Borgerlig presse?

Pressen — Drokles on April 12, 2007 at 6:02 am

Ole Birk Olesen efterlyste for nylig en borgerlig presse på baggrund af dels af sine egne erfaringer dels af en undersøgelse der viste at der var minimal opbakning til VKO blandt journalister men stor opbakning til venstrefløjen og Radikale. I gårsdagens P1 Debat stod han overfor Informations chefredaktør Bent Winther, der blankt afviste at journalisternes politiske slagside skulle influere på deres professionalisme. Diskussionen blev noget rodet fordi de var uenige om hvad det ville sige at være borgerlig.

Hvad vil det så sige at være borgerlig ifølge Information? Det fremgår at følgende udbrud

Det er altid svært at skrive artikler eller skrive historier ud fra at man som regel altid gerne skal have en konflikt og nogen til at repræsentere de synspunkter som du så gør og de er altså svære at finde. Med mindre man er ude i nogen økonomer eller noget Cepos eller et parti som ikke engang er opstillingsberettiget.

(….)

Det der er galt med økonomer det er at de nogen gange anviser nogen løsninger der ikke er politisk opbakning til.

Økonomi var altså borgerligt. I det hele taget havde Winther et anstrengt forhold til økonomer og således blev en tidligere overvismand omtalt som “en eller anden økonom man altid kunne trække frem” i modsætning til tal fra Social Forsknings Instituttet, som Winther mente bar vidne om den skinbarlige sandhed.

Winther kom i sin iver efter at falcifisere selve behovet for en borgerlig avis til at rode sig ud i en forklaring på hvorfor man ikke skulle skrive om emner der ikke var politisk opbakning bag, hvortil Birk Olesen replicerede at man så ikke skulle skrive artikler der gik imod stramningerne i udlændingepolitikken.

Det er i det hele taget mærkeligt at folk kan hidse sig op over noget der ikke vedkommer dem. En ting er at Winther er uenig med Olesen i analysen af avisernes politiske landskab. En anden er at han argumenterede imod at starte en avis med et klart borgerligt sigte fordi der ikke er læsermæssigt grundlag for en sådan. Men han kan da være ligeglad og bare godte sig over det, når det er gået galt. Den samme surealistiske indignation så man da TV2 lancerede deres nyhedskanal NEWS. Der stod medieeksperter i kø for nærmest at skælde TV2 ud for deres initiativ. Jeg mener at et mediefakultek (hvis der er noget der hedder sådan) burde lave væddemål mellem deres eksperter på hvordan en sådan kanals fremtid kommer til at forme sig. Dem der klarer sig dårligst skal fyres.

2 Kommentarer »

  1. Det er påkrævet med en klar tilkendegivelse.
    Jeg skrev engang et læserbrev til Jyllands Posten, hvor jeg efterlyste et retsopgør efter Den Kolde Krig, for under den havde vi landsforrædere, der var ligeså skyldige som mange, der blev dømt ved retsopgøret efter 2. Verdenskrig.
    Det fik jeg retur med en fnysende bemærkning om, at landssvigerne under Den Kolde Krig absolut ikke kunne kaldes for landsforrædere.
    Det var journalistens mening ved en borgerlig, førende avis.
    Så er der pinedød noget galt.

    falkeøje

    Comment by falkeøje — April 12, 2007 @ 11:17 am
  2. Nu må du ikke tage det ilde op, Falkeøje, men du formulerer dig meget direkte. Jeg har selv flere gange fået sved på panden over nogle af dine kommentarer.

    Det til side, mener jeg også at man tager det alt for let, at der under den kolde krig var danskere der forberedte sig til kamp mod deres fædreland til fordel for en fremmed fjende og en endnu større gruppe akademikere, intellektuelle og politikere der legitimerede det. Som om frihed fra tyrani er friheden til med vold at indføre tyrani.

    Comment by Drokles — April 12, 2007 @ 11:25 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress