Tilbagetog

Diverse — Drokles on October 13, 2010 at 7:48 pm

Klimareligionen er på tilbagetog. En blodig reklamefilm for klimaaktivisme har sindene i kog blandt klimaskeptikere, der beskylder den for enten at ligge i tråd med eller endda være en foreløbig kulmination på en generel umenneskeliggørelse af tøven overfor FNs Klimapanels fremtidsscenarier. Man hæfter sig ved at klimaskeptikere og her i blandt også børn bliver sprængt i luften så intet andet end blodigt splat er tilbage, drivende ned af møbler, vægge og de chokerede (hvilket er en pointe i sig selv) eventuelle omkringstående.

Men kritikerne overser det ironiske i at spænde splattereffekter op mod en stille appel om at skære 10% af sit energiforbrug, ved at isolere loftet eller cykle i stedet for at tage bilen. De overser også at filmen handler om forholdet mellem aktivister, der vil gøre lidt for at redde Jorden (eventually) og almindelige mennesker, der ikke nødvendigvis umiddelbart er overbeviste og at det er disse velmenende og lettere karikerede aktivister (altså dramatiske figurer i fortællingen), der psykopatisk smilende myrder løs efter at de hyklerisk har bildt alle ind at der er No Pressure. Og at denne opførsel ikke er almindelig god moral i filmens univers da alle omkringstående, der ellers sympatiserer med budskabet står forfærdede og chokerede tilbage (som i denne her). Jeg vil præsentere (hattip til Watts Up With That) et par ældre klimavideoer for at vise, hvordan klimasagen egentlig tager sig ud når den er blottet for humor (Ja undskyld at det altid bliver umorsomt når man skal forklare humor)

Hvis ikke vi gør noget så dør baby - i ramme alvor. Her er det ikkeaktivisternes (den almindelige borger) ligegyldighed, der myrder de uskyldige små.Det er endnu mere eksplicit udtrykt i den næste, hvor den skyldige er bevidstgjort og stadig ligeglad.

For man skal da være en kold skid ikke at acceptere, hvad der bliver sagt. Eller sagt på en anden og mere ideologisk måde i denne lidt mere poetiske reklame

Mankind kills? Der er selvfølgelig også de direkte uforståelige, som disse neddrattende isbjørne

Eller disse dyr, hvis moralske livsgnist afhænger af din

Eller denne vrøvlende og stærkt øretæveindbydende møgunge

Disse film postulerer selv at Jorden går under, børnene dør, dyrene dør osv og det er alt sammen din skyld fordi du nok er et dumt svin. Holdt op imod Richard Curtis 10:10 splatterfilm, der er på en hvis afstand af sin handling er der tydeligvis tale om en forandring til det bedre.

Men det er også et tilbagetog for klimareligionen. 10:10 splatterfilmen blev lanceret fordi man tabte terræn i offentlighedens bevidsthed med sine gode budskaber og man tabte terræn fordi alle var blevet immune overfor skræmmekampagner og beskyldninger om ecocide og med et bøvet grin prøver man at komme tilbage i varmen gennem internetternes virale bevidsthed. Men den er desværre for dem ikke sjov nok og har kun formået at blive misforstået, som da John Lennon netop ikke sagde at Beatles var større end Jesus. Den er blot et symptom på en døende bevægelse.

2 Kommentarer »

  1. De “frelste” klimafolk har været dygtige til at mane brugen af kul og olie i jorden i stedet for at sætte andet i stedet.
    Vind- og solenergi, ved de godt, rækker som en skrædder i Helvede.
    Men de har ikke tænkt sig at agitere for at bygge reaktorer til at fylde tomrummet, indtil fusionsenergien er udviklet.
    Tænk, hvor svenskerne har tjent penge på deres snart gamle reaktorer.
    De er latterlige!

    falkeøje

    Comment by falkeøje — October 13, 2010 @ 8:35 pm
  2. Ja der er en del forvirring blandt klimatisterne. En del af dem vil blot af med det moderne samfund og andre blander metode og formål sammen.

    Comment by Drokles — October 20, 2010 @ 6:52 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress