Det gik ikke, som Eurotilhængerne advarede om vej Euroafstemningen i 2000 mindede Jyllands-Posten os om forleden

LO advarede om, at et nej til euroen ville koste 35.000 arbejdspladser og et fald på over 5.000 kr. om måneden i reallønnen. Danske Bank mente, at et nej ville koste danskerne 150 mia. kr. i tabte værdistigninger på aktier og boliger. Og den daværende SR-regering vurderede, at det ville koste 20 mia. kr., 15.000 arbejdspladser og to pct. mindre i realløn.

Så verden hænger altså overhovedet ikke sammen således som ja-tilhængerne troede siden de ikke kunne forudse dens udvikling. At virkeligheden kommer ramlende som en berlinermur rokker nu ikke en tøddel ved troen på det store projekt, med dets fantastiske institutioner, hvor kun fantasien sætter grænser antallet af bureaukrater, der kan ansættes. Derfor har vi heldigvis en masse skattefinancierede eksperter til at rådgive tilhængerne om, hvordan de mon kan få kringlet den næste gang. Marlene Wind slår på at ja-sigerne denne gang skal droppe de økonomiske forudsigelser i erkendelse af at de ikke kunne overbevise danskerne og i stedet slå på en nuanceret debat med politiske argumenter (oh, what a dead give-away) og

Heller ikke overvismanden Hans Jørgen Whitta-Jacobsen mener, at det er økonomiske overvejelser, der bør diktere, om Danmark skal med i
euroen eller ej: »Det er nok snarere et etisk spørgsmål - når Danmark nu har høstet visse fordele af eurosamarbejdet, og hvis det har bidraget til velstanden i Europa generelt, bør Danmark så gå med? Eller kan vi forsvare at ride på fordelene, uden selv at være med.«

Ja sælg bare en valuta til krjelerfolket på et etisk grundlag. Vi ses i stemmeboksen.