Tøger og de britiske gidsler

Diverse — Sobieski on April 9, 2007 at 2:32 pm

thogerseidenfaden.jpgNu er det mange år siden Tøger Føj-den-satan var min gymnasieungdoms intellektuelle forbillede i den konservative ghetto Frederiksberg. Siden er han drønet ned af hitlisten. Her senest fra Politiken torsdag d. 5:

Nok er krisen mellem Iran og Storbritannien foreløbig endt godt, nu hvor de 15 pågrebne britiske soldater er blevet frigivet, men der har været tale om en forskrækkelse, alle kan lære af.

Feel-good kloge Åge er ankommet.

De mange dages nervekrig illustrerer, hvor nemt en konfrontation mellem to store lande med et anstrengt indbyrdes forhold kan gå galt. For den britiske regering var det en selvfølge, at soldaterne bare skulle slippes fri.

For iranerne var det lige så indlysende, at en krænkelse af deres territorial- farvand måtte have en eller anden form for følge. Om der forelå en krænkelse eller ej, er i sådan en situation næsten ligegyldigt.

Her er det kæden hopper af; først siger Tåger “indlysende at en krænkelse af deres territorialfarvand måtte have en følge”, dernæst “om der forelå en krænkelse er næsten ligegyldigt”. Man fornemmer en hvis apologi fra chefredaktøren.

Set med iranske øjne gjorde der det per definition, da der ellers ville være tale om en ekstremt provokerende ’kidnapning’ fra deres side. Og set med britiske øjne gjorde der det per definition ikke, fordi grundlaget for en betingelsesløs frigivelse ellers ikke ville være til stede.

Jeps, apologien kører der ud af - Det var jo en ekstremt provokernende kidnapning Tøger, og en kidnapning briterne kom ud af uden at få sat det iranske terrorregime på plads. 1-0 til Ahmadinejad. Tøger vil have det til at se ud som om begge parter handlede værdineutralt ud fra samme logik, men det gjorde de ikke. Kidnapningen har været planlagt fra højeste sted, ingen tvivl om det.

Når brikkerne var stillet sådan op, havde de i forvejen usikre kendsgerninger om en position til havs underordnet betydning.

Jeg ser det som grænsen mellem en politiaktion og krigserklæring…

I STEDET BEGYNDTE nervekrigen om, hvem der skulle bøje sig, og hvem der skulle tabe ansigt over for sin egen offentlighed. Vi har at gøre med et materiale, der alt for mange gange i verdenssituationen har ført til konflikt eller ligefrem krig, uden at hverken den ene eller den anden part nødvendigvis har ønsket det.

Man behøver blot at tænke på, hvor højspændt atmosfæren havde været, hvis de pågældende marinesoldater havde været amerikanske. USA og Iran har ikke haft diplomatiske forbindelser siden 1979; USA beskylder Iran for grov indblanding i de irakiske borgerkrige, og Iran er som bekendt isoleret i verdenssamfundet, fordi det ikke vil bøje sig for FN i spørgsmålet om landets atomprogram.

Det er ikke nogen tilfældighed at det var briterne og ikke amerikanerne det gik ud over. Bush til trods for sine mangler har ikke gummiarm som krysteren Blair. Iran gik efter den svage part i koalitionen, og det var en rationel beslutning.

Det er formentlig også her, man skal finde baggrunden for den livsfarlige episode: Iran har en stærk interesse i at minde verden om, hvor mange ulykker landet kan lave, hvis det for alvor presses, endsige angribes, i anledning af sit atomprogram. Det betyder ikke, at verden skal finde sig i hvad som helst fra Irans side. Men det betyder, at alle diplomatiske sten skal vendes, og alle positive og negative incitamenter identificeres og præsenteres. Det er den tilgang der denne gang har ført til et positivt resultat.

For på listen over de største menneskelige tåbeligheder står krig som følge af misforståelser trods alt allerøverst.

Tæt fulgt af den rigtige beslutning truffet på et for sent tidspunkt. Jeg håber ikke vi kommer i en sådan situation overfor et A-våben bevæbnet Iran. I modsætning til Tøger tror jeg ikke at gidseldramaet var en banal og tilfældig episode, men et kalkuleret træk fra Iransk side. Forløbet har indtil nu været opmuntrende for præstestyret, vi venter spændt på deres næste træk.

4 Kommentarer »

  1. sikke et fint billede af mig..tak tak..det skulle du ikke have gjort..

    Comment by Allan — April 9, 2007 @ 7:43 pm
  2. Det er altså et billede af Tøger… det er jeg ret sikker på.

    Comment by Sobieski — April 9, 2007 @ 9:58 pm
  3. Allan har ret. Over billedet af Tøger hænger Allans kontrafej.

    Comment by Drokles — April 10, 2007 @ 8:12 am
  4. [...] Link til Monokulturs overhaling af de hjemlige apologeter på Politiken. [...]

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress