Så skal der snart bombes

Globalisering — Drokles on April 11, 2007 at 4:02 am

Foruroligende meldinger fra Iran. Jyllands-Posten

Knapt var de britiske gidsler løsladt, før end der lød nye ildevarslende meldinger fra Teheran. Mandag meddelte Iran, at landet inden længe vil gå i gang med at opstille 3.000 centrifuger, der kan berige uran.

Og ifølge chefen for Irans atomenergikommission stopper planerne ikke der - målet er, forklarede han på iransk tv, 50.000 centrifuger.

Men præcist tallet 3.000 er der al mulig grund til at være foruroliget over. Netop det tal har længe cirkuleret i efterretningskredse som det magiske tal for, hvornår Iran har centrifuger nok til at fremstille tilstrækkeligt med beriget uran til brug for en atombombe. Fra det øjeblik de er i brug, til der er tilstrækkeligt materiale til en atombombe, vil der anslået gå cirka et år.

Selv om det endnu er uvist, om Iran behersker teknologien til at fremstille en atombombe, er det allerede nu spørgsmålet, om Iran er på vej til at overskride den grænse, hvor den fortsatte proces bliver ukontrollabel for det internationale samfund.

For et år siden anslog man, at Iran kun havde 164 centrifuger til rådighed. Meget tyder på, at de sanktioner, som FN har indført over for Iran, er utilstrækkelige. Lige som Iran heller ikke har været imødekommende over for Det Internationale Atomenergiagenturs krav om inspektion af anlæggene.

Udsigten til et Iran med atomvåben er skræmmende af flere grunde. Det vil befæste styrets ambitioner om at blive en regional stormagt, men værre er risikoen for, at det sætter et atomkapløb i gang i Mellemøsten. I november 2006 meddelte seks arabiske lande, at de vil satse på forskningsprogrammer til at beherske atomteknologien.

Om cirka en måned skal FN igen diskutere eventuelle yderligere sanktioner mod Iran.

Endnu er det muligt at stramme skruen, men tålmodigheden må også have en grænse. Så længe det internationale samfund tøver med at sætte magt bag kravene, kan Iran i ro og mag arbejde videre på atomprogrammet.

Iran har al mulig interesse i at se stort på udstukne deadlines, men det har resten af verden ikke.

Der er tale om et sammenstød mellem civilisationen og barbariet. Krigen er i sin første fase og udvikler sig over år fordi enhederne er så store. Men den er i gang. Giv mig amerikanernes misilskjold og det hurtigt.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress