Kasper Støvring med fremragende pointe

Multikultur — Drokles on March 21, 2007 at 4:06 pm

Som talt ud af min mund, bare på en bedre måde, meget bedre. Fra Jyllands-Posten

Den politiske etos, der med Ayaan Hirsi Alis ord særlig gælder de liberalt-venstreorienterede, er rationalistisk og erfaringsuafhængig. Det vil sige, at politikerne ser sig som forvaltere af en abstrakt ideologi, der skal tvinges ned over virkeligheden.

Ud fra forudfattede idealer om f.eks. kulturel sameksistens eller religiøs mangfoldighed vil politikerne omforme samfundet. De tænker med andre ord systematisk, deduktivt og universalistisk.

Derfor formår politikerne heller ikke at tage højde for det, der gør de enkelte etablerede institutioner til noget unikt. Når politikerne søger at forandre dem i overensstemmelse med deres idealer, tager de deres fordele for givet uden at værdsætte deres særlige forudsætninger. Altså de specifikke kulturelle betingelser, som disse værdifulde institutioner er opstået under.

Fint ikke? Og han slutter

Så når politikere ønsker at ændre på danskernes kulturelle chauvinisme, må man svare, at en vis lukkethed måske er skidt, men er nødvendig for at skabe stabilitet og tillid. Mennesker er først og fremmest loyale over for deres egne landsmænd og foretrækker deres egen kultur. Selv om enhver ved det fra sig selv, er det stadig kontroversielt. Måske fordi det udgør en anstødssten for den politiske ingeniør.

Opfattelsen af samfundet som en levende organisme har været misbrugt i historiens løb. Men organismetanken skal forstås som en metafor for den sociologiske indsigt, at sociale institutioner funktionelt er gensidig afhængige.

Det betyder, at hvis man reformerer én institution, kan det få negative effekter på andre institutioners evne til at fungere positivt. Integrationspolitikkens historie viser det.

Men hvad skal de arme politikere gøre? De har jo lært alt hvad de ved på universitetet og deres små opgaver er altid blevet belønnet så godt. Som Ole Hyltoft skriver om djøffere

Djøffere er mennesker, der ikke behersker deres redskaber, men bliver behersket af dem.

Dette er en almindelig akademisk disciplin og gælder for mange af vore politikere. Der udvikles et særligt vokabular man betjener sig af i de politiske ungdoms
organisationer der er hentet fra universitetet og som man fejlagtigt tillægger endegyldig viden.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress