Britania rules the waves?!

Diverse — Sobieski on March 30, 2007 at 10:56 pm

Efter flere års nedskæringer har spørgsmålet været; er den engelske flåde stor nok til at forsvare Storbritannien? Det er nu besvaret, men et nyt spørgsmål er i midlertid dukket op; er den engelske flåde stor nok til at forsvare den engelske flåde?

Jeg refererer selvfølgelig til Mahmoud Ahmadinejads linedans i rollen som gidseltager. Hvis du har boet under en sten, eller været i på fjeldvandring kan du læse om sagen her og her (tak til Berlingeren).

navyharpoonb.jpg


Iran tror givetvis at de har regnet fidusen ud, og jeg frygter at det er sandt. Englænderne havde ikke nosserne til at stoppe situationen i opløbet, da muligheden for at tage initiativet stadigvæk var der. De britiske søfolk er nu i Tehran og bliver efter alt sandsynlighed holdt fangen på seperate adresser. Chancen for at befri dem ved specialoperationer er nu minimal, og derfor skal englænderne gå diplomatiets gang selvom det piner mig at erkende det. I det spil har Iran gode kort på hånden, især overfor svage modstandere som Blair og co. Både England og USA har spredt deres styrker over et stort område, hvilket svækker slagkraft og dynamik. De er afhængige af velvilje fra shia’erne i Irak, hvis projekt ’stabilitet i Irak’ skal have en chance. Vil England risikere en stor konfrontation med iran over 15 søfolk? Vil amerikanerne?

Ahmadinejad er selvfølgelig interesseret i at kunne lægge 15 engelske statsborgeres liv på bordet i forhandlingerne om Iransk A-kraft og kernevåben, og det politiske landskab i Storbritannien ligger ikke til en hård konfrontation. Blair er ved sin politiske karrieres afslutning og står ikke stærkt, i USA er kongressen ved at tvinge en tilbagetrækning igennem for de amerikanske tropper i Irak.

Ironisk nok er Blairs politiske forfænglighed måske vestmagternes stærkeste kort - vil han gå fra embedet som en anden Jimmy Carter, og huskes for en gidselskandale? Eller tager han stridshandsken på for sit lands prestige og sine medborgeres sikkerhed og rettigheder? Jeg håber på det sidste.

Dem som var gamle nok i 80′erne husker angrebet på den amerikanske ambassade i Tehran og operation ‘Eagle Claw’ fiaskoen (læs her), som knuste Carters muligheder for genvalg. Dengang kunne man have sat de iranske mullaher og deres fanatiske tilhængere på plads, men forsømte det. I dag lever vi med udfaldet af de fatale beslutninger.

2 Kommentarer »

  1. Hvad skal man stille op, når det er gangstere man har med at gøre ?

    Man skal i hvert fald ikke bevidst arbejde for at tillæge sig et Stockholm-Syndrom !

    Men de Europæiske landes ledere har længe teet sig som om de led / lider af dette i forbindelse med alt, hvad der har at gøre med Islam, muslimer og de Arabisk /Isamiske lande.

    Hvis vores ledere ikke evner at beskytte deres respktive befolkninger - også når det drejer sig om personel indenfor våbenarterne, der er udsendte af samme ledere - hvem skal så sørge for dette ?

    Gæt selv hvor det bærer henad !

    Comment by Vivi Andersen — March 31, 2007 @ 8:11 am
  2. Ja, det bærer ikke noget rart sted hen - tænk iøvrigt på den effekt det har på soldaternes morale, at Downing Street 10 hellere ser deres tropper blive taget til fange og ydmyget, end risikere en kamp med mullaherne i Tehran.

    Comment by Sobieski — March 31, 2007 @ 6:00 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress