Muslim, ikke englænder

3 Kommentarer »

1. Problemet om, hvad der kommer FØRST i en persons tilhørsforhold, har jeg gang på gang peget på som afgørende vigtigt, når det gælder totalitære tankegange. Således duer det civilisatorisk slet ikke, at Nationen, Staten dens befolkning og landets sekulære institutioner for en muslim rutinemæssigt kommer i anden række. Det gør både ham og hans efterkommere bundløst upålidelige for ethvert samfund, der huser dem.

   Vi har allerede pådraget os et andet omend mindre problem - de revolutionære fra -68 generationen, hvis børnebørn stadig holder revolutionen om ingenting voldeligt i live.

   Jeg er glad for, at I med denne video viser, at man også udenlands sætter fokus på, hvor vigtigt det er, at vi gennemskuer, hvor farligt det er, at Allahs lov for en troende muslim altid må trumfe menneskets lov, når det gælder.

   Selvfølgelig trumfer Allahs Love menneskets love. Selvfølgelig er det ekstremt farligt, at mennesker således kan kortslutte al tænkning med henvisning til guddommelige forordninger og derefter finde på hvadsomhelst.

   Med venlig hilsen

   Comment by Emeritus — July 25, 2010 @ 8:06 pm

2. Enig Emeritus. “Med lov skal land bygges” hedder det og måske derfor har venstrefløjen så travl med at nedbryde landet, så det er lettere at bane vejen for deres “revolution om ingenting”, som du så smukt udtrykker det.

   Comment by Drokles — July 27, 2010 @ 7:16 am

3. ad 3. Har vi ikke hørt den samme sang før?

   Jens Jensen gør klogt i at hæfte sig ved en af videnskabens fornemste forudsætninger: tvivlens nådegave. Hårdnakkede ateister tvivler aldrig. Det er en stor svaghed ved deres tro.

   For kan man ikke tvivle om alt - inklusive sin egen overbevisning, er man både en dårlig tænker og som videnskabsmand ude af stand til bedrive troværdig forskning. Derfor er det vigtigt, at man uden videre kan tillade sig at tvivle på rigtigheden af Jens Jensens skråsikkerhed.

   Det kan godt være, at religionerne våser, men det er hverken livets, sandhedens eller religionernes pointe. Pointen er, at alle store spørgsmål - både de filosofiske, videnskabelige og religiøse dybest set ender samme sted - i det uforklarlige. Er man som Jens Jensen ikke i stand til at nærme sig livets store spørgsmål med passende ydmyghed, skal han vare sig for ikke at blive til grin.

   Med venlig hilsen

   Comment by Emeritus — July 29, 2010 @ 2:10 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...