Jag efter vind

Diverse — Drokles on June 30, 2010 at 9:52 am

Bjørn Lomborg har en sober, ja underdrevet beskrivelse af vindmølleenergi i Berlingske Tidende

I årevis har vindmølleindustrien og forskellige politikere fortalt os at bare lidt mere hjælp og lidt mere støtte vil gøre vindmølleparker konkurrencedygtige. Det sker bare ikke. I 2005 valgte vi at betale 51,8 øre pr. kilowatttime for vindmølleparken ved Horns Rev II. I 2008 var prisen 20 procent højere for vindmølleparken ved Rødsand II og nu i 2010 er prisen over 100 procent højere ved Anholtparken. Det virker faktisk som om vores store tilskud har den modsatte effekt: jo flere støttekroner, vi putter i havvindmølleparker, jo dyrere bliver den strøm, de producerer. Klima- og Energiministeriet har haft revisionsfirmaet Ernst & Young til at kigge på tallene og selvom der selvfølgelig er forskel på de tre havvindmølleparker, så er selve vindmøllerne den største enkeltstående udgift - og prisstigningen på dem kan revisorerne kun forklare med »monopollignende tilstande« og de er helt klare i deres analyse: »Vindmølleproducenterne har haft gunstige vilkår og hævet priserne på havvindmøller«. Det er Siemens Wind Power, der skal levere vindmøllerne til Anholt. Mon ikke de har åbnet en flaske champagne eller to i hovedkvarteret, da de fik besked om, at vi havde accepteret deres pris?

Vi betaler altså en solid overpris til monopoler, der år for år skruer prisen højere og højere op. Men så er vindmølleparken vel god for beskæftigelsen? »Projekt Anholt Vindmøllepark er en grøn vækstpakke: Det kan give op til 8.000 job«, fortalte Socialdemokraternes Ole Hækkerup tilfreds efter forliget, men Energistyrelsens egen analyse fortæller den fulde historie: »På lidt længere sigt vil beskæftigelsesvirkningen forsvinde«. Faktisk er den samlede beskæftigelseseffekt af vindmølleparken ved Anholt et stort rundt nul! Mens vindmølleparken opføres - de første to år - kommer der ganske rigtigt op til 8.000 job, men efter blot fire år er de job væk.

Energistyrelsens analyse viser tydeligt at på grund af det medfølgende fald i konkurrenceevne og efterspørgsel, så koster Anholt efterfølgende ca. 8.000 job andre steder i vores økonomi.

I England er det heller ikke sådan at “høste vinden”, som man kan læse et eksempel på i Telegraph

Energy firms will receive thousands of pounds a day per wind farm to turn off their turbines because the National Grid cannot use the power they are producing.

Critics of wind farms have seized on the revelation as evidence of the unsuitability of turbines to meet the UK’s energy needs in the future. They claim that the ‘intermittent’ nature of wind makes such farms unreliable providers of electricity.

The National Grid fears that on breezy summer nights, wind farms could actually cause a surge in the electricity supply which is not met by demand from businesses and households.

The electricity cannot be stored, so one solution – known as the ‘balancing mechanism’ – is to switch off or reduce the power supplied.

The system is already used to reduce supply from coal and gas-fired power stations when there is low demand. But shutting down wind farms is likely to cost the National grid – and ultimately consumers – far more. When wind turbines are turned off, owners are being deprived not only of money for the electricity they would have generated but also lucrative ‘green’ subsidies for that electricity.

The first successful test shut down of wind farms took place three weeks ago. Scottish Power received £13,000 for closing down two farms for a little over an hour on 30 May at about five in the morning.

En af min storesøster veninder insisterede engang på at narkomaner kunne blive ligeså gode mødre, som alle mulige andre, blot samfundet var villige til at støtte nok op omkring dem. Det var selve det at samfundet skulle støtte, som jeg mente væltede hendes argumentation. “Dette står lige så godt, som det andet forudsat at vi holder det oppe med andre midler” hører man overraskende ofte.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress