighederne i Tyrkiet forbyder byggeriet af kirker, og andre trosretninger må fortsat ikke uddanne præster.

    Comment by Drokles — October 23, 2010 @ 7:26 pm
  4. Eller fra Politiken | 22.10.2010 | 1. sektion | Side 13 | 662 ord | artikel-id: e2410db1

    Ateister kaster en brand i ny tysk religionskrig
    Oprørske socialdemokrater organiserer sig i kampen for adskillelse af stat og kirke. Men SPD-ledelsen korser sig.
    Af PETER WIVEL, EUROPAKORRESPONDENT, BERLIN
    Socialistiske ateister dannede i weekenden en organisation, der vil bekæmpe den stærkt stigende tendens til at fremhæve en særlig ‘ kristeligjødisk tradition’ som ledende kultur i Tyskland. I spidsen for den nydannede bevægelse står to fremtrædende socialdemokrater.
    Men SPD’s partiformand Sigmar Gabriel sørgede ikke desto mindre for, at de verdslige socialdemokraters hjemmeside blev forbudt og lukket efter bare et par døgn på nettet, fordi navnet SPD indgik i hjemmesidens adresse.
    Sigmar Gabriel siger, at partiet ikke har anerkendt den verdslige arbejdskreds, og at det næppe heller vil ske. En række af organisationens krav, herunder ophævelse af kirkeskat og lukning af de teologiske fakulteter ved universiteterne, er i strid med den tyske forfatning, siger man i SPD.
    »SPD skal ikke være et antireligiøst parti«, siger Wolfgang Thierse, tidligere socialdemokratisk formand for Forbundsdagen.
    Frank-Walter Steinmeier, der leder SPD’s gruppe i Forbundsdagen, siger, at man ikke i SPD kan grundlægge en arbejdskreds, der alene er imod noget. Det menes, at 46 procent af SPD’s medlemmer er protestanter og 22 procent katolikker.
    SPD’s stærke modreaktion hilses velkommen af såvel den katolske som den protestantiske kirke. Ærkebiskop Robert Zollitsch, der leder den katolske Biskopkonference, anerkendte beslutningen med disse ord: »Vi håber, at ideen om en verdslig arbejdskreds ikke finder hjemsted i SPD«. Grundlæggelsen af bevægelsen med det lange navn ‘ Sociale og demokratiske verdslige’ kaster en brand ind i den skærpede indvandrerdebat, der er fulgt i kølvandet på socialdemokraten Thilo Sarrazins omdiskuterede og antimuslimske bog ‘ Tyskland afskaffer sig selv’.
    De kristelige unionspartier, CDU og CSU, der lige nu oplever en historisk lav vælgertilslutning, fremhæver den såkaldt kristelig-jødiske tradition som altings målestok i Tyskland. Også SPD bekender sig til den ‘ kristelig-jødiske arv’ i sit partiprogram.

    Islam udelukket som partner
    De to store tyske kirkeretninger nyder en række privilegier, herunder ikke mindst af økonomisk art, selv om kirke og stat er formelt adskilt i den tyske forfatning. De muslimske trossamfund har ingen del i disse goder, og det skal de heller ikke have i fremtiden, hvis det står til de store kristelige organisationer og politikere fra de to kristelige unionspartier.
    Flere politikere, især fra det bayerske CSU, kan slet ikke forestille sig en ligestilling mellem kristendommen og islam i Tyskland. »Islam kan ikke blive en statslig partner«, siger Alois Glück, der er præsident for de tyske katolikkers centralråd.
    De sociale og demokratiske verdslige ønsker derimod en ikke bare formel, men også fuldstændig adskillelse af kirke og stat. Staten skal ikke finansiere feltpræster eller præster i sygehuse og fængsler.
    Der skal ikke transmitteres gudstjenester i statslige elektroniske medier.
    Det hedder samtidig i programmet, at den tyske stat skal være forpligtet til neutralitet, hvad angår verdensanskuelser og religioner. Omkring en tredjedel af den tyske befolkning er ikke organiseret i noget trossamfund.

    10-punkts program
    De verdslige socialdemokrater kræver i et 10-punkts program, at religiøse symboler fjernes fra det offentlige rum, og at al religionsundervisning i skolerne erstattes af etikundervisning med oplysning om alle større trosretninger. ‘ Gudsbespottelse’ skal udgå af straffeloven.
    Den ny ateistiske bevægelse kan kun regne med støtte fra det lille liberale parti FDP, der danner regering med CDU og CSU. FDP’s generalsekretær Christian Lindner siger, at »det er falsk at fortolke den tyske forfatning som en udvikling af den kristelig-jødiske arv«. Kampen for en fri forfatning er tværtimod ofte nok sket trods modstand fra kirken, siger han.
    Den verdslige bevægelses to ledende skikkelser er Ingrid Matthäus-Maier og Rolf Schwanitz. Schwanitz er medlem af Forbundsdagen og var juniorminister hos tidligere kansler Gerhard Schröder.
    Matthäus-Maier er tidligere skyggefi-nansminister for SPD. I 1982 brød hun med sit daværende parti FDP og gik over til SPD. Hun var fra 1988 til 1999 næstformand for SPD’s gruppe i Forbundsdagen.
    Den nye verdslige kreds skal samle alle socialdemokrater, der går ind for en klar adskillelse af stat og religion. Også religiøse socialdemokrater, der går ind for en stat, der er neutral omkring verdensanskuelser, er velkomne, hedder det på en ny hjemmeside, der blev etableret i går.

    Comment by Drokles — October 23, 2010 @ 10:27 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress