De små detaljer

Diverse — Drokles on October 6, 2010 at 4:39 am

Under overskriften “Sverigedemokraterne udvandrer fra gudstjeneste“ citerer Politiken biskoppen i Storkyrkan

- Den racisme som siger, at du ikke er lige så meget værd som mig, at du ikke har samme rettigheder som mig, ikke fortjener et liv i frihed og af den ene grund, at vi er født i forskellige dele af vores verden - det er ikke værdigt for et demokrati som vores at gøre forskel på mennesker

Føler de sig mon truffet? kunne man foranlediges til at tænke. Det er jo trods alt den hund der ramms, som hyler. Samme citet fremdrager Berlingske Tidende, der med brug af det samme ledsagende billede, hvor Sverigedemokraterne ankommer til kirken i folkedragter dog har overskriften “Biskop tordner mod Sverigedemokraterne“.

Men hvilken torden der er tale om får man et bedre indtryk af ved at læse Jyllands-Posten, der bringer et længere uddrag af biskoppens prædiken i forbindelse med en artikel om Statsminister Reinfeldts åbningstale

”I aftes samledes mange tusinde mennesker i Stockholm og andre dele af landet for at give deres mening til kende. Råbe deres afsky mod dem, der gør forskel på mennesker. Den racisme, som siger, at du ikke er lige så meget værd som mig. Du skal ikke have samme rettigheder som mig. Du har ikke ret til et liv i frihed. Og dette af én eneste grund – at vi tilfældigvis er født i forskellige dele af verden. Det er ikke et demokrati som vort værdigt at gøre forskel på mennesker,”

Biskoppen talte altså på ingen måde generelt om “Den racisme som siger, at du ikke er lige så meget værd som mig“, men gjorde sig til et med en demonstration vendt imod Sverigedemokraternes eksistens og repræsentation i Rigsdagen.

——————————————————————————————

Det ser ud til at også Jyllands-Posten missede, hvor politisk prædiken var. Fra Expressen

Vi som tror på människors värdighet och lika värde, oavsett vilket land vi är födda i, oavsett vilket kön eller vilken ålder vi har, oavsett hurvår sexuella orientering tar sig uttryck, vi tror och hoppas att ni harden fortsatta förmågan att säga: Jag vill tala med dig, och den fortsatta längtan att ställa frågan: Vad vill du att jag ska göra fördig? Och känna den stora glädjen i de förändringar som detta kan göra.
I går kväll samlades många tusen människor i Stockholm och i olikadelar av landet för att ge sin mening till känna. Ropa ut sin avsky motdet som gör skillnad på människor. Den rasism som säger att du är intelika mycket värd som jag. Du ska inte ha samma rättigheter som jag. Duär inte värd ett liv i frihet. Och detta av en enda grund – att viråkar vara födda i olika delar av vår värld. Det är inte värdigt endemokrati som vår att göra skillnad på människor. Det är inte möjligtför troende människor att göra skillnad på människor. Det är intevärdigt människor att göra skillnad på människor. Här räcker det inte att vi ger några hundra människor mandat att föra vår talan. Här har vi ett gemensamt uppdrag. Och om någon tystnar eller tystas i kampen förmänniskovärde, måste vi se till att också stenarna ropar. Vi gör det med Guds hjälp.

Demokrati med Guds hjælp. Gud Fader bevares.

8 Kommentarer »

  1. Ordet ‘racisme’ er blevet politiseret og har efterfølgende mistet ethvert betydningsindhold, fordi det i dag kan betyde næsten hvadsomhelst blot værdien - et skældsord vendt mod dem, hvis ‘menneskesyn’ man ikke kan lide. Begrebet ‘Menneskesyn’ er et andet politisk skældsord, der har mistet alt indhold, fordi dets betydning i dag er forvandlet til et udtryk for mishag med anderledes tænkende. Begge begreber anvendes selvforherligende (i.e. ‘Se på mig. Jeg ligger inde med sandheden. For jeg er ikke racist og mit menneskesyn er det rigtige. Derfor er jeg god og alle andre, som ikke mener som jeg onde!).

    Camus sagde herom: Stol aldrig på den slags udsagn: ‘Den, der hævder at ligge inde med sandheden, gør det i hvert fald ikke’.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — October 6, 2010 @ 11:00 am
  2. Nu kommer istiden: http://rt.com/prime-time/2010-10-04/coldest-winter-emergency-measures.html

    Comment by Universalgeni — October 6, 2010 @ 1:40 pm
  3. Jeg har hugget dit indläg og oversat det til svensk og lagt det ind på bloggen Spydpigen. Svenskerne bör jo også vide, hvordan det hänger sammen med de små detailler.

    Tak for info. Mange Hilsener G

    Comment by Gertrud — October 6, 2010 @ 2:27 pm
  4. Meget rigtigt Emeritus. Krarup siger i Berlingske Tidende i dag:

    “Dansk konservatismes ulykke er, at den i sin trang til at være politisk korrekt er uden dybde og rodfæstethed. Den mener bedsteborgerlighed, hvor den siger konservatisme. Den mener pænhed, hvor den siger virkelighed. Den er forarget over os andre, der i vores forsvar for folk og fædreland siger uartige og forargelige ting, for tonen er vigtigere end sandheden og pænheden er vigtigere end eksistensen.

    Efter min mening er det en dansk tragedie, at konservatismens historie i dette land er historien om ideologiske lygtemænd og bedsteborgerlige attituder. Et folks styrke og virkelighedstroskab aflæses i dets forhold til sin historie og sin nationalitet. At være trofast er en konservativ dyd. At være ansvarsbevidst i forhold til folkets fælles skæbne er en konservativ dyd. Og at lade sig dirigere af slagord, modebevidsthed og bedsteborgerlighed er - ikke konservativt.”

    Om det specifikt er konservatismen du forsvarer ved jeg ikke, men synet på det konkrete og det sværmeriske deler i og jeg så vidt jeg kan se.

    Comment by Drokles — October 7, 2010 @ 2:44 am
  5. Tak for linket Universalis. Jeg er tøvende med at forudsige vejr og klima, hvilket er min grundlæggende anke imod de rædselsscenarier der tegnes af IPCC. Men hvis de har ret kan vi jo håbe at vi har ledt nok CO2 ud i atmosfæren så Jordens isolation kan holde lidt på varmen.

    Comment by Drokles — October 7, 2010 @ 2:46 am
  6. Det er mig en ære Gertrud. Hele talen kan i øvrigt læses på Expressen.

    http://www.expressen.se/nyheter/val2010/1.2162309/las-biskop-eva-brunnes-predikan-ord-for-ord

    Comment by Drokles — October 7, 2010 @ 2:47 am
  7. Til Drokles.
    Politisk aner jeg faktisk ikke, hvad jeg forsvarer. Politik består af forskellige elementer. En stræben efter indflydelse og magt, opportunisme og/eller et ideologisk system at hænge sin stræben op på m.m.m. Til slut iklæder man sine hensigter en passende forklædning, så man ikke støder an mod kræfter, der kan true eller spolere de hensigter, man måtte have, og som kun måske er de samme, som var bevæggrunden for at gå ind i politik fra begyndelsen.

    Jeg er et andet sted. Mit udgangspunkt er en søgen efter det almene i det private. Men også - hvad har et menneske behov for i forholdet til sig selv og i forhold til sin omverden.

    I en verden, hvor alle mulige prøver at vinde hin enkelte for sager, der ser større ud end det enkelte menneske, er det vigtigt for mig som person at understrege og forsvare visse værdier, som er af overordentlig betydning at fastholde for den enkelte. Det drejer sig først og fremmest om tilhørsforholdet og identiteten, som er truet på to måder - nu og her og i fremtiden.

    Det betyder for mit vedkommende, at jeg må forholde mig konserverende både til personligheden, identiteten og den sammenhæng, personligheden er vokset ud af. - For til stadighed at have et sted at stå, for stadig at vide, hvem jeg er og for at kunne regne med den erkendelse, så jeg kan forklare, hvor jeg kommer fra og vide, hvor jeg hører til. For mit tilfælde - i det danske samfund. En naturlig betydningsaftrapning at holde fast i for individet vil derfor være at sætte sig selv i centrum (hvor kan man andet) og cirkumpolært udefterat placere i rækkefølge sin familie, sit virke, sit land, sin region (kunne være Norden) og først længere ude Europa.

    Hvis jeg i denne kontekst begynder med at sætte en abstraktion som Europa i centrum, som er et kludetæppe, skrider alt, uanset hvad kommisionens direktiver måtte foreskrive. Jeg bliver aldrig europæer først. Enhver er efter min mening nødt til - først at komme til sig selv. Det sker hverken i Bruxelles eller i et flysæde.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — October 7, 2010 @ 12:13 pm
  8. Ja det var også det jeg tænkte. Tillad mig endnu engang at citere fra Krarups kronik, som jeg mener udtrykker netop det samme, som du, blot i hans typiske kategoriske vendinger.

    Den konservative er i modsætning til enhver ideologi. For konservatisme er at være bundet af historien og dermed af den konkrete virkelighed. Eller anderledes sagt: Konservatisme er det modsatte af messianisme, fordi den konservative af Messias eller kristendommen er vist hen til at være tro imod sin næste, sin nærmeste virkelighed, sin givne historie. Det er dette, der er kernen i sagen. Nej, den konservative bilder sig netop ikke ind at være Gud i forhold til sin næste eller til befolkningen, for den konservative har af Gud fået det begrænsede og bestemte embede at være sin næste og sin virkelighed tro. Her ligger konservatismens modsætning til enhver ideologi - til marxisme, kommunisme, nazisme. Den konservative politiker ved, at hans embede er begrænset. Han skal ikke frelse befolkningen. Men han skal være solidarisk med befolkningen på den givne virkeligheds betingelser.Derfor er historien den grundlæggende instans for enhver konservatisme. Og derfor er enhver konservatisme national, for det nationale er det historisk givne - svarende til ordets grundbetydning af medfødt. Ja, at være menneske er at være født ind i en bestemt historisk sammenhæng, og at være konservativ er at være sin sammenhæng tro. Dette er grundbestemmelsen. Og respekterer man ikke den, er man ikke konservativ.

    Den, der dyrker utopier, er ikke konservativ. Den, der kalder sig ideolog, er ikke konservativ. Den, der foragter det nationale for i stedet at hengive sig til en overnational union (EU), er ikke konservativ. Den, der vil ofre sig for menneskeheden i en ophøjet idés navn, er det modsatte af konservativ, for han ofrer menneskene - de konkrete, virkelige, nærmeste.

    Krarup beskyldes af flere af læserne for at gøre historien til ideologi og dermed bliver han absolutist. Dette er ingenlunde rigtigt for Krarup taler ligesom dig om en forudsætning eller en rationelle erkendelse om man vil for sit placering i Verden. Hvad man derefter udleder giver der netop ingen formel for i modsætning til ideologerne og jeres enighed om noget som helst kan snildt ophøre her.

    Comment by Drokles — October 8, 2010 @ 3:31 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress