Undskyldninger hjælper ikke

Multikultur, islam — Drokles on April 13, 2007 at 9:25 pm

Den tiltagende “uro” i Thailand viser med al tydelighed et par sandheder om islam. Her har vi muslimsk vrede renset for bagvendte undskyldninger om vestlig og kristen skyld. Konflikten regnes at have kostet mellem 2000 og 3000 mennesker livet, men hvem ved hvad der forgår ude i provinserne, væk fra civilsationens åsyn. Fra Berlingske Tidende

Situationen bliver ikke bedre af, at oprørerne er uden for pædagogisk rækkevidde. I hvert fald er deres angreb på sikkerhedsstyrkerne og på civile, som oprørerne mistænker for samarbejde med den thailandske stat, taget til i styrke og omfang, siden regeringen sidste efterår tog et opgør med den hidtidige hårde og uforsonlige kurs. Den thailandske premierminister erklærede, at konflikten har rødder i den »historiske uretfærdighed«, som muslimerne i de fire sydligste provinser har været udsat for. Og det skulle der nu rådes bod på, lovede premierministeren for et halv år siden. Men oprørerne har ikke taget imod den fremstrakte hånd - tværtimod. Dagen efter regeringschefens undskyldning, blev der rapporteret 46 voldelige hændelser i det sydlige Thailand sammenlignet med i gennemsnit ni om dagen i måneden forud.

Der er to pointer. Muslimerne kræver aldrig en undskyldning, de kræver altid en undskyldning til. Derfor kan de ikke mættes uden at man giver sig selv væk. Den anden pointe er fundamental for islams natur. For muslimer er det en uhellig vederstyggelighed at lade sig regere af vantro og det udelukker en politisk løsning.

Dog er der en grænse for hvad selv de meget søde buddistiske thailændere kan acceptere.

Men en ting er, at oprørerne ikke har taget imod generalernes udstrakte hånd. Noget andet er, at den thailandske befolkning - forstået som det buddhistiske flertal - tilsyneladende heller ikke ønsker en forsoning. Det skriver tænketanken International Crisis Group i en ny rapport om konflikten i det sydlige Thailand. Og det fremgår også af lederartiklerne og læserbrevene i mange af Thailands aviser.

Modviljen bredte sig ikke mindst, da en 24-årig buddhistisk lærer i januar døde efter at være blevet gennembanket af militante muslimer i en landsby i det sydlige Thailand, hvor hun arbejdede. Den unge kvindelige lærer, Juling Pangamoon, blev et nationalt symbol for den buddhistiske del af landets befolkning, og Thailands ophøjede kongehus samt premierministeren deltog i begravelsen. En overskrift i avisen The Nation -»Julings død må ikke være forgæves«- afspejler ret præcist folkestemningen i den ikke-muslimske del af Thailand.

Spændende og multi-kultiernes blinde fascination af Muhammeds moderiske religion kan overtrumfe det gode renomé buddisterne nyder generelt i befolkningen og især blandt multi-kultierne selv. Og så lige selvfølgelig blandt skide trekkere og deres ultra CO2-udledende tidsfordriv, hvis eneste formål synes at være at kede nosserne af os andre ved større fester med moraliserende og bedrevidende fortællinger om en verden så stor at vi andre ikke fatter vores indskrænkethed.

Kampen for - på den ene eller anden måde at komme oprøret i syd - til livs, besværliggøres også af, at myndighederne reelt ikke ved, hvem de er oppe imod. Det er ikke meget, man ved om oprørerne - eller juwa’erne, som er det lokale ord for kriger. Det forklarer professor Niyom Rathamarit fra Thammasat universitetet i Bangkok.

»Oprørerne har ikke en klar ledelse, som myndighederne kan forholde sig til,« siger han.

Men hvad oprørernes krav egentlig er, og om de er enige om, hvad kravet er, står hen i det uvisse.

Professor Niyom Rathamarit fra Thammasat universitetet i Bangkok er dog ikke i tvivl om, at den hårde kerne går efter uafhængighed - ikke bare bedre forhold for den muslimske befolkning.

»For regeringen har allerede lagt mange tilbud på bordet uden at det har kunne standse oprøret,« forklarer han.

At der ikke er en klar ledelse understreger at det ikke drejer sig om enkelte fanatikere, men om en tendens. At man heller ikke har succes med at fange nogen vidner om en stor opbakning og sympati i den muslimske del af den thailandske befolkning. Der er ingen overenskomst mulig med islam og man må vælge mellem krig, udskamning af islam i håbet om frafald eller land for fred. Islam kan ikke dele kun tage.

4 Kommentarer »

  1. Der er kun én ting at gøre.
    Thailænderne skal gøre som de gør i Tjetjenien.
    Kan de ikke finde ud af det, så skal de sende en studiegruppe til Tjetjenien og lære, hvordan man gør.
    Der har man, som de eneste i Verden, formået at bekæmpe muslimsk terror.
    Hatten af for det.

    falkeøje

    Comment by falkeøje — April 13, 2007 @ 10:08 pm
  2. Godt skriv om den thailandske katastrofe.
    Turist-Danmark - sig farvel til Thailand. Sharia will rule soon.

    Og så kommer Cambodja og Burma - men Kina bliver nok en lidt hårdere nød at knække. Men moské med hjælp fra den iranske og pakistanske atomindustri - anybody’s guess…

    Comment by Anna Lyttiger — April 13, 2007 @ 10:11 pm
  3. Jeg har en ven der en dag kom glædesstrålemde hjem fra Thailand og fortalte om de gennemgående gode egenskaber folket havde, egenskaber vi kunne tage ved lære af fordi vi var så skide alt muligt negativt. Han mente nemlig at han havde fundet godt brændstof han kunne buge mod mig i vores standende diskussion om indvandring og racisme. Jeg forholdt ham den muslimske terror i landet og han troede at det var noget jeg fandt på.

    Comment by Drokles — April 13, 2007 @ 10:36 pm
  4. [...] NB: Bloggen Monokultur har også Thailand under behandling. [...]

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress