Heeger og Villemoes er skarpe

Diverse — Drokles on May 21, 2010 at 2:42 am

Midt i en ellers ganske udmærket markering af den internationale Tegn Muhammeddag og dens rolle i forhold til ytringsfriden kommer Troels Heeger og Søren Villemoes med denne skarpe betragtning i Jyllands-Posten

Det første sted at starte er at gøre op med den udvandede og mærkelige forestilling, der i al for lang tid har domineret på venstrefløjen. Nemlig den juridisk formalistiske tanke om, at det kun er staten, der kan true vores ytringsfrihed. Den er baseret på den løse antagelse, at staten per definition er suveræn. Men den tanke er i sig selv det modsatte af venstreorienteret. Fra en venstrefløjsoptik er staten altid kun delvis suveræn og må netop opretholde sin magt gennem stadig kamp om magten. Gennem politimagt, militæret og så videre kan staten opretholde sit monopol på den legitime udøvelse af vold. Dette monopol kan altid udfordres. Det er jo derfor, at venstreradikale går på gaden og kæmper mod politiet. Netop fordi, at de ved, at statens magt aldrig er helt suveræn. Det er ikke bare en opfattelse af statsmagten, der altid har eksisteret på den yderste venstrefløj. Det er en almindelig udbredt opfattelse til venstre for midten, nemlig at andre aktører altid kan udfordre magten.

Det er det, der er så paradoksalt. For når det kommer til islamismen, og til de voldelige repræsentanter for denne ideologi, så er statens magt ifølge alt for mange stemmer på venstrefløjen pludselig blevet fuldkommen. Og ingen kan udfordre vores grundlovsgivne rettigheder medmindre det sker gennem statens institutioner. Det fører mange til helt at benægte, at overfald, trusler og mordplaner mod danske bladtegnere, journalister og redaktører slet ikke har noget at gøre med vores alles ytringsfrihed. Denne antagelse må til at ophøre. Vores rettigheder vil altid kunne udfordres og trues gennem alternative suverænitetskilder. Om det er gennem multinationale selskaber, internationale forbryderkarteller, eller fra totalitære strømninger på gadeplan, så kan vi aldrig tage det for givet, at vores stat suverænt forvalter varetagelsen af vores rettigheder.

Deres ord burde nok hellere falde i Politiken eller Information, hvor de snakkende mellemlag godt kunne trænge til denne klare og velformulerede hjælp til refleksion over deres eget letkøbte verdensbillede.

2 Kommentarer »

  1. …Refleksion over eget letkøbte verdensbillede! Meget godt udtrykt.

    Kasper Støvring bruger faktisk en hel bog ‘Sammenhængskraft’, hvori han temmeligt konkret gør op med de snakkende mellemlags ukonkrete, ideale og utopiske forestillinger om, hvordan Verden bør være og ikke, hvordan den faktisk er. Han har i ‘Sammenhængskraft’ mange gode pointer og et stærkt tema.

    Bl.a. går han i vor tids kulisser ind i den gamle, glemte diskussion om umuligheden af at gennemføre den franske revolutions idealer: Frihed, lighed og broderskab. Nu længst afdøde filosoffer har gjort teoretisk rede for, at disse tre imperativer hverken kan gennemføres universelt hver for sig eller forliges i et samlet universelt hele. Derfor må også Støvring - selvfølgelig af moderne årsager forkaste både multikulturalismens forudsætninger og liberalismens begreber om abstrakte rettigheder, der fra hver sin kant nærmer sig det utopiske henholdsvis gennem universel lighed for kulturer og global frisætning af individet gennem universelle rettigheder.

    Der findes selvfølgelig ikke sådan noget som globale tanker eller globale tilhørsforhold - verdensherredømmer gennem lighed eller i frihed. De er alle utopiske opfindelser og typisk vesterlandske vrangforestillinger om, hvad der kan lade sig gøre i Verden.

    Støvrings bæredygtige påstand er, at multikulturalisme (lighed blandt kulturer) inden for nationale grænser medfører dysfunktionelle tilstande såsom mistillid, ufred og trusler mod statens sikkerhed, mens individualisme og instrumentel frisætning politisk og retsligt fører til opløsning af samfund og de mekanismer, liberalismen er baseret på - i begge tilfælde overser utopisterne efter Støvrings mening den underliggende (og bærende) forudsætning, det kulturelle element, som er begge utopiers forudsætning. Ved at være kulturelt blinde, overser tankesættene noget fundamentalt, som burde indgå i deres alt for vidtløftige forestillinger. Støvring argumenterer, at det er derfor, deres utopier ikke virker og er dømt til at brase sammen.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — May 24, 2010 @ 11:40 am
  2. Tillæg:

    Udeladelsen af det kulturelle element betyder omvendt ikke, at utopierne ville gå op i deres egen højere enhed som et regnestykke, blot det kulturelle element var medtænkt. - Indarbejdelsen af det kulturelle element (grundlaget, som jo manglede) ville tvært imod vise, hvorfor utopien er en utopi og ikke gennemførlig i praksis.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — May 24, 2010 @ 11:50 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress