Ole Hyltoft om Røde Lejesvende og andre glidegæs

Diverse — Drokles on October 6, 2010 at 2:32 am

En klassisk Hyltoft i Jyllands-Posten med både Auken og Bomholdt. Jeg fremdrager denne klare pointe

Vi må ikke glemme, at herremændene ikke udøvede magten for deres egen skyld, men for menneskehedens. Marxismen og proletariatets diktatur var ikke bare en historisk uundgåelig udvikling. Den var også et ædlere samfund end det frie folkestyre, hvor alle har stemmeret, også folk, der ikke har fattet socialismens storhed. Så derfor gjaldt det om at nå over i socialismen i en fart. Der kunne være nogle, der ikke havde set lyset. Eller havde set et helt andet lys. De måtte en tur på træhesten.

Der var dog også den mulighed, at de kunne genopdrages. Jeg fik engang et brev fra en af disse mikrofonbesiddere. Han skrev, at når man havde så gode evner som jeg, skulle de også bruges rigtigt. Det var jeg desværre ikke så god til. Men jeg kunne jo forbedre mig, mente han. Og det ville han da gerne hjælpe mig med.

Dette var så endda ikke det værste. At Ebbe Kløvedal tilbad massemorderen Mao, og at Koplev hyldede Stasi-staten DDR var vel sådan set ærlige - om end lidet menneskekærlige - engagementer. Og at lejesvendene ryddede tv-skærmen for deres trosfæller Jesper Jensen, Rifbjerg, Bente Hansen, Dea Trier Mørch, Knud Vilby lå vel også inden for radiolovens rammer.

Men at lejesvendene blokerede vejen til mikrofonen for dem med andre opfattelser, det var herremandsmanerer af værste DDR-skuffe. At Kjeld Koplev holdt hyggestue for menigheden og andre nyttige idioter, kunne måske forsvares, hvis der et andet sted i huset havde været en tilsvarende vært af anden observans. Men det var der ikke. Otto Leisner og de andre legeonkler var noget helt andet.

Læs den især for en gennegang af Danmarks Radios røde historie.

2 Kommentarer »

  1. ‘…Vi må ikke glemme, at herremændene ikke udøvede magten for deres egen skyld, men for menneskehedens.,,’

    Af, hvad der både forhen og siden skete, kan man i det mindste uddrage den lære, at man ikke skal have hele menneskeheden på hjerte, før man har lært noget så krævende som at elske sin næste som sig selv, for før det sker, har ingen alligevel hjerte for så mange på én gang.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — October 6, 2010 @ 11:33 am
  2. Meget præcist sagt Emeritus.

    Comment by Drokles — October 7, 2010 @ 2:39 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress