To cand.’er der ikke kan tænke langt

Diverse — Drokles on September 2, 2010 at 5:58 pm

Jeppe (cand.scient.pol.) og Thomas (cand.jur.) er hhv. formand og næstformand i Center for Positiv Integration (CePI). CePI er en tænketank med et rådgivningscenter på Nørrebro.” og de har en blog på Jyllands-Posten. Her indleder de et forsvar for racismeparagraffen og kommer med følgende grundargument.

Racisme har, på grund af racismens basale anatomi, ingen steder hjemme i et liberalt, pluralistisk og demokratisk samfund. Og med udgangspunkt i demokratiets bærende principper om lighed og frihed, er der er intet til hinder for, at samfundet sanktionerer mennesker der - som i Langballes og Hedegaards tilfælde - aktivt vælger at sætte sig uden for de grundlæggende normer om lighed og frihed. Racisme er nemlig en strukturel magtudøvelse, der i sin essens søger at begrænse friheden for visse mennesker og gøre op med normen om alle menneskers fundamentale ligeværd. Dermed er det i sidste ende et forsøg på at indskrænke demokratiet.

Racisme er altså forkert fordi det er udemokratisk. Og det, der er udemokratisk kan man altså forbyde at blive ytret - i demokratiets navn. Det lyder slet ikke, som et totalitært skråplan.

Siden vi taler om Jesper Langballe og Lars Hedegaards venten på dom og at det hele derfor handler om islam og muslimer så kan man ifølge Jeppe (cand.scient.pol.) og Thomas (cand.jur.) med al ret sige

Islam har, på grund af Islams basale anatomi, ingen steder hjemme i et liberalt, pluralistisk og demokratisk samfund. Og med udgangspunkt i demokratiets bærende principper om lighed og frihed, er der er intet til hinder for, at samfundet sanktionerer mennesker der - som i Zubai But Hussein og Wahid Petersens tilfælde - aktivt vælger at sætte sig uden for de grundlæggende normer om lighed og frihed. Islam er nemlig en strukturel magtudøvelse, der i sin essens søger at begrænse friheden for visse mennesker og gøre op med normen om alle menneskers fundamentale ligeværd. Dermed er det i sidste ende et forsøg på at indskrænke demokratiet.

Og det gælder selvfølgelig også for nazisme, marxisme, feminisme og Radikale Venstre fordi de fornægter virkeligheden. Men siden Isalm jo er antidemokratisk og skal forbydes, hvorledes vil Jeppe (cand.scient.pol.) og Thomas (cand.jur.) da så dømme Langballe og Hedegaard for netop at advare mod de antidemokratiske tanker?

4 Kommentarer »

  1. Jeg befandt mig selv så nogenlunde på de to herrers intellektuelle stade, da jeg var omkring 22-23, fyldt med ungdommens weltschmerz. Skrev en del og syntes selv, at det jeg skrev var noget så satans intelligent. 10 år senere kiggede jeg en gang mere på det og var lettet over aldrig at have vist det til nogen, for i guder hvor var det simpelt, barnligt og sentimentalt.

    Når jeg en sjælden gang læser de indlæg Jeppe og Thomas skriver, kommer jeg altid til at tænke tilbage på det hæfte med mine 23-årige tanker og hver gang kommer jeg til at spekulere på, hvorfor Jeppe og Thomas aldrig er blevet voksne??

    De to har intet at gøre som blogskribenter på JP. Deres niveau er simpelt hen for lavt.

    Comment by Mackety — September 2, 2010 @ 7:30 pm
  2. Heldigvis var jeg for doven til at skrive noget, som helst ned da jeg var ung. Men I Guder noget sludder.

    Comment by Drokles — September 2, 2010 @ 9:09 pm
  3. HA! Spot on. Skriver du ikke noget om Debatten i går?

    Comment by Aia Fog — September 3, 2010 @ 10:30 am
  4. Det var i sandhed en fantastisk debat Aia Fog. Søren Espersen helt fra koncepterne ved at stå uden modstandere og efterfølgende en venstrefløj - alle kvinder, kan det blive smukkere? - der flåede totterne af hinanden. Uansvarlig idealisme overfor uhæderlig realisme. Herligt.

    Er det i øvrigt ikke dig, der er blevet opstillet i Haderslev (Krarups gamle kreds)?

    Comment by Drokles — September 3, 2010 @ 5:33 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress