Glimrende opsumering af venstrefløjen opiumsopgør

Diverse — Drokles on April 24, 2007 at 9:38 am

Der er endelig kommet hul på debatten om religion på den tidligere så religionskritiske venstrefløj. Godt for dem og godt for Danmark. Her et par udrag fra Jyllands-Posten

Enhedslistens topfigurer forsvarer nu, at muslimske Asmaa Abdol-Hamid vil bære tørklæde i Folketinget og insistere på, at hun som kvinde ikke kan give håndtryk til mænd. Det er ikke noget problem, hedder det fra partiet, der i sit partiprogram fastslår, at »kvindekamp er klassekamp, og klassekamp er kvindekamp«.

Senere hedder det

»Venstrefløjen har altid stået for en adskillelse af religion og politik. Derfor er det dybt problematisk at have en kandidat, der ikke kan skille tingene ad. Selv om hun siger, at hun tager afstand fra dødsstraf, har jeg ingen fidus til hende. Problemet bliver, at vi på den ene side får flokken fra Dansk Folkeparti, der sammenligner tørklædet med hagekorset, og på den anden side får vi venstrefløjen, der synes, at det er helt i orden, at en kvinde ikke vil røre ved mænd. Begge holdninger er lige ekstreme og farlige. Kulturradikalisme er meget farligt i sin ekstreme form, hvor man ender med at forsvare tvangsægteskaber ud fra, at det jo er en anden kultur,« siger Bente Hansen.

Nu gik det ellers så godt. Bente Hansen demonstrerer et meget godt instinkt når det drejer sig om Asmaa og hendes forbandede tørklæde men så springer kæden af idet Dansk Folkeparti sidestilles med selve problemet ved at de peger på tørklædet som problem.

Også den gamle venstrefløjskæmpe Benito Scocozza har udtrykt sin fortørnelse. Efter i mange år at have stemt på Enhedslisten er han nu alvorligt i tvivl.

»Når jeg stemmer på et socialistisk parti, forventer jeg, at det vender sig imod alt det religiøse i den politiske debat og ikke på nogen måde repræsenterer en religion,« siger han.

Det skulle man mene var logik. Men det er jo venstrefløjen vi har med at gøre så lad os lige se på et par pragteksemplarer af slagsen.

»Vi har ikke noget krav om, hvordan folk hilser på hinanden, og det står der heller ikke noget om i grundloven. Vi er et parti, der favner folk, på tværs af, hvordan man lever« siger Pernille Rosenkrantz-Theil og understreger, at hun også accepterer, at muslimske mænd ikke vil give hende hånden.

Politikerne fra Enhedslisten får opbakning til deres holdninger fra lederen af Center for Ligestilling og direktøren for Kvinfo. Ingen af dem ser tørklædet og den anderledes hilseform som udtryk for religiøs undertrykkelse, men som et sundt tegn på mangfoldighed.

I et ligestillingsperspektiv er Asmaa Abdol-Hamids tørklæde et mindre problem end danske kvinders stiletter, mener Karen Valeur Sjørup, leder af Center for Ligestilling.

»Det er meget mærkeligt at se de ligestillede danske kvinder vakle af sted på tårnhøje stiletter. Der er ingen, der spørger, hvorfor de pålægger sig selv den grad af begrænsning i deres udfoldelse, selvom højhælede sko er langt mere invaliderende end tørklæder,« siger hun.

Direktøren for Kvinfo, Elisabeth Møller Jensen, mener, at Asmaa Abdol-Hamid er med til at slå et slag for ligestillingen.

»Ved at stille sig frem er hun med til at arbejde for ligestilling. Hun viser, at man som ung kvinde med tørklæde ikke behøver at være undertrykt, men kan handle og svare for sig,« siger hun.

Vi trænger vist til at få et skud Ulla Dahlerup fra Dansk Folkeparti

»Jeg synes, at rabiate islamiske kvinder er nogle politisk forvirrede fjolser. I Vesten har de mulighed for at få et lækkert liv, og så vælger de at gå baglæns og kysse deres lænker. Hvis man er rabiat muslim og melder sig ind i et kommunistisk parti som Enhedslisten, så er vi ude i det rene gak-gak,« siger hun.

Efterfulgt af

Talskvinde Yildiz Akdogan fra foreningen Demokratiske Muslimer kan være bekymret for de signaler, som Asmaa Abdol-Hamid sender ved som politiker ikke at ville give hånd til mænd. Især når det gælder kvinder, som er flygtet til Danmark fra lande som Iran og Afghanistan.

»Det kan virke som et ubehageligt symbol på et totalitært, patriarkalsk system,« siger Yildiz Akdogan.

Der skal lige mindes om at Asmaa er en løgner, der ser det som sin gode ret at tilsvine den skole, der har givet hende evnen at læse andet end Mein Koran.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress