Farvel Lilleør
Kathrine Lilleør gør sig ganske usmageligt til dommer i den højprofilerede og sørgelige sag om forældreret, hvor en mor og præstekollega til Lilleør er blevet fængslet for at nægte faderen samværd med sin to-årige datter. Ensidigheden i Lilleørs indlæg er til at tage og føle på
Mødre bliver sendt i fængsel som aldrig før.
Tag nu altså sognepræst Sidsel Lyster, der mener, at datterens far er psykopat, og datteren er tydeligt påvirket, når hun har været hos sin far. Det skulle man mene, at Sidsel Lyster ikke behøvede at stå alene med. Eller at barnets far behøvede at leve med hendes beskyldninger, for den sags skyld. Indtil for tre år siden havde de kunne hente hjælp hos det offentlige. Man kunne gå i til Statsforvaltningen, og så vurderede børnepsykologer med erfaring i disse sager de skilsmisseramte forældres gensidige beskyldninger, hvorpå om nødvendigt retten traf en afgørelse, der skulle sikre barnets tarv.
Men med ”Forældreansvarsloven” fra 2007 er det forbi. Nu har et skilsmissepar per automatik fælles forældremyndighed, og retten kan kun ophæve den fælles forældremyndighed ”hvis tungtvejende grunde taler for det”
Hvad der er op og ned i denne sag ved vi jo ikke, men retten har altså ikke fundet tungtvejende argumenter (som en ond psykopat vel er), hvorved moderen ved at skjule sit barn krænker både barnets og faderens ret til samværd og altså handler ulovligt. At loven tages alvorligt af myndighederne glæder Foreningen Far, der af Lilleør derfor betegnes, som militant og rabiat. Kim Poulsen konstaterer bidsk i den første kommentar
Hvor er det skønt at ikke alt er omkostningsfri fornøjelse. I har generelt indrettet et femiland, der strukturelt undertrykker mænd og bærer akademikusser gennem livet i guldstol.
Her har vi så et valg med konsekvenser: Den spændende playboy havde en mørk side. Det koster. Måske skulle hun have valgt anderledes, måske hun gør det næste gang. Lidt ydmyghed og ansvarlighed ift. livet.
Poetisk retfærdighed i Femiland, kan man vel kalde den slags :-)
Feminiseringen løber så dybt at Hr. Poulsen selv benytter et begreb, som strukturel undertrykkelse. Men hvis man synes at Poulsen er stødende og generelisernede så se DR dokumentaren Farvel Far, som Thomas Larsen henviser til i en senere kommentar
Klar tale er udtryk for klar tanke og Poulsens tale er glasklar!
0 Kommentarer »
Ingen kommentarer endnu.
RSS feed for comments on this post. TrackBack URI