Ole Hyltoft med gode ord om dannelse

Diverse — Drokles on September 9, 2010 at 4:02 am

Fra Berlingske Tidende

Uvidenheden har vide grænser i vore dage. Kundskaber, der var selvfølgelige for en student eller en højskoleelev af min årgang, er nu ukendt land. Og de uvidende skammer sig ikke over deres uvidenhed. Jamen, er det så vigtigt at kende sin kulturarv? Ja, hvis vi ikke vil nøjes med at kende vores egen lille familie, men også vil høre hjemme i en stamme, et folk, så må vi kende dette folks grundlag, dets historie. Ligesom der er minder, vi er stolte af eller bedrøvede over i vores lille, biologiske familie, har folket, nationen, været udsat for skæbnesvangre begivenheder, der har været med til at forme hver enkelt af os til dem, vi er i dag. Den overdrevne sejrsrus efter første slesvigske krig, det overmod, der førte til dumhederne og det katastrofale nederlag i 1864. Besættelsen 1940-45. Osv.

Dannet os har dog endnu mere det sindelag, der kommer til udtryk i vore ypperste kunstværker, H.C. Andersens eventyr, Blichers noveller, Carl Nielsens symfonier og højskolesange, Herman Bangs humor, Lange-Müllers vemod. Hvis vi ikke kender vores kulturarv og vedkender os den som en del af vores eget sind, krakelerer vi og bliver usammenhængende reflekser af diverse tilbud fra TV-skærmen eller popscenen.

Vores måde at leve, tale og tænke på er skabt af kulturarven. Så sådan set har vi dens slutresultat inden i os. Men dens byggesten, rejst århundrede efter århundrede, bør være os velkendte. Det danske sprog i hele dets rige mangfoldighed kommer ikke til os af sig selv. Det skal øves. Især ved at vi læser dansksprogets mestre, H.C. Andersen, Blicher, Johs. V. Jensen, og alle sangskriverne fra Ingemann, Grundtvig, Sophus Claussen til PH, Sigfred Pedersen, Frank Jæger, Halfdan Rasmussen.

Nemlig!

3 Kommentarer »

  1. Ja, det er jo næsten trivielt.
    Men godt at den gamle kæmper Ole Hyltoft orker at ytre sig desangående.
    Vi 110-årige (ja, sådan føler man sig efterhånden selvom man kun er årgang 1945) er underligt alene. Vore børn har en masse færdigheder på rede hånd, men mangler i slående grad kendskab til Fædrelandets historie, forståelse for dagens politiske billede, til geografi, for slet ikke at tale om den litteratur der har beriget og udfordret de gamles bevidsthed.
    Vi må, med Jesper Langballe blive reaktionære og indprente de unge: Dette er godt; dette er nyttigt og dette skal I tilegne Jer. Ellers vil de opvoksende ikke formå at indgå i et levende samfund som aktive og bevidste borgere. Internettet, YouTube etc. er ikke nok! -For slet ikke at tale om den syndige mangfoldighed af tåbelige og ligegyldige TV-kanaler som tilbydes.
    Man kunne næsten ønske sig at Den som ikke havde læst og lært sin Blicher fik af ferlen! Det samme gælder de, som ikke har læst og lært af de øvrige store forfatterskaber som Hyltoft opremser.

    Jo, et surt, men samstemmende opstød fra
    Niels

    Comment by Niels — September 9, 2010 @ 6:10 pm
  2. Jo, så er der jo også lidt udenlandsk litteratur som for de, der har fravalgt tysk og fransk, heldigvis findes i dansk oversættelse.
    Men hvilke 30-årige danskere har læst Thomas Mann, André Malroux, Gide,Anatole France, Böll, Grass- og vi kunne skrive en laaang liste.
    N

    Comment by Niels — September 9, 2010 @ 6:16 pm
  3. Jeg er af en nyere og ganske uddannet årgang. Dengang var Folkeskolen ganske meget værre end i dag, tro det eller lad være. Færdigheder og arbejde oplever en gryende renæsance - selv om der skal meget mer ekul på kedlerne efter min smag.

    Comment by Drokles — September 11, 2010 @ 6:58 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress